Dragør
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 8. oktober, By-, Miljø- og Klimaudvalget, Dragør

Beslutning - Busbestilling 2027

: BY-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET DEN 08-10-2026 Ad 1 Godkendt. Udvalget bemærker, at der fortsat skal være fokus på optimering af busnettet. Ad 3. Godkendt. Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Christian Hansen (C).

Kort fortalt

Hvem
By-, Miljø- og Klimaudvalget, Dragør Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. : BY-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET DEN 08-10-2026 Ad 1 Godkendt. Udvalget bemærker, at der fortsat skal være fokus på optimering af busnettet. Ad 3. Godkendt. Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Christian Hansen (C). Sagsfremstilling: Dragør Kommune skal afgive endelig busbestilling for 2027 til Movia inden udgangen af oktober måned 2026. Dette på baggrund af drøftede ønsker i By-, Miljø- og Klimaudvalget den 9. april 2026 samt en status på busbestillingen i udvalget den 10. september 2026.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Beslutning

: BY-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET DEN 08-10-2026 Ad 1 Godkendt. Udvalget bemærker, at der fortsat skal være fokus på optimering af busnettet.
Ad 3. Godkendt.
Jerrik Walløe (C) var indkaldt som stedfortræder for Christian Hansen (C).
Sagsfremstilling: Dragør Kommune skal afgive endelig busbestilling for 2027 til Movia inden udgangen af oktober måned 2026. Dette på baggrund af drøftede ønsker i By-, Miljø- og Klimaudvalget den 9. april 2026 samt en status på busbestillingen i udvalget den 10. september 2026.
Udvalget havde efterspurgt en pendleranalyse med formål at undersøge bedre forbindelser til metroen med bus for rejsende i Dragør Kommune.
I relation til den regionale linje 250S har Movia bragt Dragør Kommunes ønske om øget frekvens hhv. forlængelse af linjen til lufthavnen videre til regionen. Movia har oplyst, at de har drøftet sagen med Region Hovedstaden (Region Østdanmark) på administrativt niveau. Det er aftalt, at begge ønsker om udvidelser på linje 250S vil indgå som forslag, når regionens arbejdsprogram for næste års trafikbestilling (TB 2028) skal drøftes og fastlægges. Det er derfor uafklaret, om regionen vil arbejde videre med forslagene.
I relation til kommunens egne buslinjer var vurderingen fra Movia følgende: Linje 33: gennemfør forslaget til forbedring af busnettet på Sydvestamager. Det vil garantere den hurtigste og mest direkte rejsevej fra den vestlige del af kommunen, inkl. Søvang, til metroline M1 ved Vestamager St. Linje 35: her er der allerede en hurtig og direkte rejsevej til metrolinje M2, og ovenikøbet med forbedret frekvens mellem stationspladsen og lufthavnen. Forbedring kan her ligge i at skrue endnu mere op for frekvensen mellem Dragør og lufthavnen. Det er dog umiddelbart Movias vurdering, at den nuværende betjening er tilstrækkelig.
Tårnby Kommune har senest oplyst, at de har besluttet ikke at ændre på busdriften på linje 33 (og 34) i Tårnby Kommune. Som følge af dette og Dragør Kommunes indgåede budgetaftale vil det ikke være muligt at introducere og finansiere en udretning af gaffeldelingen på linje 33. Ligeledes vil linje 35 fortsætte med uændret betjening, som Movia i øvrigt vurderer er tilstrækkeligt. Dette vil bevirke følgende busdrift i Dragør Kommune for 2027, hvor Movia har foreslået en mulig alternativ justering af kørslen på linje 33 til/fra Sydvestpynten, som der skal tages stilling til i forbindelse med den endelige bestilling, jf. nedenstående:
Linje 33 Linje 33 kører fra Dragør Stationsplads via Dragør Nord, Store Magleby og Søvang til Rådhuspladsen. Hver anden afgang kører dog via Tømmerupvej i stedet for direkte ad Skovvej til Kongelundsvej.
Linjens frekvens er 2 afgange pr. time i myldretiden, 1 pr. time i dagtimerne og 1 pr. time i aftentimerne. Eftermiddagsmyldretid er udvidet til kl. 20. Hertil kommer, at linjen fungerer som natbus mellem Søvang og København alle ugens 7 nætter.
I forbindelse med drøftelser med Movia efter Tårnbys afvisning af udretning af gaffeldelingen har Movia forslået et alternativ, hvor hver anden afgang med linje 33 ikke kører ud forbi Sydvestpynten. Sådan at der i myldretiden er en hurtigere afgang med linje 33 i timen, og en linje 33 tur, som er langsommere, og som kører fobi Sydvestpynten.
På den måde kan både behovet for en bedre busforbindelse til metroen imødekommes, og samtidig fastholdes en busbetjening ud til Sydvestpynten via Tømmerupvej. Ulempen ved dette alternativ er, at det ikke løser det grundlæggende ønske om udretning og simplificering af buskørslen på den sydvestlige del af Amager. Tværtimod vil justeringen yderligere bevirke, at man som busbruger skal være skarp på, hvilken afgang af linje 33 man tager,

