Brønderslev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 15. september, Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, Brønderslev

Orientering om inspirationskatalog: Dialog og samarbejde mellem kommuner og kulturorganisationer

Sagsforløb: FKT Kommunernes Landsforening (KL) har med input fra kommuner, institutioner og interesseorganisationer udarbejdet et inspirationskatalog, som har til formål at styrke samarbejdet og skabe bedre rammer for ledelse og styring i kultursektoren.

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, Brønderslev Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Orienteringen taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Ifølge KL er kulturinstitutioner en hjørnesten i det danske kulturliv, og deres succes afhænger i høj grad af et stærkt samspil mellem institution, kommune og øvrige interessenter. Med input fra kommuner, institutioner og interesseorganisationer har KL udarbejdet et inspirationskatalog, som skal styrke samarbejdet og skabe bedre rammer for ledelse og styring i kultursektoren, med særligt fokus på den kommunale rolle og det kommunale ansvar i den forbindelse.
KL oplyser, at inspirationskataloget præsenterer konkrete idéer, værktøjer og eksempler, der kan inspirere kommuner til at indgå i dialog og strategiske partnerskaber med kulturinstitutionerne. Ifølge KL har publikationen fokus på at skabe en fælles forståelse for strategisk rammesætning og gennemsigtighed, styrke bestyrelsesarbejdet i de selvejende institutioner og sikre en professionel ledelse, der balancerer kunstneriske, sociale og økonomiske mål.
Inspirationskataloget præsenterer følgende hovedbudskaber:
1. Fra tilskudsgiver til strategisk samarbejdspartner: Ifølge KL bør kommunen ikke alene fungere som bevillingsmyndighed, men som en aktiv strategisk partner for kulturinstitutionerne. Kommunens rolle er at sætte retning, formulere mål og skabe rammer, mens institutionerne har frihed til at løse opgaven.
2. Mere dialog, mindre detailstyring: Ifølge KL er et gennemgående tema, at kommunen skal fokusere på overordnede mål og udvikling frem for daglig drift. Regelmæssige dialogmøder og gensidig tillid fremhæves som vigtigere end detaljeret kontrol.
3. Klare roller mellem kommune, bestyrelse og ledelse: Kataloget beskriver tre centrale roller:

Kommunen: Sætter rammer, fører tilsyn og understøtter udvikling. Bestyrelsen: Har ansvar for strategi, økonomi og institutionens langsigtede bæredygtighed. Den daglige ledelse: Driver institutionen og omsætter strategien til praksis.
Ifølge KL ses klar rollefordeling som afgørende for professionel ledelse.
1. Bestyrelserne er en nøglefaktor: Kataloget lægger stor vægt på kompetente bestyrelser, der arbejder strategisk og ikke operativt. Bestyrelser bør løbende udvikle deres kompetencer, evaluere deres arbejde og sikre mangfoldighed i sammensætningen.
2. Fokus på bæredygtighed og samfundsværdi: Kulturinstitutioner opfordres til at arbejde med; inklusion, lokal forankring, grøn omstilling og samfundsansvar.
3. Netværk og relationer skaber resultater: Kataloget fremhæver, at kulturudvikling sker gennem relationer. KL oplyser, at kommuner anbefales at etablere kulturledernetværk, fælles mødefora og samarbejder på tværs af kultur, turisme, erhverv og civilsamfund.
Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur bemærker, at inspirationskataloget blev lanceret på KL’s Kultur- og Fritidskonference i maj 2026. Personalemæssige konsekvenser Ingen.

Indstilling

Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Kilde: Brønderslev Kommune, Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.