Besluttet 16. september, Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Faaborg-Midtfyn
Igangsætning af forundersøgelse af vandløbsrestaurering af Odense Å gennem Brobyværk
Odense Å er Fyns største vandløb, og der er nu kun 3 store vandløbsspærringer tilbage. Den ene ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune i Brobyværk og fremgår af Vandområdeplanerne.
Kort fortalt
- Forslaget
- Igangsætte forundersøgelse af vandløbsrestaurering af Odense Å gennem
- Igangsætte forundersøgelse af vandløbsrestaurering af Odense Å gennem
- Hvem
- Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 16. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingspunkterne 1 og 3 godkendt. Indstillingspunkt 4 godkendt med den tilføjelse, at lokalrådets anførte forhold jf. bilag 6, også skal indgå i den supplerende forundersøgelse, og om muligt gennem allerede eksisterende data, hvorfor der afsættes 300.000 kr. til forundersøgelsen. Finansieringen sker fra bevilling ”4011 – Natur og Klima” (Grøn drift styrkelse af natur) under Natur-, Klima og Bæredygtighedsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Natur-, Klima- og Bæredygtighedsudvalget godkender:
1. At igangsætte forundersøgelse af vandløbsrestaurering af Odense Å gennem
Brobyværk.
2. Forundersøgelsen fokuserer på vandløbet, og opfylder alene kravene til vandløbets
økologi jævnføre statens ordning for vandløbsrestaurering. Forundersøgelsen
udarbejdes med en interessentinddragelse som fokuserer på de berørte ejere, og
projektforslaget vil tage afsæt i at staten finansierer anlægsudgifterne.
ELLER
3. Forundersøgelsen tager afsæt i byen, og kombinerer mål for vandløbet med ejernes
og borgernes ønsker til, hvordan Odense Å med tilstødende arealer kan løbe
gennem byen. Projektforslaget vil sidenhen skulle realiseres ved at kombinere
økonomi fra staten, og øvrig finansiering fra enten fonde og/eller som
egenfinansiering fra kommunen.
Beslutning fra Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget 2026-2029, den 15. april
Udvalget ønsker et indledende borgermøde forud for beslutning om forundersøgelse.
Rammen for borgermødet er de beskrevne scenarier.
Der er afholdt borgermøde den 25. august 2026, hvor cirka 70 borgere deltog i mødet. Af
bilag 5 fremgår en opsamling på bemærkningerne fra borgerne. Efter mødet har
forvaltningen modtaget yderligere bemærkninger. Bemærkninger fra Lokalrådet i
Brobyværk modtaget den 9. september er vedlagt som bilag 6.
Forvaltningen bemærker yderligere, at staten alene finansierer forundersøgelsen, hvis
den gennemføres inden for rammerne af statens ordning for vandløbsrestaurering som
beskrevet i indstillingspunkt 2. I dette scenarie kan forundersøgelsen gennemføres med
100 % statslig finansiering af de tilskudsberettigede omkostninger.
Hvis forundersøgelsen derimod skal tage afsæt i byen som beskrevet i indstillingspunkt 3,
vil dele af forundersøgelsen ligge uden for rammerne af statens tilskudsordning. Den
udvidede forundersøgelse vil derfor medføre en kommunal udgift på cirka 200.000 kr. til
afholdelse i 2027.
En beslutning om at gennemføre forundersøgelsen efter indstillingspunkt 3 forudsætter
således, at der findes finansiering til den del af forundersøgelsen, som ikke er
tilskudsberettiget. Forvaltningen foreslår, at udgiften finansieres fra "Grøn drift styrkelse af
natur" under Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, som har et årligt budget på ca.
Ny indstilling:
Forvaltningen indstiller, at Natur-, Klima- og Bæredygtighedsudvalget godkender:
1. At igangsætte forundersøgelse af vandløbsrestaurering af Odense Å gennem
Brobyværk.
