Besluttet 9. september, Kommunalbestyrelsen, Faaborg-Midtfyn
Øhavsmuseet
Kommunen har modtaget en henvendelse fra bestyrelsen for Øhavsmuseet, hvori bestyrelsen foreslår fire mulige modeller for løsning af udfordringerne vedr. Frølageret, Havnegade 3, 5600 Faaborg.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget anbefaler
kommunalbestyrelsen at godkende at
1. anbefale Øhavsmuseet at arbejde videre med model 4 og
2. Øhavsmuseet kan anvende de resterende anlægsmidler til byggeprojektet
3. der kan gives kommunal garanti for Øhavsmuseets optagelse af lån i
KommuneKredit på op til 6,4 mio. kr.
Beslutning fra Økonomi- Erhvervs- og Turismeudvalget 2026-2029, den 31. august
Afbud fra Maria Busborg (A).
Indstillingspunkterne 1 – 3 anbefales overfor kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling
Øhavsmuseets bestyrelse besluttede den 30. juni 2026 lukke udstillingsbygningen Frølageret,
Havnegade 3, 5600 Faaborg for gæster og medarbejdere, da de vurderede at bygningen ikke
var sikker.
Bestyrelsen har nu foreslået fire modeller for, hvordan museet kan genåbne. Bestyrelsens
henvendelse vedlægges som bilag 1.
Model 1: Kommunen overtager Frølageret midlertidigt
Øhavsmuseets bestyrelse ønsker som deres første prioritet, at kommunen midlertidigt
overtager Frølageret, men ikke byggefeltet.
Såfremt kommunen skal tage ejendommen tilbage, vil det som udgangspunkt være hele
ejendommen, dvs. både bygning og grund. I forbindelse med overdragelsen af ejendommen til
Øhavsmuseet, blev flere matrikler samlet til det, der i dag er én samlet ejendom, bestående af
Frølageret med tilhørende grundareal på ca. 2.870 m².
Såfremt der skal ske en opdeling af ejendommen, vil det forudsætte, at der ved en ny
matrikulær sag kan ske en adskillelse af bygningen inkl. sokkelgrund og det øvrige grundareal
med byggefeltet. Det vil i henhold udstykningsloven ikke være muligt at adskille en bygning fra
grunden når disse har samme ejer. Det vil derfor ikke være muligt kun at overdrage Frølageret
uden nogen form for grundareal.
En kommunal overtagelse af ejerskabet til bygning med tilhørende sokkelgrund vil være
permanent, indtil der evt. sker en overdragelse til Øhavsmuseet af Frølageret igen. En ny
overdragelse og evt. skattefritagelse vil kræve nye politiske beslutninger, når det måtte være
relevant. Kommunen har ikke en juridisk pligt til at tilbagetage ejendommen.
Såfremt kommunen skal tilbagetage Frølageret, vil kommunen kunne stille Frølageret
vederlagsfrit til rådighed for Øhavsmuseet til udstillingsformål mv. i lighed med den tidligere
brugsaftale. Det vil dog kræve en fornyet politisk beslutning. Den nuværende
ibrugtagningstilladelse for bygningen gælder frem til 1. januar 2028.
Den nuværende ibrugtagningstilladelse gælder fortsat, hvis kommunen overtager ejerskabet.
Kommunen behøver således ikke ændre på bygningen i forbindelse med, at museet får råderet
over denne. Hvis model 1 vælges, da vil anbefalingen desuden være, at museet
dokumentere/godtgøre, at de kan drive museet i Frølageret som hidtil. Dvs. at indboforsikring
kan opretholdes og Slots- og Kulturstyrelsen være indforstået hermed, givet museets
henvendelse om sikkerhed til styrelsen, bilag 2. Endvidere anbefales det at museet godtgøre,
at personalet vil arbejde i bygningen.
Hvis kommunen overtager bygningen, vil denne blive omfattet af kommunens
selvforsikringsordning. Bygningens forsikring vil formentlig blive betinget af, at museet
udarbejder evakueringsplan for bygningen i overensstemmelse med Cowi’s anbefalinger.
