På dagsordenen 28. oktober, Byrådet, Brønderslev
Tiltag til økonomisk balance på ældreområdet
Sagsforløb: ÆS/ÆR/ÆS/ØK/BY Direktionen har udarbejdet en genopretningsplan, der består af et katalog over tiltag, der på kort og længere sigt kan bidrage til at skabe økonomisk balance på ældreområdet i Brønderslev Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Brønderslev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles onsdag 28. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede på mødet den 27. maj 2026, at der skulle udarbejdes en konkret
genopretningsplan på ældreområdet, som Ældre- og Sundhedsudvalget og Byrådet kan følge
tæt.
Direktionen har på den baggrund udarbejdet en genopretningsplan, der består af et katalog
over tiltag, som på kort og længere sigt kan bidrage til at skabe økonomisk balance på
ældreområdet i Brønderslev Kommune.
Tiltagene i genopretningsplanen er inddelt i følgende kategorier:
Igangsatte administrative tiltag
Politisk forelagte tiltag, der blev behandlet politisk i juni 2026
Politisk besluttede tiltag, der blev vedtaget politisk i juni 2026
Service- og ressourcetilpasningstiltag
Strukturelle og organisatoriske tiltag
Tiltagene i genopretningsplanen vil kunne reducere det konstaterede merforbrug og bidrage til
at skabe økonomisk balance på ældreområdet. Den samlede effekt afhænger af, hvilke tiltag
Byrådet beslutter at iværksætte.
Tabel 1. Samlet effekt af samtlige tiltag, der indgår i genopretningsplanen. Beløb
angivet i 1.000 kr.
Effekt af alle tiltag i
genopretningsplanen
Genopretningsplanen, notat over udviklingen på ældreområdet samt et notat over styring af
plejehjemsområdet fremgår af sagens bilag.
Baggrund
Baggrunden for genopretningsplanen er den økonomiske udvikling på ældreområdet.
Af budgetopfølgning 2 fremgår det, at Ældre- og Sundhedsudvalget forventer et samlet
merforbrug på 14,9 mio. kr. i 2026. Merforbruget kan primært henføres til plejehjemsområdet,
hvor der forventes et merforbrug på 14,6 mio. kr. Herudover er der et forventet merforbrug på
ca. 5,7 mio. kr. i 2026 for Plejehjem Kornumgård.
Som led i arbejdet med at reducere udgifterne på området besluttede Ældre- og
Sundhedsudvalget den 4. juni 2026 at iværksætte tiltag vedrørende 1) forbrugsgoder, 2)
brugerbetaling til kørsel og 3) ansættelsesstop af social- og sundhedselever i 2026.
Tabel 2. Samlet effekt af de tiltag, der blev besluttet på Ældre- og Sundhedsudvalgets
møde den 4. juni 2026. Beløb angivet i 1.000 kr.
Effekt af politisk
besluttede tiltag
*Effekten af de politisk besluttede tiltag i 2026 er indregnet i budgetopfølgning 2 pr. 30. juni
Direktionens anbefalinger
Direktionen anbefaler, at genopretningsplanen danner grundlag for Byrådets beslutning om
håndteringen af den økonomiske ubalance på ældreområdet.
Direktionen anbefaler desuden, at der arbejdes videre med:
Strukturtilpasning på plejehjemsområdet med henblik på at reducere antallet af
plejehjemspladser.
At dele af de frigjorte midler anvendes til at hæve takstniveauet på de kommunale
plejehjemspladser.
Derudover anbefaler direktionen, at der arbejdes videre med de interne procedurer, der
fremgår af genopretningsplanens afsnit 7.2. Herunder styrket sygefraværsindsats, anvendelse
af afløsere og vikarer, erfarings- og vidensdeling mellem plejehjemmene samt hjemtagelse af
statsrefusion på dyre enkeltsager.
Personalemæssige konsekvenser
Genopretningsplanen indeholder tiltag med et samlet besparelsespotentiale, som kan have
personalemæssige konsekvenser. Omfanget og karakteren af konsekvenserne afhænger af,
hvilke tiltag Byrådet beslutter at iværksætte.