2. Forundersøgelsen fokuserer på vandløbet, og opfylder alene kravene til vandløbets
økologi jævnføre statens ordning for vandløbsrestaurering. Forundersøgelsen
udarbejdes med en interessentinddragelse som fokuserer på de berørte ejere, og
projektforslaget vil tage afsæt i at staten finansierer anlægsudgifterne.
ELLER
3. Forundersøgelsen tager afsæt i byen, og kombinerer mål for vandløbet med ejernes
og borgernes ønsker til, hvordan Odense Å med tilstødende arealer kan løbe
gennem byen. Projektforslaget vil sidenhen skulle realiseres ved at kombinere
økonomi fra staten, og øvrig finansiering fra enten fonde og/eller som
egenfinansiering fra kommunen og
4. udgiften på 200.000 til den supplerende forundersøgelse finansieres fra bevilling
"4011- Natur og Klima" (Grøn drift styrkelse af natur) under Natur- Klima og
Bæredygtighedsudvalget.
Sagsfremstilling
Odense Å løber gennem Brobyværk med et hovedløb, omløbsstryg og sideløb mellem kroen
og vandmøllen. Vandløbet er udpeget til vandløbsrestaurering jævnfør Vandområdeplanerne,
og i første omgang skal der udarbejdes en forundersøgelse. Efter endt forundersøgelse
overgår projektet eventuelt til realisering. Vandløbsstrækningen præsenteres i kortbilag.
Der er umiddelbart 2 tilgange til rammesætning for forundersøgelsen:
Det ene er, at koncentrere sig om vandløbet, og alene opfylde kravene til vandløbets
økologi jævnføre statens ordning for vandløbsrestaurering. Forundersøgelsen udarbejdes
med en interessentinddragelse som fokuserer på de berørte ejere, og projektforslaget vil
tage afsæt i at staten finansierer anlægsudgifterne.
Den anden mulighed er at tage afsæt i byen kombineret med mål for vandløbet med
ejernes og borgernes ønsker til hvordan Odense Å med tilstødende arealer kan løbe
gennem byen. Projektforslaget vil sidenhen skulle realiseres ved at kombinere økonomi
fra staten til vandløbsrestaurering, og øvrig finansiering fra enten fonde og/eller som
egenfinansiering fra kommunen til restaurering af selv ådalen.
I vedlagte bilag præsenteres formålet med forundersøgelsen jævnfør statens ordning for
vandløbsrestaurering. Kortbilag er ligeledes vedlagt.
Potentiale:
Odense Å er er Fyns længste vandløb. Der er potentiale for et byudviklingsprojekt, hvor
Odense Å med hovedløb, omløbsstryg og sideløb, omdannes til en ådal gennem byen.
Odense Å er både vigtig for afvandingen af store dele af Fyn, og er et beskyttet Natura2000område og dertil er der også store lystfisker-interesser. Derfor indgår Odense Å også som en
vigtig del af Havørred Fyn. Hvis denne spærring i Odense Å fjernes, så vurderes det:
at fisk som havørreden får bedre adgang til mere end 100km vandløb, herunder Sallinge
Å og Hågerup Å og andre tilløb
fisk, smådyr og planter vil kunne bevæge sig frit i Odense Å
at vandløbet vil opnå ”God Økologisk tilstand” som er målet i vandområdeplanen, og
samtidig vil det bidrage til målet om ”Gunstig bevaringsstatus” som er målet i Natura2000
planen for Odense Å
at afvandingen til Odense Å på 3-4 km før Brobyværk vil forbedres. Derudover vil der ikke
være afvandingsmæssige konsekvenser for landbruget.
I bilag præsenteres potentialer og bindinger for et vandløbsrestaureringsprojekt gennem
Brobyværk.
Udfordringerne i Odense Å
I 2021 skabte Odense Kommune passage ved papirfabrikken i Dalum, men der er fortsat tre
steder i Odense Å, hvor staten har registreret spærringer i vandløbet: Munkemose, Ejby og
Brobyværk Mølle.
