På dagsordenen 11. november, Børne- og Skoleudvalget, Brønderslev
Initiativsag om forslag om gennemførelsesplan for udfasning af Specialafdeling Søndergade
Sagsforløb: BS Udvalgsmedlem Klaus Riis Klæstrup (V) har fremsendt initiativsag om forslag om gennemførelsesplan for udfasning af Specialafdeling Søndergade. Sagen fremsendes uden administrativ indstilling.
Steder i sagen: Søndergade
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget, Brønderslev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på bronderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Der pågår p.t. en del henvendelser til politikere og opslag fra forældrene på Søndergades
skole, som vi bør komme i møde med nedennævnte plan. Det er vigtigt at vi politisk tager
ansvar og ved hvad der bliver meldt ud hvordan og hvornår.
Derfor ønsker jeg følgende punkt på Børne- - og Skoleudvalgets dagsorden den 11. november
Forslag til beslutning: Gennemførelsesplan for udfasning af Specialafdeling Søndergade
Børne- og Skoleudvalget anmoder forvaltningen om at fremlægge en samlet
gennemførelsesplan til udvalgets godkendelse på baggrund af Byrådets beslutning om at
udfase specialafdelingen på Midtbyskolen, Søndergade.
Flytningen skal være afsluttet, og de modtagende tilbud klar, ved skolestart i august 2027.
Planen skal sikre en tryg overgang for eleverne og indeholde:
1. Plads og fysiske rammer
Indledningsvis redegørelse 13. januar 2027 for kapaciteten på Hedegårdsskolen og
Toften, forventet elevtal, nødvendige lokaleændringer og eventuel flytning af andre
elever. Behov for undervisningslokaler, grupperum, ro og afskærmning samt
konsekvenser for nuværende elever, udgifter og tidsplan skal fremgå.
2. Kommunikation til forældre og elever
En kommunikationsplan til 2. december 2026 med tydeligt ansvar og tidsplan for løbende
information, informationsmøder og individuel dialog. Familierne skal have en fast
kontaktperson, og deres spørgsmål og bekymringer skal følges op. Informationen til
eleverne skal tilpasses deres alder og behov.
3. Individuelle overgangsplaner
En plan for hver elev udarbejdet sammen med familien, PPR og skolerne. Planen skal
omfatte valg af afdeling, støttebehov, klasseplacering, transport og eventuelt fritidstilbud.
Besøg og gradvis tilvænning skal indgå, og kendte lærere og pædagoger bør så vidt
muligt medvirke.
4. Tidsplan og ansvar
Kapacitet, økonomi og lokale plan skal være afklaret senest februar 2027. De individuelle
overgangsplaner skal som udgangspunkt være aftalt senest marts 2027. Besøg og
tilvænning gennemføres i foråret. Lokaler og bemanding skal være klar inden skolestart.
Ansvarlige for de enkelte opgaver skal fremgå.
5. Økonomi, konsekvenser og opfølgning
Det skal dokumenteres, om den forventede besparelse kan realiseres med relevante
tilbud til alle elever og inklusive følgeudgifter. Ved forventede afvigelser skal forvaltningen
løbende forelægge konkrete handlemuligheder og tydeliggøre konsekvenserne for
mellemformer og inklusionsindsatsen. Udvalget skal løbende orienteres om fremdrift og
risici, så nødvendige politiske beslutninger kan træffes rettidigt.
Det afgørende er, at familierne oplever en gennemskuelig proces, og at hvert barn møder et
forberedt og relevant tilbud fra første skoledag august 2027.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Indstilling
Sagen fremsendes uden administrativ indstilling.
Kilde: Brønderslev Kommune, Børne- og Skoleudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.