Forbud mod anvendelse af zink, kobber og bly i lokalplaner

Sagsfremstilling

En væsentlig del af kommunens vandløb opfylder ikke de fastsatte miljømål på grund af et for
højt indhold af blandt andet zink og kobber. Metallerne stammer fra flere forskellige kilder, men
afstrømning af regnvand fra befæstede arealer i byområder er en væsentlig bidragyder.
Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur vurderer, at en reduktion af anvendelsen af zink,
kobber og bly i nye byområder er et af de mest effektive forebyggende tiltag, kommunen råder
over. Ved at begrænse tilførslen af metaller ved kilden kan indholdet i regnvandet reduceres
væsentligt, hvilket både forbedrer mulighederne for at beskytte vandmiljøet og for at opnå de
nødvendige udledningstilladelser til fremtidig byudvikling.
Beskyttelse af vandløb
I vandløb, hvor miljøtilstanden ikke opfylder miljømålet, må tilstanden ikke forværres. Dette gør
det stadigt vanskeligere at opnå tilladelse til udledninger af regnvand fra nye byområder, da
indholdet af kobber og zink i regnvand ofte overstiger de miljøkvalitetskrav, der kan accepteres
i vandløbsvandet.
Der stilles krav om, at nye udledninger af regnvand skal renses i våde regnvandsbassin, da
disse har en forholdsvis god renseeffekt over for blandt andet kobber og zink. Men
renseeffekten er langt fra tilstrækkelig til at nedbringe indholdet af kobber og zink i udledningen
til et niveau, der uden videre kan accepteres i de mest belastede vandløb.
I et notat fra Miljøstyrelsen/WSP fra maj 2025 angives indholdet af for eksempel zink i
regnvand fra et åbent byområde til 34 µg/l (mikrogram pr. liter) efter rensning i vådt
regnvandsbassin. Miljøkvalitetskravet for indholdet i vandløbsvand er 9,4 µg/l.
Når miljøkvalitetskravet allerede er overskredet, skal der kun en begrænset ekstra belastning
til, før tilstanden forværres. Der findes som udgangspunkt ingen bagatelgrænse for forværring,
og i sådanne tilfælde vil der ikke kunne meddeles udledningstilladelse. Den overordnede
udfordring er, at der ikke findes veldokumenterede supplerende renseløsninger, som kan
bringe indholdet af metaller ned under miljøkvalitetskravet. De løsninger, der bliver forsøgt
med, har vist sig både pladskrævende og omkostningstunge, og selv disse løsninger kan ikke

sikre, at koncentrationerne kommer under de gældende grænseværdier.
Et forbud mod zink, kobber og bly i bygningsmaterialer vil ikke eliminere metallerne
fuldstændigt, da blandt andet vejtrafik og dækslid fortsat bidrager til udledningen. Notatet fra
Miljøstyrelsen/WSP viser dog, at koncentrationen af zink efter rensning kan reduceres til 6,9
µg/l i områder, hvor zink ikke anvendes i bygningsmaterialer. Dermed bringes niveauet under
miljøkvalitetskravet. Tilsvarende kan koncentrationen af kobber reduceres fra 4 µg/l til 2,4 µg/l.
Selvom dette fortsat overskrider miljøkvalitetskravet, er der tale om en væsentlig reduktion af
belastningen.
Planmæssige forhold
Planlovens § 15 stk. 2 nr. 7 giver mulighed for, at lokalplaner kan fastlægge bestemmelser om
bebyggelsers udformning, herunder krav til eller forbud mod bestemte materialer. Kravene skal
være planlægningsmæssigt begrundede.
Der findes allerede eksempler fra andre kommuner, hvor lokalplaner indeholder forbud mod
zink, kobber og bly med henblik på at reducere risikoen for forurening af grundvand og
overfladevand. Dette gælder blandt andet Aalborg Kommune (lokalplan 7-9-103) og Rebild
Kommune (lokalplan 368).
Fagforvaltningens indstilling
Fagforvaltningen anbefaler, at der fremover indarbejdes et forbud mod anvendelse af zink,
kobber og bly i nye lokalplaner.
Formålet er at reducere tilførslen af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet allerede ved kilden. En
sådan forebyggende indsats vurderes at være den mest effektive og langsigtede løsning, da
efterfølgende rensning af regnvand kun i begrænset omfang kan fjerne metallerne. Samtidig vil
tiltaget forbedre mulighederne for at etablere nye byudviklingsområder, idet belastningen af
vandløbene reduceres, og grundlaget for at opnå de nødvendige udledningstilladelser styrkes.
Forbuddet foreslås som udgangspunkt indarbejdet i alle nye lokalplaner. På sigt foreslås
forbuddet også indarbejdet i kommuneplanen og kommuneplanens rammer.
For bevaringsværdige bygninger, som er optaget i kommuneplanen eller en lokalplan, foreslås
der dog mulighed for at anvende zink, kobber og bly. Undtagelsen begrundes i hensynet til
bygningernes arkitektoniske udtryk og kulturhistoriske bevaringsværdi, hvor anvendelsen af
traditionelle materialer kan være afgørende for helhedsindtrykket.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Indstilling

Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter,
1. at der fremover indarbejdes bestemmelser i nye lokalplaner, som forbyder
anvendelse af zink, kobber og bly i bygninger og anlæg, hvor materialerne kan afgive

metaller til regnvand,
2. at bevaringsværdige bygninger, der er udpeget i kommuneplanen eller en lokalplan,
undtages fra forbuddet,
3. at principperne på sigt indarbejdes i kommuneplanen og kommuneplanens rammer.
Beslutning fra Teknisk Udvalg, den 5. oktober 2026, punkt 5:
Sagen begæres i Byrådet af Simon Aagaard (J) og H.C. Holst (V).