Brønderslev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 6. oktober, Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, Brønderslev

Beslutning om godkendelse af Foreningen ViLD - Vi Løber i Dronninglund som folkeoplysende forening

Sagsforløb: FKT Foreningen ViLD - Vi Løber i Dronninglund ansøger om at blive en godkendt folkeoplysende forening. Foreningen er hjemmehørende i Brønderslev Kommune på adressen Ørsøvej 123, 9330 Dronninglund.

Kultur og fritid

Bydele i sagen: Dronninglund

Kort fortalt

Hvem
Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, Brønderslev Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Foreningen ViLD - Vi Løber i Dronninglund søger om at blive godkendt som en frivillig folkeoplysende forening i Brønderslev Kommune.
Foreningen ViLD har til formål at fremme løb, bevægelse, sundhed og fællesskab i Dronninglund og omegn. Dette sker blandt andet gennem fælles løbeaktiviteter, sociale arrangementer og lokale initiativer, der kan inspirere flere til et aktivt liv og stærke fællesskaber. Foreningen har lige nu 6 betalende medlemmer over 25 år. Foreningen er nyopstartet som et forpligtende tilbud med tilmelding og kontingentbetaling. De har dog i flere år frivilligt arrangeret uforpligtende løbeture uden medlemskab. Foreningen forventer 20-30 aktive medlemmer i opstartsperioden.
Lovgrundlaget for en folkeoplysende forening findes i Folkeoplysningslovens § 4, stk. 3, nr. 1-8: En folkeoplysende forening er en forening, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, der skal:
Have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægterne Tilbyde folkeoplysende virksomhed Have en bestyrelse, som er demokratisk opbygget Bygge på et aktivt medlemskab og mindst 5 betalende medlemmer Som udgangspunkt være åben for alle Være hjemmehørende i tilskudskommunen Have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig
Foreningen ViLDs vedtægter opfylder kravene for at blive godkendt som en folkeoplysende forening.

Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur bemærker, at ViLD skriver i deres ansøgning, at de ønsker at kunne benytte kommunens faciliteter og søge tilskud. Formanden uddyber dog, at de lige nu ikke har nogen ønsker om at bruge faciliteter eller lokaler, da de løber udenfor. Personalemæssige konsekvenser Ingen.

Indstilling

Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget godkender Foreningen ViLD - Vi Løber i Dronninglund som en folkeoplysende forening.

Beslutning

Godkendt. Jamie Voldby Nielsen (Æ) er fraværende.

Kilde: Brønderslev Kommune, Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.