Besluttet 21. oktober, Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, Faaborg-Midtfyn
Status vedr. Liv i lokalsamfundene og på øerne
Forvaltningen giver en status på arbejdet med de 16 handlinger under Liv i lokalsamfundene og på øerne. Siden implementeringen begyndte i april 2025, er en række af handlingerne gået fra udvikling og etablering til konkret drift og afprøvning.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Lokalsamfundsudvalget tager orientering og
status på arbejdet med de 16 handlinger under Liv i lokalsamfundene og på øerne til
efterretning
Sagsfremstilling
Den 1. april 2025 begyndte implementeringen af de 16 handlinger under Liv i lokalsamfundene
og på øerne. Arbejdet har siden bevæget sig fra en etableringsfase til i højere grad at være
præget af konkrete aktiviteter, afprøvning af nye arbejdsformer og opsamling af erfaringer.
Bilag 1 indeholder en samlet status på handlingerne. Overordnet er der fremdrift på en række
områder. Der arbejdes blandt andet videre med udvikling af haller og idrætscentre,
Landsbysyn, Rejsehold for aktiviteter, økonomifunktion til foreningslivet, crowdfunding,
forsamlingshuspuljen og Dialogforum. På ungeområdet er der gjort erfaringer med både
samarbejdet med efter- og kostskoler, understøttelse af nye ungefællesskaber og udviklingen
af Ung Frivillig netværk.
Som led i sidstnævnte er der gennemført en survey blandt 27 foreninger og organisationer.
Den viser blandt andet, at 59 pct. allerede har frivillige under 25 år, og at 67 pct. peger på
hjælp til at skabe kontakt til interesserede unge som den vigtigste støtte. Resultaterne bruges i
det videre arbejde, hvor de unges egne perspektiver også skal inddrages.
Erfaringerne på tværs af handlingerne viser samtidig, at indsatserne løbende må udvikles og
justeres i takt med den viden, der opbygges. Flere steder handler kommunens rolle ikke
nødvendigvis om at etablere nye tilbud, men om at skabe sammenhæng mellem eksisterende
aktører, understøtte lokale initiativer og skabe bedre adgang til kommunens muligheder.
Følgegruppe
Der er etableret en følgegruppe for Liv i lokalsamfundene og på øerne med deltagelse af
perspektiver fra både fagområder, lokalsamfund og civilsamfund. Følgegruppen har en
rådgivende og kvalificerende rolle og skal blandt andet give input til den videre opfølgning på
handlingerne.
Følgegruppen består af repræsentanter fra;
Folkeoplysningsudvalget, Ungdomsskolen, Ø-udvalget, Ældrerådet, Fritidsforvaltningen,
tidligere medlemmer af §17, stk. 4 udvalget for Liv i lokalsamfundene og på øerne, Fynsland
og Frivilligcenteret.
Forvaltningen vil i den kommende periode, blandt andet med input fra følgegruppen, arbejde
videre med at præcisere, hvilke handlinger og temaer der er særligt relevante at følge tættere,
og hvilke resultater og effekter det er meningsfuldt og realistisk at følge. Det er forvaltningen,
der på baggrund af disse input og en faglig vurdering tilrettelægger den videre evaluering og
vidensopsamling.
Formålet er at skabe en opfølgning, som både giver politisk og administrativ viden om
udviklingen i Liv i lokalsamfundene og på øerne og samtidig står mål med de ressourcer, der
anvendes på evalueringen.
Følgegruppen har afholdt møde d. 1/9-2026 og kommer med følgende anbefalinger for det
videre arbejde:
Følgegruppens anbefalinger
Handlingen om rejseholdsaktiviteter anbefales afsluttet i sin nuværende form.
Følgegruppen vurderer, at intentionen om inspiration og videndeling med fordel kan
håndteres gennem andre indsatser. De resterende midler anbefales derfor omprioriteret
til andre handlinger eller anvendt fleksibelt inden for den samlede økonomiske ramme for
Liv i Lokalsamfundene og på Øerne.
Der anbefales et stærkere fokus på evaluering og dokumentation af de enkelte
handlinger med afsæt i de forventede effekter i handlingskataloget. Hvor det fortsat er
muligt, bør der etableres en baseline, så udviklingen kan følges over tid. Evalueringen
bør tilpasses den enkelte handling frem for at anvende én fælles model.
