På dagsordenen 5. november, By-, Miljø- og Klimaudvalget, Dragør
Stormflodssikring - Høringssvar til forslag til afgrænsning vedr lufthavnsdiget
Resumé: Administrationen har sendt et høringssvar fra Dragør Kommune til Kystdirektoratet vedrørende afgrænsningsnotatet til miljøvurdering af projekt om kystbeskyttelse fra Kastrup Halvø til Ullerup- og Vestamagerdiget (Lufthavnsdiget).
Kort fortalt
- Hvem
- By-, Miljø- og Klimaudvalget, Dragør Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på dragoer.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Resumé:
Administrationen har sendt et høringssvar fra Dragør Kommune til Kystdirektoratet vedrørende
afgrænsningsnotatet til miljøvurdering af projekt om kystbeskyttelse fra Kastrup Halvø til
Ullerup- og Vestamagerdiget (Lufthavnsdiget). Der skal tages beslutning om indsendelse af
eventuelt supplerende høringssvar fra Dragør Kommune til Kystdirektoratet.
Indstilling:
Administrationen indstiller,
1. at vedhæftede høringssvar tages til efterretning,
2. at det besluttes, om Dragør Kommune skal sende supplerende bemærkninger.
Sagsfremstilling:
Sund & Bælt arbejder på at planlægge og anlægge ”Lufthavnsdiget”, som et af de første
projekter i den samlede indsats med stormflodssikring af København. Lufthavnsdiget kommer
til at bestå af en forlængelse og delvis udbygning af Ullerupdiget i vest og en digestrækning,
der ligger langs Kystvejen i øst, langs Kastrup Halvø.
I det formelle myndighedsarbejde med at fastlægge linjeføringen har Sund & Bælt bedt
Kystdirektoratet om en tilladelse til kystbeskyttelse, som konkret skal udgøres af et dige på
strækningen fra Kastrup Halvø til Ullerup- og Vestamagerdiget. Ansøgningen er vedhæftet som
bilag 1. På side 2 i bilag 1 ” Ansøgning om lufthavnsdiget MKV 1.1 opdateret Dragør og Tårnby
Kommune” er der indsat et kort, der viser de forskellige varianter af linjeføringer, som Sund &
Bælt arbejder med.
Kystdirektoratet er i denne sammenhæng myndighed for Lufthavnsdiget – det vil sige, at det er
Kystdirektoratet, der skal give Sund & Bælt tilladelse til at gå i gang med at udarbejde
miljøkonsekvensvurderingen af Lufthavnsdiget. For denne del af Sund & Bælts projekt, er
Dragør Kommunes rolle begrænset til ”berørt myndighed” på grund af Lufthavnsdigets
geografiske placering, delvis gennem Dragør Kommune.
I forbindelse med ansøgningen har Sund & Bælt bedt om, at der skal udarbejdes en
miljøkonsekvensrapport for projektet jf. miljøvurderingsloven. Før sådan en rapport udarbejdes,
skal der laves et afgrænsningsnotat, der beskriver, hvilke emner der skal indgå i
miljøkonsekvensvurderingen og vurderes. Notatet er vedhæftet som bilag 2, og er sendt i
høring hos berørte myndigheder, som har mulighed for at komme med bemærkninger til, hvad
der medtages i miljøkonsekvensrapporten.
Administrationen har som berørt myndighed indsendt et høringssvar til Kystdirektoratet inden
den fastsatte frist den 28. oktober 2026. Høringssvaret er vedlagt som bilag, med følgende
primære bemærkninger til emner, der bør belyses i rapporten:
Konsekvenser for mulige trafikprojekter og transportkorridorer som nævnt i kommunens
plangrundlag og opmærksomhed på sammenhæng til Erhvervsområde Nord, herunder
adgangsveje
Påvirkning af bevaringsværdigt landsbymiljø (Store Magleby)
Påvirkning af nære naboer til projektet, ift. fx støj og andre gener
Konsekvenser for Hovedgrøften
Samtænkning med Dragørs arbejde med kystbeskyttelse
Kommunalbestyrelsen skal nu tage stilling til, om der skal fremsendes supplerende
bemærkninger til høringssvaret.
Når miljøkonsekvensvurderingen er gennemført, og der ligger en egentlig vurdering af, hvilke
miljø- og naturmæssige påvirkninger et fremtidigt Lufthavnsdiget vil have på bl.a. Dragør
Kommune, vil den samlede rapport blive offentliggjort, og Dragør Kommune vil blive hørt igen.
Dette vil forventeligt ske i løbet af 2027.
Love/Regler:
Kystdirektoratet er VVM-myndighed for projektet og skal derudover træffe afgørelse efter
kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025).
Økonomi/Personaleforhold:
Ingen bemærkninger.
Kommunikation/Høring:
Materialet er i høring hos berørte myndigheder frem til den 28. oktober 2026. Som det fremgår
af vedhæftede høringsbrev, gør Dragør Kommune opmærksom på, at der kan komme
yderligere bemærkninger til afgrænsningen som følge af den politiske behandling af sagen.
Relation til politikker:
Miljøundersøgelse af Lufthavnsdiget er en del af regeringens accelerationspakke for hurtigere
og bedre kystbeskyttelse, som blev vedtaget med finanslov 2026.
BESLUTNINGSPROCES:
By- Miljø- og Klimaudvalget 5. november 2026.
Økonomiudvalget 19. november 2026.
Kommunalbestyrelsen 26. november 2026.
Kilde: Dragør Kommune, By-, Miljø- og Klimaudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.