Egedal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Ældre- og Sundhedsudvalget, Egedal

Overblik og prioritering på ældre- og sundhedsområdet - beslutning

Administrationen indstiller, at de foreslåede temaer og initiativer godkendes.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Egedal Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Udsat til næste møde.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at de foreslåede temaer og initiativer godkendes.

Sagsfremstilling

På baggrund af en drøftelse i udvalget den 1. juni 2026 foreslår administrationen, at udvalget
godkender nedenstående forslag til, hvordan udvalget løbende kan sikre sig et overblik over
igangværende tiltag og indsatser på ældre- og sundhedsområdet, således udvalget kan
medvirke til at sikre og sætte den politiske retning på området.
Vores velfærdssamfund er udfordret i de kommende år, som følge af en demografi med et
stigende antal ældre borgere der lever længere, og får flere komplekse sygdomme, kombineret
med færre i arbejdsstyrken, og dermed også færre til at tage sig af sundheds- og
omsorgsopgaverne. Dette udfordringsbillede kalder på at styrke overblikket og dialogen
politisk, således viden om aktuelle tiltag og indsatser i driften kan gå hånd-i-hånd med den
ønskede retning gennem prioriterede fokusområder.
Med sundhedsreformen og ældrereformen som ramme foreslår administrationen følgende
temaer for udvalgets samtaler om indsatser og retning på ældre- og sundhedsområdet:

Kvalificeret arbejdskraft.
Frit valg, selvbestemmelse og rehabilitering.
Sundhed, trivsel og forebyggelse.
Samarbejde med frivillige, civilsamfund og pårørende.

Administrationen foreslår følgende initiativer til at styrke overblikket og dialogen om samme:

Kvartalsvise drøftelser i Ældre- og Sundhedsudvalget, hvor der fokuseres på et af de
beskrevne temaer.
Et overblik til Ældre- og Sundhedsudvalet over igangværende indsatser.
At nye initiativer kobles til de beskrevne temaer.

Vedlagt sagsfremstillingen er et forslag til overblik over igangværende indsatser, som kan
danne baggrund for de kvartalsvise drøftelser.
Hvis udvalget har ønsker om ændringer til de foreslåede temaer eller initiativer, vil det blive
justeret, og overblikket over igangværende indsatser bliver opdateret i overensstemmelse
hermed.

Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udsat til næste møde.

Kilde: Egedal Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.