Indsatsen Fedt og nemt at være frivillig vurderes fortsat at have et stort potentiale.
Følgegruppen anbefaler blandt andet at undersøge mulighederne for kurser og
workshops om anvendelse af AI i frivilligt arbejde, eksempelvis til fondsansøgninger,
administration, markedsføring og planlægning af aktiviteter. Effekten kan blandt andet
følges gennem målinger af foreningernes anvendelse af AI før og efter konkrete forløb.
I arbejdet med økonomifunktionen anbefales en mere proaktiv tilgang, hvor forvaltningen
i højere grad identificerer og tilbyder hjælp til foreninger, der har udfordringer med
eksempelvis regnskab og kassererfunktion. Samtidig anbefales det at undersøge
muligheden for en klippekortsmodel, hvor kommunen køber et antal rådgivningstimer,
som foreningerne efter behov kan få adgang til.
Dialogforum bør have tid til at udvikle og forankre sig. Følgegruppen anbefaler, at
effekten blandt andet vurderes ud fra lokalrådenes oplevelse af dialogen og
kommunikationen med kommunen.
Crowdfunding vurderes som et relevant supplement til de finansieringsformer, som
allerede anvendes i lokalsamfundene, og følgegruppen anbefaler derfor, at indsatsen
fortsættes og udvikles på baggrund af de erfaringer, der løbende opnås.
Følgegruppen anbefaler desuden, at handlingskataloget genbesøges med særligt fokus
på sammenhængen mellem den enkelte handling, den forventede effekt og den måde,
der efterfølgende følges op og evalueres på.
Et bredere fokus på borgerinddragelse
Arbejdet med de 16 handlinger står ikke alene. Lokalsamfundsteamet oplever både internt i
organisationen og fra lokalsamfundene en stigende efterspørgsel på understøttelse af
processer, hvor borgerinddragelse, lokal mobilisering og dialog mellem kommune og
lokalsamfund spiller en central rolle.
Udviklingen peger på, at borgerinddragelse i stigende grad bliver en tværgående arbejdsform,
som kobler sig til flere forskellige fagområder og projekter. Det betyder samtidig, at de
erfaringer og arbejdsmetoder, der udvikles gennem Liv i lokalsamfundene og på øerne, i
stigende grad bringes i spil i andre sammenhænge.
Det gælder blandt andet:
borgerinvolvering i forbindelse med VE-anlæg
arbejdet med øerne, herunder postbetjening og øvrige udviklingsopgaver
Landsby360, hvor der blandt andet arbejdes med koblinger til Bevæg dig for livet og
Børnevenlig Kommune
Digitaliseringsstyrelsens Bredbåndspulje.
Derudover opstår løbende nye projekter og problemstillinger, hvor der er behov for dialog med
lokale aktører, facilitering af processer eller koordinering på tværs af kommunen.
Det er en positiv udvikling, fordi det viser, at der i organisationen er et stigende fokus på tidlig
dialog og involvering af borgere og lokalsamfund. Samtidig betyder udviklingen, at arbejdet
med lokalsamfund i stigende grad skal ses bredere end alene gennem de 16 handlinger.
Det vil derfor være relevant fremadrettet at skabe et samlet overblik over de større
borgerinddragende og lokalsamfundsrettede indsatser, som Lokalsamfundsteamet bidrager til.
Et sådant overblik kan synliggøre sammenhængene mellem indsatserne.
Økonomi
Der er under Kultur- og Lokalsamfundsudvalget afsat i alt 8,832 mio. kr. til indsatser
under Liv i lokalsamfundene og på øerne i perioden 2025–2028. Midlerne fordeler sig
således:
År
Bevilling
I alt
Den økonomiske status pr. 30. august 2026 viser, at flere indsatser er i gang, mens der
på andre områder endnu ikke er anvendt alle de afsatte midler.
Budgetrammen følges og forbruget på handlingerne vil følge overgangsårene.
Midlerne til Landdistriktspuljen forventes anvendt i 2026, og de 500.000 kr. til
forsamlingshusene forventes disponeret i løbet af året. For andre indsatser, herunder
økonomifunktionen til foreningslivet, crowdfundingplatformen og udviklingsforløbet for
hallerne, forventes uforbrugte midler overført til 2027.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Kultur- Fritids- og Lokalsamfundsudvalget, referat fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.