En opførelse af nye bygninger tæt på Frølageret må forventes at have betydning for
Frølagerets stabilitet, såfremt der ikke samtidig sker en forstærkelse af Frølageret.
Øhavsmuseet vil som bygherre på nye bygninger, efter byggeloven, have pligt til at undersøge
risiko for skader på omkringliggende ejendomme og sikre disse ved udgravninger,
funderingsarbejder mv. Hvis den eksisterende bygnings stabilitetsforhold skal forstærkes, kan
kommunen som bygningsejer have forpligtelsen til at sikre bygningen. Parterne kan indgå en
frivillig aftale om, hvordan udgiften fordeles.
Model 2: Frølageret rives ned, og tilbygningen opføres først som en selvstændig
bygning
I forbindelse med projektering af den nye museumsbygning er der blevet udarbejdet en ny
lokalplan for Øhavsmuseet. Et af lokalplanens formål er at bevare den eksisterende bygning,
Frølageret, og fastholde bygningens byggestil og overordnede udtryk. Frølageret indgår
sammen med den allerede projekterede museumsbygning i udviklingsplanen for det
havnenære område, som en markant del af den samlede udvikling af området. En nedrivning
vil være i strid med lokalplanens formål, og der vil efter planloven ikke kunne dispenseres fra
en lokalplans formål.
En eventuel nedrivning vil derfor forudsætte, at der først vedtages en ny lokalplan. Det vil
betyde en forsinkelse på 1 - 1,5 år og udgifter til undersøgelser i forbindelse med en ny
lokalplan inkl. miljøvurdering på ca. 500.000 kr.
Frølageret indgår endvidere sammen med den planlagte tilbygning til Øhavsmuseet som en del
af den planlagte fysiske stormflodssikring. Bygningens ydervæg og sokkel er forudsat at
fungere som vandbarriere på samme måde som Slagteribygningen og Det Hvide Pakhus. Hvis
Frølageret nedrives eller projektet ændres væsentligt, vil stormflodssikringens linjeføring skulle
revurderes og projektet omprojekteres. Det vil i den forbindelse skulle besluttes, om
Øhavsmuseet skal være inden for eller uden for stormflodssikringen.
Udgiften til den ændrede stormflodssikring forventes som minimum at udgøre ca. 1 mio. kr.,
såfremt der skal etableres en fast stormflodssikring i form af en betonmur på ca. 1,5m højde,
mens en beredskabsløsning forventes at koste ca. 2 mio. kr. Hertil skal lægges 15% i
omkostninger til omprojektering af stormflodsprojektet. En landskabsintegreret løsning vil blive
endnu dyrere. De øgede udgifter kan enten pålægges Øhavsmuseet som et særbidrag, hvis
Øhavsmuseet ligger inden for stormflodsikringen eller fordeles blandt samtlige bidragsydere.
En uafklaret linjeføring omkring Frølageret og på Slagterigrunden, vil påvirke proces- og
tidsplanen for stormflodssikring. Det kan bl.a. betyde væsentlige forsinkelser i forhold til
ansøgning om tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven, som er planlagt til at skulle indsendes i
efteråret 2026.
Model 3: Byggefeltet for tilbygningen flyttes, så denne kan opføres som en selvstændig
bygning.
Den nuværende udviklingsplan for havneområdet bygger på, at Øhavsmuseet opføres ved
Havnegade som en markant del af den samlede udvikling af området. Sammen med Faaborg
Museum og Slagteribygningen indgår museet i det grundlag, der blandt andet er anvendt i
vurderinger af Faaborgs turismepotentiale.
En placering af Øhavsmuseet et andet sted på Slagterigrunden vil kunne påvirke områdets
disponering og mulighederne for at udvikle erhvervsaktiviteter. Samtidig vil den
byudviklingsmæssige effekt af et nyt museumsbyggeri på den centrale del af havnen ændres.
