Spring til indholdet
Egedal
Skift kommune
KøbenhavnEgedalAlle kommuner

Besluttet 2. november, Ældre- og Sundhedsudvalget, Egedal

Delegationsplan (ÆSU) - drøftelse

Administrationen indstiller, at udkastet drøftes med henblik på endelige tilpasninger af delegationsplanen indenfor udvalgets område og efterfølgende forelæggelse af den samlede delegationsplan til beslutning i Byrådet.

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Egedal Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at udkastet drøftes med henblik på endelige tilpasninger af
delegationsplanen indenfor udvalgets område og efterfølgende forelæggelse af den
samlede delegationsplan til beslutning i Byrådet.

Sagsfremstilling

Formelt er Byrådet ansvarlig for alle beslutninger, der træffes af kommunen. I praksis lægges
ansvaret enten i et stående udvalg eller i administrationen. Beskrivelsen af ansvarsfordelingen
findes i den såkaldte delegationsplan, der dermed bliver et internt styringsdokument, hvor både
politikere og medarbejdere kan se på hvilket niveau en given sag behandles og afgøres.
I konstitueringsaftalen er der et ønske om at revidere den nugældende delegationsplan. Der er
ikke nogen fast skabelon for udformningen af delegationsplaner. Ser man på andre kommuner
varierer planerne meget i omfang og detaljeringsgrad. Fælles for alle er dog, at sager af
principiel karakter altid afgøres på det politiske niveau, mens sager om almindelig
myndighedsudøvelse er placeret på det administrative niveau.
Principielle sager kan bedst beskrives, som sager, hvor der er et politisk muligheds-rum, dvs.,
at beslutningen kan baseres på en politisk holdning. Myndighedsudøvelse er derimod sager,
hvor kommunen forvalter et konkret lovgrundlag, som ikke giver mulighed for afgørelser
baseret på politiske holdninger. Kommunen træffer hvert år tusindvis af afgørelser indenfor de
store lovområder, f.eks. Planloven, Serviceloven, Folkeskoleloven m.m., hvor udfaldet ikke kan
bero på politiske holdninger, men skal følge lovgivningen og de konkrete forhold i den enkelte
sag.
Det skal understreges, at delegationer altid kan ændres, ligesom en konkret delegation heller
ikke begrænser Byrådets ret til at bede om at få forelagt konkrete sager til orientering eller
beslutning.
Administrationen har udarbejdet et udkast til ny delegationsplan, der vedlægges sammen med
en kopi af den nugældende plan. For overskuelighedens skyld vedlægges alene den del, der
vedrører udvalgets område, jf. Styrelsesvedtægten.
Både den nuværende delegationsplan og udkastet til ny plan afspejler et ønske om at gøre
planen så operationel som muligt, så den enkelte medarbejder får et letforståeligt billede af,

hvor kompetencen til at træffe beslutninger er placeret. Hermed undgår kommunen unødige
forsinkelser i sagsbehandlingen, og giver samtidig den enkelte medarbejder en tryghed i det
daglige arbejde.
På udvalgets område er de største ændringer:

Indarbejdelse af enkelte paragraffer i Barnets lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024,
og som har medført, at en række bestemmelser på børne- og ungeområdet er overført
fra serviceloven.

Implementering af Ældreloven, som trådte i kraft den 1. juli 2025, og som har medført, at
en række bestemmelser er bortfaldet, ændret eller overført fra Serviceloven.

Der er i øvrigt foretaget en tilpasning af delegationsplanens struktur, så den følger den
overordnede opbygning og systematik, der anvendes på de øvrige fagudvalgs områder.

På baggrund af udvalgets drøftelser vil administrationen tilrette de enkelte udvalgs del af
delegationsplanen og foretage en samlet forelæggelse for udvalg og Byråd til endelig
beslutning.

Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgerdialog
Ikke relevant i denne sag.

Beslutning

Drøftet.

Kilde: Egedal Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.