Egedal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 7. september, Ældre- og Sundhedsudvalget, Egedal

Status på sundhedsreformen, efterår 2026 - orientering

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Egedal Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Overdragelse af medarbejdere og fremtidig drift af bygninger
Alle berørte medarbejdere er varslet om, at de den 1. januar 2027 virksomhedsoverdrages til
regionen. I forbindelse med overdragelsen er det aftalt med regionen, at kommunernes
medarbejdere vil indgå i et antal kompetenceudviklingsdage inden udgangen af 2026, hvor de i
fællesskab vil blive klædt på til deres nye opgaver, herunder nye IT-systemer. Kommunerne
ventes at blive kompenseret økonomisk for medarbejdernes fravær.
Parallelt er Egedal Kommune i dialog med regionen om udlejning af Døgnpladsernes arealer.
Der foregår aktuelt drøftelser om, hvordan udlejningen sker mest hensigtsmæssigt – både af
hensyn til regionens kommende drift og Sundhedscentrets aktiviteter og medarbejdere.
Udlejningsaftalen skal træde i kraft 1. januar 2027.
Nærsundhedsplan
Alle sundhedsråd har som led i reformen fået til opgave at udarbejde en fælles fireårig
nærsundhedsplan. Nærsundhedsplanen skal være med til at sætte retning for arbejdet med
omstillingen af sundhedsvæsenet, inden for sundhedsrådets geografiske område, samt have
fokus på overgangene mellem kommune, almen praksis og hospital.
Udmøntning af den kommunale investeringsmotor
Den såkaldte ”kommunale investeringsmotor” er en finansieringsmodel, der skal flytte flere
sundhedsopgaver tættere på borgerne ved at investere i kommunale og regionale
sundhedstilbud, sådan at sundhedsrådene både får økonomi og beslutningskompetence til at
prioritere disse investeringer.
Nationalt består investeringsmotoren af en samlet investeringsramme på 4,4 mia. kr. årligt i
2030-niveau fordelt på:

2,4 mia. kr. til indsatser i det nære regionale sundhedsvæsen.
2,0 mia. kr. til den kommunale sundhedsindsats.

De kommunale midler skal blandt andet understøtte:

Kommunale sundhedstilbud.
Rehabilitering.
Forebyggelse.
Hjemmebehandling.
Kapacitetsopbygning i kommunerne.
Bedre sammenhæng mellem kommune, almen praksis og hospitaler.

Formålet er at styrke de nære sundhedsindsatser, så flere borgere kan få behandling og støtte
tæt på eget hjem frem for på hospitalet. De kommunale investeringsmidler indfases gradvist fra
2027, og vokser frem mod 2030.
Overordnet består den kommunale investeringsmotor af to dele. De såkaldte ’frie’ – og de
bundne midler.
De ’frie’ midler
En del af midlerne er reserveret til indgåelse af lokale aftaler, og skal prioriteres til de
sundhedsopgaver, hvor kommunerne fortsat har myndighedsansvaret, og en anden del af
midlerne skal anvendes til indsatser der omfatter anbefalingerne i de nationale tværgående
kvalitetsstandarder. Midlerne skal bidrage til langsigtet kapacitetsopbygning i tråd med
sundhedsreformens intentioner.
Sundhedsrådene skal i fællesskab beslutte, hvilke indsatser midlerne skal anvendes til, og
dermed hvordan fordelingen mellem kommunerne er. Midlerne tildeles Sundhedsrådene efter
beregnet sygdomstyngde. Sygdomstyngden beregnes nationalt ud fra det enkelte
sundhedsråds befolkningssammensætning, herunder køn, alder, civilstatus, herkomst,
uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, udvalgte somatiske- og psykiatriske
sygdomme samt middellevetid og fremskrevet behandlingsbehov
for det enkelte år.
De bundne midler
De bundne midler gives direkte til de enkelte kommuner efter indbyggertal. Disse midler er
bundet til at opfylde kravene i de nationale tværgående kvalitetsstandarder. For 2027 er
midlerne bundet til kvalitetsstandarder vedr. almen sygepleje og basal palliation i kommunerne.
Der er afsat midler til yderligere standarder fra 2028-2030.
Sundhedsråd Københavns Omegn Nord har i alt 30,8 mio. kroner til anvendelse i 2027, hvoraf
7 mio. kroner er bundne midler, mens 20,6 mio. kroner er ”frie” midler til lokale aftaler. 3,2 mio.
kroner er afsat til arbejde med anbefalinger i kvalitetsstandarderne.

For Sundhedsråd Københavns Omegn Nord fremgår fordelingen af bundne midler af figur 1.

Figur 1. Fordeling af midler i sundhedsrådets ni kommuner.
Den kommende tid
I den kommende tid forventes de mere tekniske og sundhedsfaglige detaljer omkring
overleveringen af opgaver fra kommuner til region at falde på plads, herunder en lejeaftale for
den del af rådhusets matrikel, der i dag huser Døgnpladserne.
Når der i Sundhedsråd Københavns Omegn Nord træffes beslutninger omkring en kommende
nærsundhedsplans betydning for Egedal Kommune samt investeringen af de frie midler i den
kommunale investeringsmotor, vil administrationen orientere Ældre- og Sundhedsudvalget
herom.

Konsekvenser for budgettet
Sagen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Borgerdialog
Sagen er sendt til orientering i Seniorrådet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Egedal Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.