Egedal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 1. september, Folkeoplysningsudvalget 2026, Egedal

Høring: Ny puljestruktur for borgerbudget og den folkeoplysende udviklingspulje - drøftelse

Administrationen anbefaler, at udvalget: 1. Drøfter det administrative forslag til en ny sammenhængende puljestruktur for Borgerbudget og Udviklings- og Arrangementspuljen. 2.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Folkeoplysningsudvalget 2026, Egedal Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Drøftet. Enstemmighed om at afgive høringssvar.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen anbefaler, at udvalget:

1. Drøfter det administrative forslag til en ny sammenhængende puljestruktur for
Borgerbudget og Udviklings- og Arrangementspuljen.
2. Vurderer om forslaget giver anledning til bemærkninger og anbefalinger, der skal
udarbejdes til et skriftligt høringssvar, som indgår i den videre politiske behandling
af sagen.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede med Budget 2026 at gøre Borgerbudgettet på 0,5 mio. kr. til en fast del af
servicerammen, og ønskede derudover en drøftelse af kriterier og retningslinjer. I den
forbindelse er der opstået et ønske om at se nærmere på kommunens samlede puljestruktur,
særligt hvor der er overlap mellem formål, målgrupper og ansøgningsprocesser.
Borgere og foreninger oplever blandt andet, at puljerne har overlappende formål, forskellige
ansøgningsprocedurer og forskellige tidsplaner. Derudover har muligheden for flerårige
bevillinger været efterspurgt.
På baggrund af en politisk temadrøftelse mellem Økonomiudvalget og Idræts-, Fritids- og
Kulturudvalget april 2026 har administrationen derfor udarbejdet et forslag til en ny
puljestruktur, som skal gøre det enklere og mere overskueligt at søge kommunale puljemidler.
Forslaget indebærer, at Borgerbudgettet og Udviklingspuljen får én fælles indgang for borgere
og foreninger, som vil ansøge om midler til en god ide. Ansøger udfylder ét ansøgningsskema,
som derefter vurderes administrativt i henhold til, hvilken pulje det passer bedst til. Puljerne
administreres fortsat som to separate puljer med hvert deres formål og budget, men med
fælles digital ansøgning og tidsplan. For at sikre mere tydeligt formål og kommunikation vil den
nuværende Udviklings- og arrangementspuljen fremadrettet hedde Den folkeoplysende
udviklingspulje.
Det administrative forlag til ny puljestruktur er sendt til høring i udvalget, fordi Udviklingspuljen

er forankret i Folkeoplysningsloven med et formål om at understøtte fornyelse og udvikling af
det folkeoplysende område. Borgerbudgettet er en kommunal pulje, der er etableret som led i
lokale politiske prioriteringer. Administrationen ønsker derfor særligt Folkeoplysningsudvalgets
vurdering af de elementer i forslaget, der vedrører udviklingspuljen.
Konkret er det bilag 1: Administrativt forslag til ny puljestruktur, der er til høring.
I det administrative forslag er det værd at bemærke følgende forslag til ændringer:

Borgerbudgettet kan ikke længere ansøges til anlægsprojekter.
Ingen af puljerne giver støtte til forplejning eller løn til ansøger.
Der åbnes op for flerårige ansøgninger.
Der indføres en administrativ bagatelgrænse, der medfører, at der løbende kan træffes
administrative afgørelse på mindre ansøgninger.
Store ansøgninger og flerårige ansøgninger behandles politisk en gang årligt.
10% af puljernes budget reserveres til hurtige administrative afgørelser på ansøgninger
under bagatelgrænsen. Midler, der eventuelt er tilbage efter den politiske prioritering,
kan resten af året også fordeles til bevillinger under bagatelgrænsen.

Hvis Folkeoplysningsudvalget ønsker at afgive et samlet skriftligt høringssvar, vil det blive
vedlagt den videre politiske behandling af sagen. Administrationen kan bistå med at udarbejde
høringssvaret på baggrund af formandens opsamling fra mødet. Udkastet sendes
efterfølgende til udvalgets medlemmer pr. mail til godkendelse.
For at høringssvaret kan indgå i den videre politiske behandling, skal det være færdigt senest
den 8. september 2026.
Det administrative forslag behandles i Idræts-, Fritids- og Kulturudvalget den 9. september
2026, hvorefter det videregives til behandling i Økonomiudvalget og i Byrådet.
Godkendes det administrative forslag i Byrådet åbnes der for ansøgninger efter den nye proces
snarest muligt derefter. Dermed forventes ansøgningsfrist til puljerne at blive den 15.
november 2026 med henblik på politisk behandling af 2027-ansøgninger primo 2027.

Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Drøftet. Enstemmighed om at afgive høringssvar.

Kilde: Egedal Kommune, Folkeoplysningsudvalget 2026, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.