Temadrøftelse om børnefattigdom

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Skole- og Dagtilbudsudvalget:
1. Drøfter børnefattigdom med fokus på børn og unges deltagelsesmuligheder i
fællesskaber, fritidsliv, uddannelse og trivsel
2. Drøfter, om der er behov for yderligere analyser eller politiske initiativer

Sagsfremstilling

Økonomisk udsathed blandt børn og unge er et samfundsmæssigt tema med betydning for
både trivsel, læring, sundhed og fremtidige livsmuligheder.
Danmarks Statistik opgør, at:
47.200 børn under 18 år levede i relativ fattigdom i 2022 svarende til 4,2 pct. af alle børn.
I 2024 levede mellem 4,2 pct. og 4,5 pct. af børn mellem 0 og 19 år i relativ fattigdom.
Blandt unge 20-24-årige var andelen 6,9 pct.
FN's Verdensmål 1 handler om at afskaffe fattigdom i alle dens former. Delmål 1.2 indebærer,
at andelen af børn og voksne, der lever under nationale fattigdomsgrænser, skal reduceres
væsentligt frem mod 2030.
Konsekvenser

Forskning fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at forskellene mellem børn udsat for
fattigdom og øvrige børn kan spores allerede i spædbarnsalderen og fortsætter op gennem
skole- og ungdomsårene.
Nogle konsekvenser knytter sig direkte til de begrænsede økonomiske ressourcer, mens andre
relaterer sig til sociale og psykiske belastninger, der kan følge med familiens situation.
Konsekvenserne kan komme forskelligt til udtryk gennem opvæksten.

Opvækst
Tidlig barndom (0-6 år)

Skolealder (6-16 år)

Ungdom (16-24 år)

Mulige påvirkninger ved børnefattigdom
sproglig udvikling
tidlige læringsmuligheder
trivsel og udvikling
deltagelse i fællesskaber
skoletrivsel
faglig udvikling
deltagelse i (klasse-)fællesskaber
oplevelse af tilhørsforhold
psykisk trivsel
uddannelsesvalg
uddannelsesgennemførelse
tilknytning til arbejdsmarkedet
tro på egne muligheder
forventninger til fremtiden

Et centralt perspektiv er således spørgsmålet om livschancer for de børn og unge, der vokser
op i fattigdom. Livschancer handler om mulighederne for at udvikle sig, gennemføre
uddannelse, opbygge relationer, opnå beskæftigelse og skabe et godt voksenliv.
Kommunen har begrænsede muligheder for at påvirke familiernes indkomstniveau, men har
mulighed for gennem service, forebyggelse og fællesskabsskabende indsatser at mindske de
konsekvenser, som økonomisk udsathed kan have for børn og unges hverdagsliv.
Deltagelsesmuligheder

For mange børn og unge manifesterer børnefattigdom sig gennem begrænsede
deltagelsesmuligheder i fællesskaber, fritids- og kulturaktiviteter, skoleliv og uddannelse. Børn
og unge i økonomisk pressede familier kan opleve barrierer for deltagelse i aktiviteter, der
understøtter trivsel, læring, netværk og positive fællesskaber.
Deltagelsesmuligheder kan anskues gennem flere perspektiver:
Fællesskaber og fritidsliv
Deltagelse i fritidsaktiviteter, foreningsliv og sociale fællesskaber har betydning for børn og
unges trivsel og udvikling. Økonomiske barrierer kan begrænse deltagelsen gennem fx
kontingenter, udstyr, transport eller egenbetaling ved arrangementer.
Dagtilbud, skole og uddannelse
Økonomisk udsathed kan påvirke mulighederne for deltagelse i dagtilbud, skoleaktiviteter,
lejrture og sociale arrangementer. For unge kan økonomiske forhold også få betydning for
tilknytning til uddannelse og fritidsjob.
Trivsel og mental sundhed
Bekymringer om familiens økonomi kan påvirke både børn og forældre og dermed også børn
og unges trivsel og oplevelse af lige deltagelsesmuligheder.
Overgang til voksenlivet
De nationale tal viser, at andelen af relativt fattige er størst blandt unge mellem 20 og 24 år.
Det peger på, at overgangen mellem uddannelse, beskæftigelse og selvstændigt voksenliv kan

være en særlig opmærksomhed for kommunen.
Fokus flyttes derved fra fattigdom som økonomisk problem til deltagelsesmuligheder som
kommunal opgave.
Udvikling af deltagelsesmuligheder i Odense Kommune
I 2024 fik Odense Kommune udarbejdet en rapport om børnefattigdom med anbefalinger fra et
ekspertpanel og borgerpanel, som blandt andet anbefaler:
fokus på deltagelse frem for økonomi alene
styrkelse af fritidsliv og foreningsdeltagelse
nedbringelse af skjulte udgifter i skolelivet
støtte til fritidsjob og unges tilknytning til arbejdslivet
styrkelse af samarbejdet mellem kommune, civilsamfund og erhvervsliv
udvikling af en lokal "træde-til-kultur", hvor alle hjælper med at inkludere børn i
fællesskaber.
Den fulde rapport kan læses i bilag 1: "Bekæmpelse af børnefattigdom - anbefalinger til
Odense Kommune fra ekspertpanel og borgerpanel" (juni 2024).
Forslag til drøftelsesspørgsmål

Hvilke konsekvenser giver størst anledning til bekymring?
Hvordan kan kommunen understøtte deltagelse i fællesskaber for alle børn og unge?
Hvordan ønsker udvalget at arbejde videre med området?
Som del af drøftelsen kan udvalget bestille yderligere viden og analyser om børnefattigdom og
børn og unges deltagelsesmuligheder.
Forvaltningens oplæg er vedlagt som bilag 2.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Indstillingspunkterne 1 og 2 drøftet. Udvalget ønsker forud for en opfølgende drøftelse i
udvalget, at skolebestyrelserne inddrages i en lokal kortlægning af problemstillinger og
løsninger knyttet til børnefattigdom i grundskolen.