Egedal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 12. august, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Egedal

Serviceeftersyn på Movia - orientering

Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Egedal Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i budget 2026-2029, at administrationen og Movia skal foretage et
servicetjek af den kollektive bustrafik i Egedal Kommune. I aftalen står der:

”Aftaleparterne vil gerne give vores busdrift et serviceeftersyn i
2026, så vi sikrer os, at den fremtidige busdrift passer til den
byudvikling, der sker – og er sket – i Egedal kommune, med
nye bydele, udvikling af Mangfoldige Magneter med flere
idrætstilbud og dermed et øget behov for god, kollektiv trafik.
Serviceeftersynet skal foretages sammen med Movia, så
Byrådet får et overblik over nuværende serviceniveau,
muligheder for justering af nuværende drift og en vurdering af
behovet for udvidelser f.eks. med nye buslinjer.”
På den baggrund præsenterede Movia det nuværende serviceniveau, og bud på mulige
ændringer fra 2027, på udvalgets møde i maj. På mødet drøftede udvalget, hvilke
forventninger, de har til et servicetjek.
Mulige ændringer i busnettet
I 2025 har administrationen afholdt borgerhøring omkring busbetjeningen i Egedal. I bilag 1 er
en opsamling på indkomne forslag fra borgere. Administrationen har lavet en indledende
vurdering af forslagene og i den forbindelse frasorteret de forslag, som administrationen ikke
vurderer gangbare. For de resterende forslag har Movia bidraget med en overslagspris. Disse
er oplistet herunder:

Movia har lavet et forslag til ændret betjening i Stenløse herunder forslag til betjening af
Stenløse Syd. Afhængig af valg af løsning koster ændringen 0,5-1,3 mio. kr. for Egedal.

Forbedring af linje 163 med flere afgange. Movia anslår, at øget frekvens koster 2,0-3,5
mio.kr. ruten kan også forbedres med en enkelt ekstra aftenafgang. Dette forventes at

koste 0,3-0,5 mio. kr.

Betjening af Ganløse med flere afgange. Movia anslår, at øget drift på linje 158 koster
2,0-3,5 mio. kr., og øget drift på 334 koster 1,5-2,5 mio.kr.

Tilpasning af linjerne 147 og 157 (bilag 3), frekvensen øges til 20 minutters drift hele
dagen og udvidet aftenkørsel, også i Smørumnedre. Ændringen anslås til 0,9 mio. kr. for
Egedal. Dertil kommer en kompensation, der fordeles mellem kommunerne. Denne
anslås til 0,5 mio. kr. i et engangsbeløb. Da ændringen kræver nye busser, forventes
justeringen først at kunne slå igennem ultimo 2027. Ønsket er fremsat af Ballerup
Kommune.

Administrationen vurderer, at forslaget om tilpasning af linje 147 og 157, vil gavne busdriften i
Egedal, da det vil medføre en markant passagerstigning og forbedret betjening både i Egedal
og Ballerup Kommune. Det bemærkes, at forslagene ligger uden for den nuværende
økonomiske ramme.
Oversigt over mulige ændringer i det kollektive busnet forventes klar ultimo 2026.
Ved udgangen af 2026 forventer administrationen at fremlægge et overblik over mulige
justeringer med sigte på busbestillingen for 2028. Forslaget vil omfatte helt nye områder, der
ikke før er set på og områder, hvor der ligger vurderinger, som anført herunder:

Fremtidige betjening af kommende byområder: Landskabsbyen og Kildedal.
Stenløse Syd: Movia foreslår en række justeringer af nuværende ruter i Stenløse for at
optimere driften og udvide med betjening af Stenløse syd (bilag 2). I Stenløse syd skal
der laves prøvekørsler, der belyser, hvordan busserne kan passere rundkørslerne.
Multiarena i Ølstykke: Når den nye multiarena står klar, kan den betjenes af en helt ny
linje der forbinder Ølstykke St., Multiarena og Stenløse St. Alternativt skal stoppestedet
for linje 600S flyttes tættere på, hvilket kræver dialog med regionen.
Ud over de konkrete forslag vil Movia og administrationen undersøge forbindelserne fra
yderområder til stationer. Administrationen vil også belyse supplerende mobilitetstiltag.

Proces.
Trafikbestillingen for busdrift i 2027 besluttes på byrådets møde i oktober. Analyse af kollektiv
busnet behandles på Klima,- Teknik,- og Miljøudvalget i december.

Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgerdialog

Der har i forbindelse med indsamlingen af viden været dialog med borgerne.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Egedal Kommune, Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.