På dagsordenen 4. november, Skole- og Uddannelsesudvalget, Egedal
Status på andelen af elever i specialundervisningstilbud - orientering
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Skole- og Uddannelsesudvalget, Egedal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på egedalkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Stabil andel af elever der modtager segregeret specialundervisning
Over de seneste seks skoleår har andelen af elever i Egedal, der modtager
specialundervisning i enten en specialklasse eller på en specialskole, været stabil, mens den
har været stigende på landsplan. Denne andel kaldes også for segregeringsgraden. I skoleåret
2021/22 modtog 4,9% af eleverne, bosat i Egedal Kommune, segregeret specialundervisning.
Efter at have været på 4,8% i skoleåret 2025/26 er andelen for skoleåret 2026/27 steget til
5,4% (svarende til 325 elever). Stigningen skyldes, at der er kommet 20 flere elever i
kompetencecentrene. Derudover er antallet af elever i dagbehandling og i specialklasser
(eksterne) steget.
De fleste, der modtager specialundervisning, modtager undervisning i kommunens egne
specialtilbud
I august 2020 blev Egedal Kommunes tre kompetencecentre (specialklasser) tilpasset, så de
kunne øge deres kapacitet, og der blev påbegyndt kvalitetsudvikling af den pædagogiske
praksis. Kompetencecentrene er:
Kompetencecenter Smørum, beliggende på Balsmoseskolen
Kompetencecenter Stenløse, beliggende på Stenløse Skole, afdeling Lærkeskolen
Kompetencecenter Ganløse, beliggende på Ådal Skole, afdeling Ganløse.
Investeringen i kompetencecentrene havde til formål at en større andel af eleverne, med behov
for et segregeret specialundervisningstilbud, blev visiteret til kommunens egne
kompetencecentrene frem for til eksterne tilbud i andre kommuner, hvor børnene har lang
transporttid, og er længere fra deres lokale miljø. Derudover er en fordel, at
kompetencecentrene er placeret på almene skoler, hvilket giver mulighed for, at børnene kan
indgå i forskellige faglige og sociale fællesskaber med almenskolens elever.
Fra august 2020 til nu er andelen af segregerede elever, der går i kommunens
kompetencecentre, steget fra 53% til 59%. Dette betyder, at en større andel af de elever, der
modtager segregeret specialundervisning, nu undervises i kommunens egne tilbud frem for i
eksterne specialtilbud.
Udgifterne til kompetencecentrene udgør i august 2026 i alt 54% af de samlede udgifter til
specialundervisningstilbud, og transportudgiften til kompetencecentrene er lavere end til
eksterne tilbud.
Balancen mellem segregering og inklusion
Formålet med segregering er at tilbyde målrettet og specialiseret undervisning, som bedre kan
imødekomme elevernes specifikke behov. Udfordringen ved segregering er, at eleverne kan
blive isoleret fra deres jævnaldrende og fra det sociale fællesskab i en almindelig klasse.
Forskning viser desuden, at elever i segregerede tilbud, i langt mindre grad end deres
jævnaldrende, opnår en ungdomsuddannelse.
Yderligere opgørelser fremgår af bilag 1.
Konsekvenser for budgettet
Sagen har i sig selv ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Ifølge en analyse fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd koster en plads i specialklasse ca. 3 gange så meget som
en plads i almenklasse, mens en plads på en specialskole og øvrige segregerede specialtilbud
koster omkring 7 gange så meget (landsgennemsnit beregnet af AE på baggrund af
budgetterede enhedsudgifter i 2024).
Kilde: Egedal Kommune, Skole- og Uddannelsesudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.