Alle tre steder er der lavet et omløb og en kant, hvor vand fra hovedløbet kan løbe ud over,
men fælles for alle tre steder er, at indløbet til omløbet kun er tildelt en mindre del af åens
bredde, så udtrækkende smolt havner ofte i hovedløbet, der bliver en blindgyde for dem. Når
vandet stemmes op medfører det ofte en opstuvningszone opstrøms, og ved Brobyværk er den
meget lang og dermed dyb og langsomflydende vand i forhold til de naturlige forhold på
strækningen.
Baggrund:
Tilbage i 2020 tog kommunen del i Vandrådsarbejdet. På samme måde som kommunen er part
i De fire Grønne Treparter, så er kommunen også part i de 4 tilsvarende Vandråd for de fynske
kystvandoplande.
Tilbage i 2020 indstillede Vandrådet for Odense Fjord til kommunalbestyrelsen beslutning om,
at prioritere spærringen i Odense Å ved Brobyværk i tredje planperiode af
vandområdeplanerne (2021-2027). I kommunalbestyrelsens samlede høringssvar til
Miljøministeriet blev der tilføjet selvstændige bemærkninger til Brobyværkspærringen, hvilket
fremgår af sag forelagt kommunalbestyrelsen nr. 328 den 10. november 2020, og som
ligeledes er vedlagt som bilag til denne sag. Det fremgår af høringssvaret at:
"Ønsker staten at følge vandrådets indstilling om prioritering af spærring i Odense Å ved
Brobyværk (ODE-998) som indsats, ønsker kommunen at de forskellige værdier, interesser og
hensyn, der er i og omkring opstemningen afdækkes som det første, således, at det vil indgå i
statens vurdering af et eventuelt anlægsprojekt i forhold til udformning, effekter og
realiserbarhed."
Finansiering fra staten:
For de vandløbsstrækninger som i vandområdeplanerne er udpeget til vandløbsrestaurering er
det muligt i første omgang at søge om tilsagn til forundersøgelse ved staten. Tilsagnsbeløbet
beror på en referenceøkonomi for den enkelte vandløbsstrækning. Statens tilsagn finansierer
de udgifter, som er forbundet med de forundersøgelsesaktiviteter, der er nødvendige for, at
vurdere de tiltag som skal til for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene .
Forundersøgelsen til vandløbsrestaurering finansieres af staten, og der er således ingen
egenfinansiering for kommunen, i det statens tilskud udgør 100% af de estimerede
omkostninger.
På samme måde finansierer staten anlægsudgifter som er nødvendige for at opnå god
økologisk tilstand, vel at bemærke hvis udgifterne kan holdes inden for referenceøkonomien.
Det vil sige staten betaler for de anlægsudgifter der er nødvendige for vandløbet.
Hvis kommunen ønsker samtidige anlægstiltag til genopretning af selv ådal som
byudviklingsprojekt, vil det ligge uden for statens tilsagn og der skal findes separat finansiering
til indsatserne. Det kan være enten ekstern finansiering eller intern finansiering.
Økonomi
Forundersøgelsen finansieres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
(SGAV) og de tilskudsberettigede omkostninger udgør tilsammen. Der er således ingen
egenfinansiering for kommunen, idet statens tilskud udgør 100% af de estimerede
omkostninger.
Erfaringer fra statsligt finansierede projekter viser dog, at der i enkelte projekter kan opstå
uforudsete omkostninger på op til 10%, der ikke dækkes af statens tilsagn.
Såfremt der skal genoprettes ådal gennem Brobyværk skal der findes tilstrækkelig
økonomi til dette gennem fondsfinansiering og/eller kommunalt tilskud.
Beslutning
Indstillingspunkterne 1 og 3 godkendt.
Indstillingspunkt 4 godkendt med den tilføjelse, at lokalrådets anførte forhold jf. bilag 6,
også skal indgå i den supplerende forundersøgelse, og om muligt gennem allerede
eksisterende data, hvorfor der afsættes 300.000 kr. til forundersøgelsen. Finansieringen
sker fra bevilling ”4011 – Natur og Klima” (Grøn drift styrkelse af natur) under Natur-,
Klima og Bæredygtighedsudvalget
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Natur- Klima- og Bæredygtighedsudvalget, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.