Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Skole- og Dagtilbudsudvalget, Faaborg-Midtfyn

Høring af modeller for sammenlægning af børneområder og ledelse på dagtilbudsområdet

Med sagen skal Skole- og Dagtilbudsudvalget drøfte forslag til sammenlægning af børneområder, organisering af forældrebestyrelser og styrkelse af de decentrale institutioner med henblik på høring og med henblik på endelig godkendelse af kommunalbestyrelsen primo 2027.

Skoler og børnÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Skole- og Dagtilbudsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. Indstillingspunkterne 1 og 2 godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Skole- og Dagtilbudsudvalget:
1. godkender, at Model A sendes i høring hos forældrebestyrelser og Handicapråd, eller
2. godkender, at Model B sendes i høring hos forældrebestyrelser og Handicapråd, eller
3. godkender, at Model C sendes i høring hos forældrebestyrelser og Handicapråd, eller
4. drøfter alternative modeller (Model D), der ikke er bundet af den eksisterende
områdeinddeling, og som dermed giver mulighed for at tænke organiseringen på
tværs eller på nye måder.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 12. august 2026 (punkt 168) en ny model for
faglig og ledelsesmæssig organisering på dagtilbudsområdet.
Modellen indebærer, at de nuværende fire børneområder, Nord, Vest, Midt og Syd, lægges
sammen til to. Antallet af områdeledere tilpasses, så der fremadrettet er én områdeleder for
hvert af de to børneområder. Dagplejen fortsætter i sin nuværende form, med egen
dagplejeleder.
Skole- og Dagtilbudsudvalget godkendte på møde den 15. september 2026 (pkt. 100) t ids- og
procesplan for udmøntning af beslutning om ny model for område- og ledelsesstruktur på
dagtilbudsområdet​ (bilag 1), herunder dialog med og høring af forældrebestyrelser og
Handicapråd, samt IDA-proces for medarbejdere.
På mødet den 15. september 2026 drøftede udvalget ligeledes kriterier for den fremtidige
områdestruktur:
Antal børn
Antal dagtilbudsenheder
Ledelsesspænd
Geografisk spænd

Ledelse af specialtilbud
Det bemærkes, at der aktuelt arbejdes med en ny model for tildeling af støttemidler, former for
og placering af specialtilbud (Dagtilbudslovens §4, stk. 2) i en arbejdsgruppe under
programledelsen for Fællesskabende Lærings- og Legemiljøer. Arbejdet med placering af
specialtilbud koordineres internt i forvaltningen med processen vedrørende sammenlægning af
børneområder, så der sikres sammenhæng mellem de to processer. Skole- og
Dagtilbudsudvalget forelægges en foreløbig status på arbejdes på mødet den 15. december
2026. Det forventes, at ny model for støttemidler implementeres trinvist henover 2027 og 2028.
Modeller for sammenlægning af børneområder

Forvaltningen har udarbejdet nedenstående forslag til modeller for sammenlægning af
børneområder:
Model A: Nord-Midt og Syd-Vest
Model B: Nord-Vest og Midt-Syd
Model C: Nord-Syd og Midt-Vest
Model D: Alternativ model, hvor de eksisterende børneområder ændres
Model A, B og C, og data knyttet til de enkelte kriterier, er uddybet i vedlagte notat Modeller for
sammenlægning af børneområder (bilag 2), hvor det fremgår, hvordan de tre modeller ser ud i
forhold til bl.a. børnepoint, antal dagtilbudsenheder, ressourcer til teamledelse og geografisk
spænd.
Forvaltningen gør opmærksom på, at Model D vil indebære, at tids- og procesplanen, som blev
fremlagt på Skole- og Dagtilbudsudvalgets møde den 15. august 2026, forventeligt ikke kan
overholdes, idet modellen vil forudsætte en grundigere bearbejdning og analyse for at sikre et
tilstrækkeligt oplyst grundlag for høring og den videre politiske behandling. Såfremt udvalget
vælger at arbejde videre med model D, anbefaler forvaltningen, at arbejdet tænkes sammen
med Skole- og Dagtilbudsudvalgets visionsspor.
Tæt dialog med forældrebestyrelser

Jævnfør tids- og procesplanen har der i september 2026 været afholdt et indledende,
administrativt dialogmøde med forpersoner og øvrige repræsentanter for forældrebestyrelserne
i de fire børneområder. På dialogmødet drøftede forældrebestyrelserne følgende punkter:
Kriterier for, og perspektiver på, hvilke børneområder, der skal lægges sammen
Organisering af forældrebestyrelser
Styrkelse af de decentrale institutioner
Herunder opsummeres forældrebestyrelsernes pointer, så de kan indgå i udvalgets videre
drøftelser, og bidrage til at kvalificere Skole- og Dagtilbudsudvalgets beslutningsgrundlag i
forhold til, hvilke sammenlægninger af børneområder der skal sendes i høring.

Kriterier for, og perspektiver på, hvilke børneområder, der skal lægges sammen

Forældrebestyrelserne efterspørger tydelig sammenhæng mellem kommunens strategier og
udviklingsintentioner i den måde, børneområderne organiseres på i forhold til forstandsbåndet,
land- og byområder.
Forældrebestyrelserne ønsker, at der er specialtilbud (§ 4, stk. 2) i begge børneområder,
ligesom der bør tages højde for den geografiske tilgængelighed af tilbuddene.
Organisering af forældrebestyrelser

Forældrebestyrelserne ser en fordel i en organisering med én forældrebestyrelse, ét budget og
ét sæt principper for hvert børneområde. Der bør etableres forældreråd/husråd på alle
matrikler, for at understøtte den lokale synlighed og medbestemmelse.
Styrkelse af de decentrale institutioner

Forældrebestyrelserne ønsker at se Børne- og Ungepolitikken og principperne i Børnevenlig
Kommune udfoldet. Med afsæt i at der skal være faglig ledelse tæt på kerneopgaven, ønsker
bestyrelsesrepræsentanterne samstemmende, at der skal være en teamleder i alle
institutioner.
Det bemærkes, at der i høringsperioden afholdes et dialogmøde mellem Skole- og
Dagtilbudsudvalget og forældrebestyrelserne, hvor parterne vil få anledning til at drøfte
pointerne i fællesskab.
Det bemærkes, at der parallelt med høringsperioden gennemføres en IDA-proces (Information,
Drøftelse, Anbefaling). Som led i denne proces behandles den model, som udvalget indstiller til
høring, i Fælles MED for Opvækst og Læring på mødet den 17. november 2026.

Økonomi

Sagen har for nuværende ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Indstillingspunkterne 1 og 2 godkendt.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Skole- og Dagtilbudsudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.