Spring til indholdet
Egedal
Skift kommune
KøbenhavnEgedalAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Egedal Kommunes Kunstråd 2026, Egedal

Vedligeholds- og tilsynsplan for kunst - orientering

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Egedal Kommunes Kunstråd 2026, Egedal Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på egedalkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Status på vedligeholds- og tilsynsplan
Der er igangsat et tilsynsarbejde af kommunens kunst, som opfølgning på omfattende tilsyn i
2024. Ved tilsyn vurderes standen (rød-gul-grøn), der tages fotos og gives bud på de arbejder
der evt. skal udføres og hvornår næste tilsyn eller arbejdet anbefales.
Observationerne samles i en vedligeholds- og tilsynsplan for alle Egedal Kommunes
kunstværker. Heri fremgår blandt andet værknavn, værktype, materialetype, placering samt
andre informationer, der skønnes væsentlige.
Listen er en udvidet version af dataene bag Kortet over Kunsten i Kommunen, der har en
borgerrettet forside, og en bagside, hvori administrationen kan taste ovenstående
oplysninger. Der arbejdes desuden på med tiden at samle vedligeholds- og tilsynsdata for
kunst i web- eller appbaserede løsninger, der bruges til drift af andre dele af kommunens
ejendomme og grønne arealer.
Status på etape 1 af vedligehold af kommunens kunst 2026
I juni 2026 blev der bevilget 200.000 kr. til at igangsætte vedligeholdsefterslæbet af de værker,
der mest trænger til en kærlig hånd.
Første prioritet er kommunens værker af træ og keramik. Anden prioritet er afrensning af
trappemaleriet samt udvalgte værker i sten og metal. Arbejdets fremdrift vil vise, hvor langt vi
når, indenfor de afsatte midler i løbet af efteråret.
Til Kunstrådets møde i februar eller juni 2027, vil der blive forelagt en plan for de arbejder som
skønnes nødvendige i næste etape af vedligeholdsarbejdet.

Konsekvenser for budgettet
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet arbejdet udføres indenfor den i juni
2026 bevilgede ramme på 200.000 kr.

Borgerdialog
Der har været flere borgerhenvendelser om misligeholdte værker, der vil blive taget med i
betragtning, når der føres tilsyn og arbejdet tilrettelægges.

Kilde: Egedal Kommune, Egedal Kommunes Kunstråd 2026, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.