Besluttet 23. september, Ældrerådet, Brønderslev
Orientering om boligstrategi
Sagsforløb: ÆR Ældrerådet har i sin årsplan aftalt at dagsordensætte et oplæg om Brønderslev Kommunes boligstrategi. Sagen fremsendes til Ældrerådet til orientering. Udvalgsformand for Teknisk Udvalg Peter Stecher deltager under punktet kl. 10.00.
Kort fortalt
- Forslaget
- Sagen fremsendes til Ældrerådet til orientering.
- Hvem
- Ældrerådet, Brønderslev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Til efterretning. Seniorvenlige boliger: Ældrerådet bakker op om, at man i budgetforliget for 2027 har aftalt at etablere flere seniorvenlige boliger, herunder at udvalgte plejehjemspladser konverteres til ældreboliger (20 pladser på Poplen, Margrethelund).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ældrerådet ønsker i oplægget fra Peter Stecher en orientering om:
1. Hvad er planen med kommunens seniorboliger 2. Hvilke planer har man for de grønne områder ved plejehjemmene 3. Hvordan sikrer vi tilgængelighed for ældre borgere, herunder toiletter i det åbne rum 4. Hvordan sikrer vi vores cykelstier, der er utilgængelige om efteråret pga. bevoksning,
træer mv.
Personalemæssige konsekvenser Ingen.
Indstilling
Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd indstiller,
1. at sagen fremsendes til Ældrerådet til orientering.
Beslutning
Til efterretning.
Seniorvenlige boliger: Ældrerådet bakker op om, at man i budgetforliget for 2027 har aftalt at etablere flere seniorvenlige boliger, herunder at udvalgte plejehjemspladser konverteres til ældreboliger (20 pladser på Poplen, Margrethelund). Samtidig opfordrer Ældrerådet til, at man politisk tænker mere langsigtet og fremadrettet ikke kun omlægger boliger, men også prioriterer at investere i kommunalt byggeri af seniorvenlige boliger og generelt tænker nyt på området (fx seniorbofællesskaber) for at imødekomme behovet hos et stigende antal ældre. Plan for grønne områder ved plejehjemmene: Ældrerådet opfordrer til, at kommunen i højere grad tager ansvar for at passe og vedligeholde den del af de grønne områder, som henhører under kommunen. Herunder at snitflade og ansvarsfordeling i forhold til boligforeningerne bliver mere tydelig.
Tilgængelighed for ældre borgere, herunder toiletter i det åbne rum: Ældrerådet tager til efterretning, at der i budgetforliget for 2027 er afsat midler til et offentligt toilet i Hjallerup.
Tilgængelighed generelt: Ældrerådet opfordrer til, at kommunen i renoveringsprojekter får et større fokus på cykelstier, fortove og vejbelægning generelt, da det har betydning for livskvaliteten og ældre borgeres mulighed for at komme frem og tilbage med rollator, kørestol mv. Oplever borgerne en konkret udfordring i infrastrukturen, opfordres man til at bruge ”Giv et praj” app’en, hvor henvendelsen tilgår teknisk område. Ældrerådet opfordres til at benytte sig af muligheden for at henvende sig til Teknisk Udvalg, hvor man har et fast punkt på dagsordenen omkring ældreforhold.
Finn Krogsgaard, Jonna Raasted og Ole Bøgh Johansen var fraværende.
Kilde: Brønderslev Kommune, Ældrerådet, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.