Besluttet 27. august, Kommunalbestyrelsen, Dragør
Beslutning - Godkendelse af forslag til Lokalplan 88 for området ved Dragør Golfklub og miljøscreening
: BY-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET DEN 13-08-2026 Anbefales over for ØU/KB. : ØKONOMIUDVALGET DEN 20-08-2026 Anbefales over for KB. Ole Hansen (A) var indkaldt som stedfortræder for Nicolaj Bertel Riber (A).
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Dragør Kommune
- Hvornår
- Torsdag 27. august 2026
- Status
- Besluttet. : BY-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET DEN 13-08-2026 Anbefales over for ØU/KB. : ØKONOMIUDVALGET DEN 20-08-2026 Anbefales over for KB. Ole Hansen (A) var indkaldt som stedfortræder for Nicolaj Bertel Riber (A). Martin Wood Pedersen (C) var indkaldt som stedfortræder for Trine Søe (C). : KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 27-08-2026 Godkendt. Lars Bendtsen (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Hvad kan du gøre?
- Hold øje med høringen
- Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på dragoer.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Beslutning
: BY-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET DEN 13-08-2026 Anbefales over for ØU/KB.
: ØKONOMIUDVALGET DEN 20-08-2026 Anbefales over for KB.
Ole Hansen (A) var indkaldt som stedfortræder for Nicolaj Bertel Riber (A).
Martin Wood Pedersen (C) var indkaldt som stedfortræder for Trine Søe (C).
: KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 27-08-2026 Godkendt.
Lars Bendtsen (C) var indkaldt som stedfortræder for Kenneth Gøtterup (C).
Sagsfremstilling:
Baggrund og formål
Klima-, By- og Erhvervsudvalget godkendte den 10. september 2025 startredegørelsen for udarbejdelse af forslag til Lokalplan 88 for området ved Dragør Golfklub.
Forslaget til Lokalplan 88 har til formål at skabe et opdateret plangrundlag for området omkring Dragør Golfklub. Lokalplanen vil gennem udpegning af bevaringsværdige bygninger og beplantning sikre områdets kulturhistoriske landskabskvaliteter. Samtidigt skal lokalplanen understøtte golfklubbens fortsatte udvikling og samtidig reducere behovet for fremtidige landzonetilladelser. Lokalplanforslaget viderefører og opdaterer bestemmelserne fra de eksisterende Lokalplan 31 og Lokalplan 31 tillæg 1.
Administrationen har løbende været i dialog med både borgere og Dragør Golfklub i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget.
Lokalplanområdets disponering Lokalplanområdet opdeles i to delområder:
- Delområde I omfatter Dragør Golfklubs golfbane og tilhørende anlæg. - Delområde II omfatter de tre gårdbebyggelser: Somafryd, Skovgård og Kærholm.
Gårdbebyggelserne Bevaring af de eksisterende gårdbebyggelser har været en planmæssig intention siden Lokalplan 31. Da denne intention ikke har haft bindende virkning, udpeges gårdbebyggelserne nu som bevaringsværdige for at sikre deres kulturhistoriske og landskabelige værdier. Lokalplanområdet er beliggende inden for restriktionsområdet omkring Københavns Lufthavn. I henhold til de gældende restriktioner for området kan der ikke gennemføres ny planlægning, som muliggør etablering af nye boliger. Dette skyldes hensynet til de støjpåvirkninger, der følger af lufthavnens drift.
Bebyggelse og anlæg ved golfklubben I delområde I udpeges byggefelter, som skal muliggøre fremtidig bebyggelse hos Dragør Golfklub. Ny bebyggelse skal primært placeres i tilknytning til eksisterende byggeri i udpegede byggefelter. Lokalplanen fastlægger bestemmelser om maksimal højde, tag og facader for blandt andet klubhus, lader samt mindre læskure på.
Parkering og stiforhold Dragør Golfklub råder fortsat over parkeringspladser til medlemmer og gæster, herunder pladser med ladestandere. Lokalplanen udlægger desuden et areal til mulig fremtidig udvidelse af golfklubbens parkeringsplads. Eksisterende offentlige stier i området må ikke nedlægges. For gårdbebyggelserne skal parkering håndteres indenfor egen grund.
Landskab, beplantning og kulturhistoriske hensyn For at sikre de kulturhistoriske og landskabelige kvaliteter i området udpeges dele af de oprindelige levende hegn som bevaringsværdige. En del træer udpeges også som bevaringsværdige. Lokalplanen fastlægger bestemmelser for vedligehold og erstatning af bevaringsværdig beplantning. Etablering af træer og buske skal være hjemmehørende arter og ved etablering af levende hegn skal der ved valg og placering af arter tages hensyn til væksthastighed og lyskrav. Træer, buske og levende hegn bidrager både til områdets karakter og men også til sikkerheden omkring golfbanen.
Et areal øst for gårdbebyggelsen Somafryd på ca. 3.600 m² fastholdes som ubebygget areal for blandt andet at sikre udsynet fra Somafryd.
Lokalplanen indeholder bestemmelser om terrænregulering, hvor det på tre konkrete
placeringer på selve golfbanen vil være muligt at foretages terrænændringer på + 2,0 m.
Forhold til kommuneplanen Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2022 udpeget som en del af et særligt værdifuldt landbrugsområde. Lokalplanforslaget søger at fastholde områdets landskabelige og kulturhistoriske kendetegn gennem bevaring af gårdstrukturen og karakteristiske beplantninger. For gårdbebyggelserne vil der fortsat være mulighed for hobbypræget landbrug.
Miljøvurdering Lokalplanforslaget er screenet i henhold til miljøvurderingsloven. Det er administrationens vurdering, at forslaget ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger, herunder påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Det vurderes derfor, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanforslaget, jf. miljøscreeningsafgørelsen.
Servitutredegørelse Der er vedlagt servitutredegørelse som bilag. Det vil efterfølgende blive integreret i lokalplanforslaget.
Love/Regler: Planloven.
Økonomi/Personaleforhold: Ingen bemærkninger.
Kommunikation/Høring: Forslag til Lokalplan 88 sendes i offentlig høring i otte uger.
Relation til politikker: Ingen bemærkninger.
BESLUTNINGSPROCES: By-, Miljø- og Klimaudvalget den 13. august 2026. Økonomiudvalget den 20. august 2026. Kommunalbestyrelsen den 27 august 2026.
Kilde: Dragør Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.