En ændret placering af byggefeltet vil få betydning for både den nuværende lokalplan for det
samlede Øhavsmuseum og for det igangværende arbejde med lokalplanen for
Slagterigrunden.
Det er ikke muligt at flytte byggefeltet inden for den nuværende lokalplan for Øhavsmuseet.
Lokalplanen for Slagterigrunden tager afsæt i disponeringsplanen, som er godkendt at
kommunalbestyrelsen januar 2024. Nybyggeri af museet på Slagterigrunden vil forudsætte at
hele disponeringen af arealet gentænkes.
Den nuværende disponeringsplan giver primært mulighed for at bygge nyt på den bagerste del
af Slagterigrunden. Der er tale om en mindre fremtrædende placering, som ikke vurderes at
være hensigtsmæssig – særligt på grund af nærheden til de aktive virksomheder på havnen,
herunder værftet.
Det igangværende forslag til lokalplanen forventes politisk behandlet i okt./nov. 2026.
Ændringer til lokalplanen vil forsinke planens vedtagelse og dermed også tidsplanen for
Slagteribygningen. Såfremt ændringerne kræver nye miljøundersøgelser vedr. støj og
luftforurening kan der være tale om en større forsinkelse.
Der er endvidere fundet forurening flere steder på Slagterigrunden, hvilket har haft betydning
for placering af byggefelterne. Der er derfor ikke mulighed for blot at flytte byggefeltet for den
nye museumsbygning uden hensyntagen til forureningen. I forhold til stormflodssikring, vil
denne model i lighed med model 2 have konsekvenser for linjeføringen af stormflodssikringen
og vil kalde på en revurdering og en omprojektering af projektet.
Såfremt et ændret byggefelt betyder, at Øhavsvej have et ændret forløb, vil udgiften til en
ændret vejføring forventeligt udgøre ca. 2 mio. kr.
Model 4: Frølageret forstærkes, og projektet gennemføres i to etaper Med denne model
kan den allerede projekterede om- og tilbygning fortsætte.
Kommunalbestyrelsen har tilkendegivet at der kan ydes et samlet anlægstilskud på 20 mio. kr.,
hvoraf 14,6 mio. kr. endnu ikke er udbetalt. Der er ikke truffet beslutning om de nærmere vilkår
og betingelser for det resterende tilskud. Med denne model kan kommunalbestyrelsen beslutte,
at Øhavsmuseet frit kan anvende tilskuddet i forbindelse med om- og tilbygningen, enten til at
forstærke bygningen, til rådgivning og forundersøgelser eller nybygning. Dermed kan arbejdet
med udvidelsen af museet fortsætte som planlagt inden for rammerne af det allerede aftalte.
Forstærkningen er på nuværende tidspunkt anslået af museets rådgiver til at koste ca. 21 mio.
kr. Dermed mangler der finansiering på ca. 6,4 mio. kr. for at kunne sikre bygningen.
Kommunen kan imødekomme den manglende finansiering ved at kommunalbestyrelsen kan
godkende et kommunegaranteret lån på ca. 6,4 mio. kr. til forstærkning og klimatiltag. Det er
forvaltningens vurdering, at Øhavsmuseet kan afvikle et sådan lån inden for den nuværende
driftsramme.
Forvaltningen vil, hvis denne model vælges, efterfølgende indgå i en dialog med Øhavsmuseet
om midlertidig placering af aktiviteterne, som i dag er i Frølageret.
Økonomi
Kommunalbestyrelsen har tilkendegivet, at der ydes et samlet anlægstilskud på 20 mio.
kr., hvoraf 14,6 mio. kr. endnu ikke er udbetalt. Den manglende finansiering kan museet
rejse gennem et kommunegaranteret lån på 6,4 mio. kr.
En eventuel garantistillelse, vil påvirke kommunens låneramme og likviditet.
Hvis Øhavsmuseet anmoder om en kommunal garantistillelse vil der blive fremlagt en sag
vedr. dette til kommunalbestyrelsens godkendelse.
Beslutning
Afbud fra Ole Folmer Greve (Æ).
Indstillingen godkendt.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.