Brønderslev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 7. oktober, Børne- og Skoleudvalget, Brønderslev

Drøftelse af madordning i daginstitutionerne og muligheden for at sætte en overordnet fælles retning herfor

Sagsforløb: BS På baggrund af møde i det Fælles Rådgivende Organ (FRO) den 6. maj, havde Børneog Skoleudvalget en opfølgende drøftelse af mødet på udvalgsmøde den 10. juni, punkt 11.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Brønderslev Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Drøftet. Børne- og Skoleudvalget ønsker, at hver enkelt daginstitution laver deres egen beskrivelse af daginstitutionens madordning, med udgangspunkt i kommunens fælles retningslinje.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Den 6. maj 2026 blev der afholdt møde i det Fælles Rådgivende Organ (FRO). Til dagsordenen havde dagtilbudsbestyrelsen følgende punkt til drøftelse:
"Drøftelse af frokostordninger v/ dagtilbudsbestyrelsen.
Dagtilbudsbestyrelsen har ønsket en drøftelse af frokostordninger med fokus på behovet for en klar politisk retning og en mere strategisk tilgang til måltider som en integreret del af børns trivsel, læring og fællesskab."
Resumé af drøftelsen i FRO
I drøftelsen blev der peget på behovet for en fælles politisk retning, hvor mad ses som en integreret del af børns trivsel, læring og fællesskab. Der blev fremhævet stor variation i kvalitet, organisering og indhold på tværs af institutionerne med frokostordninger, hvilket skaber behov for større gennemsigtighed og et tydeligere beslutningsgrundlag for forældrene. Samtidig blev der efterspurgt mere ensartede rammer og kvalitetskrav, for eksempel gennem fælles retningslinjer for frokostordninger og styrket videndeling – dog fortsat med lokal fleksibilitet. Udfordringer med rekruttering af køkkenpersonale og køkkenfaciliteterne i institutionerne blev også fremhævet som væsentlige for kvaliteten. Overordnet understøttede drøftelsen behovet for at afklare muligheden for en fælles retning for madordningerne, der balancerer kvalitet, gennemsigtighed og valgfrihed.
Om frokostordninger i dagtilbud
Ifølge Dagtilbudsloven §16 a. skal alle børn i kommunale og selvejende dagtilbud have et sundt frokostmåltid alle hverdage. I Brønderslev Kommune skal dagtilbudsbestyrelsen hvert andet år vælge hvilken frokostordning der ønskes i eget dagtilbud. Der er tre muligheder for frokostordninger.

Vedhæftet er de nuværende retningslinjer for valg af frokostordninger i dagtilbud. Personalemæssige konsekvenser Ingen.

Indstilling

Fagforvaltningen for Børn, Unge og Beskæftigelse indstiller, at Børne- og Skoleudvalget drøfter madordning i daginstitutionerne og muligheden for at sætte en overordnet fælles retning herfor.

Beslutning

Drøftet. Børne- og Skoleudvalget ønsker, at hver enkelt daginstitution laver deres egen beskrivelse af daginstitutionens madordning, med udgangspunkt i kommunens fælles retningslinje. Jamie Voldby (Æ) var fraværende. Line Vanggaard (V) var fraværende.

Kilde: Brønderslev Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.