De konkrete personalemæssige konsekvenser vil kunne beregnes i forbindelse med den
efterfølgende implementering af de besluttede tiltag.
Økonomi og finansiering
Økonomiafdelingen har været involveret i udarbejdelsen af planen og har ikke yderligere
bemærkninger.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Byrådet
1. godkender iværksættelse af tiltag vedrørende interne procedurer i
genopretningsplanens afsnit 7.2.
2. beslutter hvilke øvrige tiltag i genopretningsplanen, der skal iværksættes som led i
håndteringen af den økonomiske ubalance på ældreområdet.
Beslutning fra Ældre- og Sundhedsudvalget, den 10. september 2026, punkt 4:
Ældre- og Sundhedsudvalget tager genopretningsplanen til efterretning og ønsker
sagen behandlet i oktober i Ældrerådet og i Ældre- og Sundhedsudvalget forud for
behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Ældre- og Sundhedsudvalget ønsker forslag i genopretningsplanen, som ikke
allerede er fremlagt til budgettet, fremsendt til budgetforhandlingerne til orientering.
Beslutning fra Ældrerådet, den 23. september 2026, punkt 6:
Ældrerådet bemærker som høringssvar til genopretningsplan og budgetforlig:
At der allerede er godkendt flere tiltag i genopretningsplanen i forbindelse med
budgetforliget. Ældrerådet hæfter sig ved, at der især er sparet på forebyggelse,
hvilket Ældrerådet anser som en dårlig ide, da det vil få afledte konsekvenser og
øgede udgifter på længere sigt.
At det er positivt, at man ikke sparer på klippekortsordning for plejehjem og
hjemmeboende, rengøring samt ungarbejdere på plejehjem.
At der med budgetaftalen sker en tilførsel til plejehjemmenes budgetter som følge af
merforbrug, men at Ældrerådet samtidig vurderer, at det fortsat vil være umuligt for
plejehjemmene at få basisdriften og budgettet til at hænge sammen i 2027 og
kommende år med et forventet underskud til følge. Ældrerådet er uforstående
overfor, at man politisk ikke prioriterer at tilføre tilstrækkelige midler, som gør det
muligt for plejehjemmene at løfte opgaven med de borgere, som vi har, og som
bliver dårligere og dårligere.
At Ældrerådet anerkender, at man som led i strukturtilpasning på plejehjemmene er
påbegyndt øvelsen med at konvertere plejehjemspladser til seniorvenlige
ældreboliger.
At Ældrerådet inddrages i Ældre- og Sundhedsudvalgets kommende drøftelser
omkring nedlæggelse af 20 pladser i vest, herunder hvordan boligerne fremadrettet
skal benyttes.
At der er lagt op til at indhente besparelser på en reduktion i sygefravær, men at det
ifølge Ældrerådet forudsætter, at man investerer i området og tænker nyt.
At man i genopretningsplanen er nødt til som samlet og overordnet fortælling at
tage hensyn til, at der inden for en kort årrække kommer væsentligt flere og mere
syge ældre borgere, som vi struktur- og driftsmæssigt skal kunne tage hånd om.
At man er nødt til i højere grad at investere i velfærdsteknologi.
Finn Krogsgaard, Jonna Raasted og Ole Bøgh Johansen var fraværende.
Supplerende sagsfremstilling til Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 1.
oktober 2026:
Der er den 18. september 2026 indgået en budgetaftale blandt 24 af Byrådets 27
medlemmer, og budget 2027 behandles endeligt på Byrådets møde den 7. oktober 2026.
I budgetaftalen er der taget stilling til en række elementer i genopretningsplanen.
Direktionen indstiller, at Byrådet
1. i forlængelse af budgetaftalen, tager genopretningsplanen til efterretning.
Beslutning fra Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. oktober 2026, punkt 6:
Ældre- og Sundhedsudvalget konstaterer, at der er taget stilling til genopretningsplanen i
forbindelse med budget 2027, og indstiller på den baggrund at genopretningsplanen
tages til efterretning.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 21. oktober 2026, punkt 3:
Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.
Kilde: Brønderslev Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.