og hvor den kører hen. Til gengæld vil justeringen som sagt kunne bringe pendlere fx fra Søvang hurtigere til/fra metroen, når rette afgang vælges.
Der skal således træffes et valg mellem at fastholde den nuværende drift på linje 33 eller at medtage en justering, så nogle afgange på linjen kommer hurtigere til metroen, på bekostning af betjening og gennemskueligheden for linjekørslen.
Forvaltningen har efterspurgt data for antal påstigere ved Sydvestpynten, men har endnu ikke modtaget data fra Movia. Når data modtages, eftersendes de til udvalget.
Linje 35 Kører fra Dragør Stationsplads i retning mod København til Sundbyvester Plads med linjefrekvens 2 afgange pr. time i myldretiden, 2 afgange pr. time i dagtimerne og 1 afgang pr. time i aftentimerne.
Kører fra Dragør Stationsplads til Lufthavnen via Dragør Nord ad Kystvejen med følgende linjefrekvens: 4 afgange pr. time i myldretiden, 4 afgange pr. time i dagtimerne og 2 afgange pr. time i aftentimerne. Eftermiddagsmyldretid er udvidet til kl. 20.
Linje 250S (finansieret af Region Hovedstaden) Kører mellem Dragør Stationsplads og Bagsværd Station via Dragør Sydstrand, Store Magleby, Tårnby Station, Amagerbro Station, Hovedbanegården, Nørrebro Station og Gladsaxe Trafikplads. Linjens frekvens: 6 afgange pr. time i myldretiden, 4 afgange pr. time i dagtimerne, 3 afgange pr. time i aftentimerne og 1 afgang pr. time om natten.
Flextur Besparelse i form af nedlæggelse af den åbne flextur-ordning er indeholdt i budgetaftalen for 2027. Administrationen vil derfor afbestille denne del af Flextrafikken hos Movia i forbindelse med busbestilling for 2027. Love/Regler: Lov om trafikselskaber. Økonomi/Personaleforhold: Movias seneste estimat for busdriften i Dragør Kommune for 2027 beløber sig til 7,3 mio. kr. inklusiv den åbne flextur-ordning. Estimatet er med en uændret drift siden sidste år, og er faldet en lille smule siden sidste år.
Typisk vil usikkerheden på estimater holde sig indenfor +/- 5% svarende til 6,9 – 7,7 mio. kr.
Hvis Dragør Kommune vælger justeringen på linje 33 med færre busser, som kører omkring Sydvestpynten, vil den mindre kørsel bevirke en mindre årlig besparelse. Kommunikation/Høring: Ingen bemærkninger. Relation til politikker: Ingen bemærkninger.
BESLUTNINGSPROCES: Klima-, By- og Erhvervsudvalget den 8. oktober 2026.

Punkt 5: Orientering - Kystbeskyttelse - Status for igangværende indsatser 25/3004 Fraværende: Christian Hansen (C)

Kilde: Dragør Kommune, By-, Miljø- og Klimaudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.