Faaborg-Midtfyn
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 22. oktober, Sundheds- og Ældreudvalget, Faaborg-Midtfyn

Udmøntning og opfølgning på budget 2027

Forvaltningen giver i denne sag en status på vedtagne budgetforslag og bestillinger i budget 2027, som hører under Sundheds- og Ældreudvalget. Opfølgningen på budget 2027 indgår i den første budgetopfølgning i 2027. Sager med særlig politisk bevågenhed kan dog håndteres i særskilte sager.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Ældreudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune
Hvornår
Torsdag 22. oktober 2026
Status
Besluttet. Indstillingspunkt 1 taget til efterretning. Indstillingspunkt 2 godkendt med tilføjelse af status på overdragelse af såvel de midlertidige pladser som akutplejen til regionen og de afledte konsekvenser for kommunen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Ældreudvalget
1. Tager status på budget 2027 til efterretning.
2. Godkender forslag til sager, som skal håndteres i særskilte sager i 2027 samt
tidsplanen for den politiske behandling.

Sagsfremstilling

Status på vedtagne budgetforslag og bestillinger fra budget 2027 vedrørende Sundhedsog Ældreudvalget
Med vedtagelsen af budget 2027 blev der vedtaget ændringer på Sundheds- og
Ældreudvalgets område, herunder anlæg, besparelser og en bestilling, som Sundheds- og
Ældreudvalget skal følge op på. Bilag 1 indeholder en samlet oversigt over de vedtagne
budgetforslag inden for Sundheds- og Ældreudvalgets område. Bestillingen fra budgetforliget
fremgår nederst i bilaget.
Formålet med denne sag er at give en status på initiativerne fra budget 2027 og hvorvidt de
kræver en særlig politisk opfølgning. Der er i bilaget angivet forslag til, hvorvidt det vedtagne
budgetforslag kræver en særskilt politisk inddragelse. Den særskilte politiske inddragelse kan
bestå af en frigivelsessag, som behandles i først fagudvalget, dernæst Økonomi- Erhvervs- og
Turismeudvalget og til sidst kommunalbestyrelsen. Der kan for eksempel ske en særskilt
politisk inddragelse i form af opfølgningssager om budgetændringer med særlig politisk
interesse inden for driftsområderne.
Forvaltningen vurderer, at følgende budgetforslag kræver særskilt politisk stillingtagen:
annullering af det stigende budget til implementering af ældreloven
reduktion af vedligeholdende træning
I budgetaftalen er der inden for Sundheds- og Ældreudvalgets område et ønske om at følge:
omlægningen til mere bæredygtige råvarer og understøttelse af dyrevelfærd i
madproduktionen under hensyntagen til borgernes ernæringsmæssige behov.

Bestillingen er beskrevet nederst i bilag 1.
Proces i 2026 og 2027 for opfølgning og inddragelse af Sundheds- og Ældreudvalget
Beslutning om udmøntning af ”Annullering af det stigende budget til implementering af
ældreloven ” og ”Reduktion af vedligeholdende træning” forelægges Sundheds- og
Ældreudvalget inden udgangen af 2026.
Sundheds- og Ældreudvalget orienteres om status på omlægning til mere bæredygtige råvarer
og understøttelse af dyrevelfærd i madproduktionen til ældre ultimo 2027.
Opfølgningen på budget 2027 sker sammen med første budgetopfølgning i 2027. Til
opfølgningerne vil der blive taget udgangspunkt i bilag 1. Kommunalbestyrelsen orienteres
efterfølgende i en fælles sag, der indeholder samtlige fagudvalg.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af nærværende sag er beskrevet i sagsfremstillingen
ovenfor.

Beslutning

Indstillingspunkt 1 taget til efterretning.
Indstillingspunkt 2 godkendt med tilføjelse af status på overdragelse af såvel de
midlertidige pladser som akutplejen til regionen og de afledte konsekvenser for
kommunen

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, Sundheds- og Ældreudvalget, referat fra mødet torsdag 22. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.