På dagsordenen 11. november, Social- og Handicapudvalget, Brønderslev
Orientering om 96 timers behandlingsansvar på botilbudsområdet
Sagsforløb: SH 96 timers udvidet behandlingsansvar blev indført som led i implementeringen af sundhedsreformen og har været gældende siden 2023. Ordningen er siden løbende blevet videreudviklet gennem nationale aftaler.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Handicapudvalget, Brønderslev Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på bronderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ordningen indebærer, at den udskrivende hospitalsafdeling fortsat har det lægefaglige
behandlingsansvar i en periode efter udskrivelsen og kan kontaktes af samarbejdspartnere ved
spørgsmål om fx behandling, medicinering eller det videre forløb.
Fra den 1. januar 2027 omfatter ordningen:
Somatiske patienter, der efter indlæggelse på regionens hospitaler i mindst 24
timer udskrives til kommunal sygepleje på kommunale midlertidige pladser, plejecentre
eller i eget hjem eller til ophold på botilbud.
Psykiatriske patienter, der har været indlagt minimum 24 timer og efterfølgende udskrives
til kommunal sygepleje, samt psykiatriske patienter, der efter minimum 24 timers
indlæggelse udskrives til socialpsykiatriske botilbud.
Ældre medicinske patienter, herunder patienter under 65 år, hvor det vurderes fagligt
relevant, som udskrives fra en akutmodtagelse til kommunal sygepleje, herunder efter
ophold under 12 timer.
For socialpsykiatriske botilbud betyder ordningen, at 96 timers behandlingsansvar gælder for
alle patienter, der udskrives fra en psykiatrisk afdeling til et socialpsykiatrisk botilbud, uanset
om patienten har behov for kommunal sygepleje.
Både sundhedsfagligt uddannet personale og medarbejdere uden sundhedsfaglig autorisation
eller uddannelse på botilbuddet kan inden for de 96 timer kontakte den udskrivende
psykiatriske afdeling med henblik på rådgivning om patienten. For medarbejdere uden
sundhedsfaglig baggrund vil rådgivningen som udgangspunkt være af faktuel og præciserende
karakter. Det kan eksempelvis være spørgsmål om ordineret medicin eller om observation af
symptomer på forværring.
Dialogen kan tage udgangspunkt i borgerens udskrivningsaftale eller koordinationsplan. Det er
den rådgivende læge, der i den konkrete situation vurderer, hvilken rådgivning der kan gives,
og om der er behov for at tilse patienten.
Det anbefales, at botilbuddene udpeger et mindre antal faste og erfarne medarbejdere, som
varetager kontakten til den udskrivende psykiatriske afdeling. Inden kontakten bør
medarbejderen så vidt muligt inddrage de medarbejdere, der kender borgeren bedst. Hvis der
er sundhedsfagligt personale på botilbuddet, bør dette personale ligeledes inddrages, hvor det
er relevant.
Region Nordjyllands eksisterende model for 96 timers behandlingsansvar opdateres med de
nye målgrupper. Der ændres ikke på de grundlæggende principper eller ansvarsfordelingen i
ordningen.
Som led i implementeringen nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe med repræsentanter
fra region, kommuner og almen praksis. Arbejdsgruppen skal udarbejde en samarbejdsaftale
om 96 timers behandlingsansvar med særligt fokus på psykiatri.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Indstilling
Fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd indstiller, at Social og Handicapudvalget
tager orienteringen til efterretning.
Kilde: Brønderslev Kommune, Social- og Handicapudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.