Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Teknik- Plan- og Havneudvalget, Faaborg-Midtfyn

Forslag til Lokalplan 2026-5 - Slagterigrunden, Faaborg

Forslag til Lokalplan 2026-5 - Slagterigrunden, Faaborg er udarbejdet for at skabe rammerne for en samlet omdannelse af Slagterigrunden til et levende by- og havnemiljø med erhverv, iværksætteri, kultur, publikumsrettede funktioner og bibliotek.

Byggeri og lokalplanerKultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Teknik- Plan- og Havneudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. Genbehandles.

Hvad kan du gøre?

Hold øje med høringen
Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på fmk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- Plan- og Havneudvalget og Økonomi- Erhvervs- og
Turismeudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at:
1. godkende forslag til Lokalplan 2026-5 - Slagterigrunden, Faaborg
2. sende forslaget i offentlig høring i 8 uger
3. afholde borgermøde i høringsperioden
4. der ikke udarbejdes miljøvurdering af planen.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 22. april 2021 (punkt 80) at igangsætte arbejdet med
en lokalplan for Slagterigrunden. Kommunalbestyrelsen vedtog den 10. maj 2023 (punkt 122)
Udviklingsplan for de havnenære arealer og bymidten i Faaborg 2023-2030, hvor omdannelsen
af Slagteribygningen og Slagterigrunden indgår som et centralt udviklingsprojekt. Den 17.
januar 2024 (punkt 22) godkendte kommunalbestyrelsen landskabsplanen for Slagterigrunden,
som skulle danne grundlag for den videre udvikling af arealet. Lokalplanen er udarbejdet med
afsæt i principperne fra landskabsplanen.

Planens formål og indhold

Formålet med lokalplanen er at skabe rammerne for, at Slagterigrunden kan udvikles til et
oplevelsesøkonomisk center, der understøtter Faaborgs udvikling som oplevelses- og
turismedestination. Projektet er en del af kommunens signaturprojekt om udvikling af Faaborg
by og havn, og understøtter kommunens udviklingsplan med fokus på Faaborg-egnens
potentiale på turismeområdet og afledte rolle som vækstdriver i den sydlige del af kommunen.
Lokalplanen skal skabe rammerne for en varieret og fleksibel anvendelse i området, hvor
forskellige former for erhverv, iværksætteri, kultur og publikumsorienterede funktioner, som

f.eks. biblioteket, bidrager til et aktivt bymiljø med liv hele året.
Lokalplanen fastlægger bestemmelser for bevaring af eksisterende bygninger, herunder
Slagteribygningen, og giver mulighed for opførelse af nye bygninger i dele af lokalplanområdet.
Lokalplanen skal sikre et sammenhængende arkitektonisk udtryk, som tager afsæt i områdets
industrielle karakter med robuste materialer og en fælles farveskala i røde og rødbrune
nuancer.
Store dele af arealet i lokalplanen fastholdes som friarealer til bl.a. parkering, bådopbevaring,
byrum, grønne områder og nye stiforbindelser.
Lokalplanen fastlægger bestemmelser for, hvordan ny bebyggelse og ændret anvendelse af
eksisterende bebyggelse skal sikres mod støj fra nærliggende produktionsvirksomheder i
overensstemmelse med planlovens regler for transformationsområder. Lokalplanen fastlægger
ligeledes bestemmelser om, at bebyggelse til kontorformål og lignende anvendelse skal sikres
mod lugt, støv og anden luftforurening fra produktionsvirksomhederne. Inden for de områder og
højder, hvor de gældende grænseværdier ikke kan overholdes, skal de relevante bygninger
eller bygningsafsnit udføres hermetisk lukkede med mekanisk ventilation og med luftindtag
placeret, hvor grænseværdierne er overholdt. Bestemmelserne skal sikre, at de relevante
grænseværdier for støj og luftforurening kan overholdes, samtidig med at den fremtidige
anvendelse af Slagterigrunden ikke medfører begrænsninger for de eksisterende
produktionsvirksomheder i området.
Forslag til Lokalplan 2026-5, Slagterigrunden, Faaborg fremgår af bilag 1.
Offentlighedens inddragelse

Der er afholdt foroffentlighed i perioden d. 14. januar til d. 11. februar 2026. Der er modtaget 7
høringssvar i perioden.
Høringssvarene omhandlede hovedsageligt:
Parkering
Friholdelse af arealer for ny bebyggelse
Adgangsforhold for eksisterende virksomheder
Indretning af grønne arealer
Høringssvarene har medført, at:
der udlægges arealer til parkering og stilles krav om parkering efter kommuneplanens pnorm
dele af arealet langs Havnegade friholdes for bebyggelse
adgangs- og manøvrearealer til betjening af eksisterende virksomheder er indarbejdet i
lokalplanen
lokalplanen sikrer grønne arealer, stiforbindelser og understøtter sammenhængen

mellem Slagterigrunden, havnen og bymidten
Høringsnotatet fremgår af bilag 2. De samlede høringssvar i fuld længde fremgår af bilag 3.
Forvaltningen anbefaler, at forslaget til Lokalplan 2026-5 sendes i 8 ugers offentlig høring
sammen med forslag til Tillæg nr. 52 til Kommuneplan 2019. Forvaltningen anbefaler, at der
afholdes borgermøde i perioden.
Miljøvurdering

Forslag til Lokalplan 2026-5 er screenet i henhold til miljøvurderingsloven. Det vurderes, at
realisering af lokalplanen ikke medfører væsentlige indvirkninger på miljøet. Det anbefales
derfor, at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af planen.

Mlijøscreeningen fremgår af bilag 4.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Genbehandles.

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Teknik- Plan- og Havneudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.