På dagsordenen 28. oktober, Ældrerådet, Brønderslev
Orientering om 2. behandling af Budget 2027 samt evaluering af budgetprocessen
Sagsforløb: ÆR Ældrerådet skal som afslutning på Budget 2027 evaluere på budgetprocessen, herunder hvordan inddragelsen af Ældrerådet er oplevet.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældrerådet, Brønderslev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på bronderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådet har den 7. oktober 2026 punkt 5 godkendt 2. behandling af Budget 2027, hvilket
markerer afslutningen af årets budgetproces.
Afslutningen giver anledning til, at Ældrerådet (hvor flere medlemmer stifter bekendtskab med
opgaven for første gang) samler op på budgetprocessen, herunder inddragelsen af Ældrerådet.
Det sker med henblik på, at eventuelle ønsker til budgetprocessen kan tilgå Økonomi forud for
tilrettelæggelsen af proces og tidsplan for budget 2028, der skal afholdes i løbet af 2027.
Der kan peges på følgende nedslag i budgetprocessen, hvor Ældrerådet har været inddraget i
25. marts: Tids- og procesplan blev fremlagt til orientering for Ældrerådet. Tidsplanen
blev politisk godkendt i Byrådet den 25. februar.
27. maj: 1. høringsrunde. Ældrerådet besluttede den 27. maj at afgive høringssvar til de
omprioriteringsforslag, der blev offentliggjort i forbindelse med 1. høringsrunde den 26.
maj.
12. august: Budgetdrøftelse i Ældrerådet med deltagelse af borgmester Mikael Klitgaard
og direktør Henrik Aarup-Kristensen.
11. september: 2. høringsrunde. Ældrerådet afgav i perioden 7.-11. september
høringssvar til det budgetforslag, der blev fremlagt i 2. høringsrunde i tilknytning til den
politiske 1. behandling af budgettet.
23. september: Ældrerådet blev orienteret om genopretningsplan på ældreområdet.
28. oktober: Ældrerådet orienteres om Byrådets 2. behandling af Budget 2027.
Herudover evaluering af budgetprocessen.
Der henvises til den samlede tidsplan for Budget 2027 i bilag.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Indstilling
Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd indstiller, at Ældrerådet evaluerer
budgetprocessen for Budget 2027 med henblik på eventuelle ønsker forud for
tilrettelæggelse af processen omkring Budget 2028.
Kilde: Brønderslev Kommune, Ældrerådet, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.