På dagsordenen 22. oktober, Økonomiudvalget, Dragør
Beslutning - Godkendelse af årsregnskab 2025 - Engparken
Resumé: I henhold til gældende regler skal Kommunalbestyrelsen godkende årsregnskaberne for de almene boliger med hovedsæde i kommunen. Denne sag vedrører godkendelse af årsregnskab 2025 for Engparken. Der skal også tages stilling til dagsordenen for styringsdialogmødet.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Dragør Kommune
- Hvornår
- Torsdag 22. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 22. oktober 2026. Du finder dem på dragoer.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resumé: I henhold til gældende regler skal Kommunalbestyrelsen godkende årsregnskaberne for de almene boliger med hovedsæde i kommunen. Denne sag vedrører godkendelse af årsregnskab 2025 for Engparken. Der skal også tages stilling til dagsordenen for styringsdialogmødet.
Indstilling:
1. at Engparkens årsregnskab 2025 godkendes som værende aflagt i overensstemmelse med lovens krav,
2. at dagsordenen til styringsdialogen godkendes med følgende indhold:
a) Boligselskabets generelle økonomi b) Status på helhedsplanen – og rækkefølgende på udførelse af arbejder c) Mulig genhusning af beboere på plejecenteret Enggården d) Ansøgning om overtagelse af parkering på Strandjægervej/Engparken e) Eventuelt
Sagsfremstilling: Engparken har i henhold til reglerne fremsendt årsregnskab for 2025.
Kommunalbestyrelsen skal som tilsyn godkende regnskaberne og tage stilling til dagsordenen for styringsdialogmødet med boligselskaberne. Revisionen har gennemgået regnskaberne uden at dette har givet anledning til forbehold.
Boligorganisationen har realiseret et underskud på 35.458 kr. i regnskabsperioden. Engparkens dispositionsfond er 18.992.081 kr. Den disponible dispositionsfond udgør 3.580.226 kr. Dispositionsfonden er boligorganisationen egen økonomiske reserve. Dispositionsfonden benyttes til at sikre stabilitet mellem boligorganisationens forskellige afdelinger, og sikrer mod høje huslejestigninger. Den disponible dispositionsfond er de likvide midler, som boligorganisationen har til rådighed, og som kan aktiveres med det samme. Eksempler på udgifter som dækkes af dispositionsfonden kunne være: tab som følge af lejeledighed og uforholdsmæssigt store tab som følge af fraflyttede lejeres manglende huslejebetaling eller manglende opfyldelse af istandsættelsesforpligtelsen dækkes af dispositionsfonden.
Boligselskabets eneste afdeling har i året realiseret et underskud på 211.475 kr. Den samlede egenkapital i afdelingen udgør 19.655.769 Kr., og den samlede disponible egenkapital udgør 4.060.398 Kr. Boligselskabets målsætning for den samlede disponible egenkapital er 2.985.992, og målsætningen er opfyldt på regnskabstidspunktet. Fordi en almen boligorganisation er non profit, består boligafdelingens egenkapital af: midler i
dispositionsfonden, arbejdskapitalen og garantikapital eller medlemsindskud.
På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen at årsregnskab 2025 for Engparken godkendes som værende aflagt i overensstemmelse med lovens krav.
Dragør kommune og Engparken har aftalt, at afholde det årlige styringsdialogmøde den 12. november 20256, og administrationen anbefaler, at dagsorden godkendes med et hovedindhold som anført i indstillingens pkt. 2 A-E. Indholdet af udkast til dagsorden afspejler de forhold kommunen ønsker drøftet og de emner som boligselskabet p.t. har fremsendt ønske om at drøfte. Boligselskabet kan som hidtil fremsende yderligere punkter som selskabet måtte ønske drøftet til dagsordenen.
Når styringsdialogmødet har været afholdt, fremlægges referatet til orientering for Økonomiudvalget.
Love/Regler: Reglerne om almene boliger som dels foreskriver at kommunen skal føre økonomisk tilsyn med årsregnskabet i almene boliger samt gennemføre styringsdialogmøde med boligselskaberne.
Økonomi/Personaleforhold: Ingen bemærkninger.
Kommunikation/Høring: Ingen bemærkninger.
Relation til politikker: Ingen bemærkninger.
BESLUTNINGSPROCES: Økonomiudvalget den 22. oktober 2026. Kommunalbestyrelsen den 29. november 2026.
Kilde: Dragør Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.