På dagsordenen 28. oktober, Ældrerådet, Brønderslev
Godkendelse af Sundhedsrådets prioritering af midler til det kommunale område
Sagsforløb: ÆR/ÆS/ØK/BY I forbindelse med sundhedsreformen er der afsat midler til sundhedsrådenes prioritering af nære sundhedsindsatser. Byrådet skal beslutte, om Sundhedsråd Vendsyssels prioritering af midler for 2027 i den kommunale del af den såkaldte investeringsmotor kan godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældrerådet, Brønderslev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på bronderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Som led i sundhedsreformen er der etableret en såkaldt investeringsmotor, som skal
understøtte udviklingen af det nære sundhedsvæsen og gøre det muligt at investere i nye og
styrkede sundhedsindsatser tættere på borgerne. En del af investeringsmotoren vedrører
kommunale indsatser, hvor sundhedsrådene prioriterer midler til indsatser inden for
kommunernes myndighedsområde.
For Sundhedsråd Vendsyssel er der i den kommunale del af investeringsmotoren en ramme på
11,5 mio. kr., hvilket svarer til 12,0 mio. kr. i 2027 pl-niveau. Sundhedsrådet har prioriteret, at
midlerne anvendes inden for følgende tre områder:
8,3 mio. kr. til robustgørelse af den kommunale sygepleje og implementering af "Kom
Trygt Hjem" for borgere over 65 år med hoftebrudsforløb (varige midler).
1,6 mio. kr. til styrkelse af den koordinerende sygepleje (varige midler).
2,1 mio. kr. til kompetenceudvikling af plejepersonale på demensområdet
(engangsmidler).
Midlerne i investeringsmotoren har til formål at finansiere en reel udbygning og styrkelse af det
nære sundhedsvæsen og ligger ud over kommunens eksisterende drift af området. Midlerne
skal dermed skabe et reelt løft i forhold til kommunens opgavevaretagelse og serviceniveau.
For de prioriterede indsatser betyder det konkret, at der tilføres kapacitet til den kommunale
sygepleje med henblik på at styrke kvalitet, tidlig opsporing og sammenhæng i borgernes
forløb. En øget sygeplejefaglig kapacitet skal dermed bidrage til, at sygdomsforværring hos
flere borgere kan forebygges, og at flere borgere kan behandles og følges tæt, så behovet for
indlæggelse eller genindlæggelse på sygehus reduceres. Som en del af aftalen om
udmøntning af midlerne vil der blive fastlagt fælles målepejlemærker for indsatserne mhp. at
understøtte en systematisk opfølgning på, om de tilførte midler bidrager til de forventede
gevinster.
Midlerne til indsatsen vedrørende robustgørelse af den kommunale sygepleje og
implementering af "Kom Trygt Hjem" samt indsatsen vedrørende styrkelse af den
koordinerende sygepleje vil blive anvendt til at øge den sygeplejefaglige kapacitet. Midlerne
muliggør dermed en reel forøgelse af bemandingen og skal skabe øget kapacitet til bl.a. tidlig
opsporing, koordination af komplekse borgerforløb og opfølgning efter udskrivelse.
Fordelingen mellem Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Læsø tager som hovedprincip
udgangspunkt i kommunernes andel af borgere over 65 år – dog med en særskilt tilpasning for
Læsø Kommune, så kommunen tildeles et beløb, der gør det muligt at etablere en reel indsats.
Med den foreslåede fordeling vil Brønderslev Kommune samlet modtage 2.330.406 kr. i 2027 fordelt med 1.598.543 kr. til robustgørelse af den kommunale sygepleje, 313.656 kr. til
styrkelse af den koordinerende sygepleje og 418.207 kr. til kompetenceudvikling af
plejepersonale.
Midler til implementering af nationale kvalitetsstandarder
Sundhedsrådets ramme til løft af de kommunale indsatsområder indeholder ligeledes midler,
som er øremærket til at efterleve en række bindende krav i nye nationale kvalitetsstandarder
vedrørende kommunal sygepleje og basal palliation. Kvalitetsstandarderne er udarbejdet af
sundhedsstyrelsen og forventes at træde i kraft den 1. januar 2027. Midlerne tildeles
Sundhedsrådene og skal fordeles efter indbyggertal. Brønderslev Kommunes andel udgør
960.609 kr. i 2027. Midlerne er varige.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Økonomi og finansiering
Økonomiafdelingen bemærker, at Sundheds- og Kirkeministeriet udbetaler regionens
tilskudsramme den første måned i tilskudsåret, og Region Nordjylland er ansvarlig for
udbetaling af kommunernes andel umiddelbart i forlængelse heraf. Brønderslev Kommune er
efterfølgende ansvarlig for udmøntning af midlerne til den/de relevante enheder i kommunen,
samt at fra tilskudsåret 2028 skal aftaler om økonomisk tilsagn fra regionen til kommunerne
søges indgået pr. 1. april det foregående år.
Indstilling
Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd indstiller, at Byrådet godkender
Sundhedsråd Vendsyssels prioritering af midlerne i den kommunale del af
investeringsmotoren for 2027.
Kilde: Brønderslev Kommune, Ældrerådet, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.