Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 31. august, Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget, Faaborg-Midtfyn

Temadrøftelse - AI i FMK

Sagen omhandler forvaltningens tilgang til arbejdet med kunstig intelligens (AI) som en del af organisationens udviklingsramme Sammen om FMK 2030.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Mandag 31. august 2026
Status
Besluttet. Afbud fra Maria Busborg (A). Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kommunaldirektøren præsenterer forvaltningens tilgang til arbejdet med kunstig
intelligens.

Sagsfremstilling

Kunstig intelligens udvikler sig hurtigt og rummer nye muligheder for kommunens
opgaveløsning. AI kan blandt andet understøtte medarbejdernes arbejde, gøre arbejdsgange
enklere, frigive tid og bidrage til nye måder at løse opgaver på.
AI er ikke en løsning på alle udfordringer. Forvaltningen vil derfor tage udgangspunkt i den
konkrete opgave og undersøge, hvor AI kan skabe værdi for borgere, medarbejdere og
kommunen.
Arbejdet med AI er en integreret del af Sammen om FMK 2030, som er rammen for arbejdet
med at udvikle og omstille opgaveløsningen frem mod 2030. Tilgangen til AI bygger på fire
principper:
1. Vi tager udgangspunkt i opgaven
AI skal anvendes, hvor det løser konkrete udfordringer og skaber værdi i
opgaveløsningen. Medarbejdere og ledere skal være med til at identificere muligheder,
afprøve løsninger og dele erfaringer på tværs af organisationen.
2. Vi styrker kompetencer, værktøjer og understøttelse
Medarbejdere og ledere skal have de nødvendige kompetencer, de rette værktøjer og
relevant understøttelse for at kunne anvende AI i opgaveløsningen.
3. Vi investerer og realiserer gevinsterne i takt med resultaterne
AI er en investering i fremtidens opgaveløsning. Gevinster indregnes først, når de er
realiseret, dokumenteret og forankret i den daglige drift.

4. Vi anvender AI ansvarligt og med faglig dømmekraft
AI skal anvendes, hvor teknologien skaber værdi, mens medarbejdernes faglighed,
relationer og dømmekraft fortsat er afgørende i opgaver, der kræver menneskelige
vurderinger. Anvendelsen af AI skal ske inden for klare rammer.
Det vedlagte notat Sammen om AI – en del af Sammen om FMK 2030 uddyber de fire
principper og beskriver den overordnede ramme for det videre arbejde med kunstig intelligens i
Faaborg-Midtfyn Kommune.
AI i Hverdagen
For at omsætte mulighederne ved AI til konkret opgaveløsning har forvaltningen igangsat
initiativet AI i Hverdagen. Her samarbejder ledere og medarbejdere om at identificere, hvor AI
kan styrke deres opgaveløsning, og afprøver konkrete løsninger i praksis. Initiativet skal både
skabe konkrete erfaringer med AI og give organisationen viden om, hvad der skal til for at få
nye løsninger til at fungere i hverdagen.
Ni afdelinger på tværs af organisationen deltager i første runde af AI i hverdagen i efteråret
2026. Erfaringerne herfra skal bruges til at kvalificere det videre arbejde med implementere AI i
praksis.

Beslutning

Afbud fra Maria Busborg (A).
Drøftet.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.