Favrskov
Skift kommune
KøbenhavnFavrskovAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Byrådet, Favrskov

Anlægsbevilling til nye parkeringspladser ved Plejehjemmet Solhøj i Hammel

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet: 1. At der gives en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til etablering af 19 nye parkeringspladser samt vejforbindelse, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på Jordforsyningsbudgettet i 2026 til ’Uspecificeret byggemodning’. 2.

Trafik og cyklerÆldre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Der gives en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til etablering af 19 nye
  • Godkende en udvidelse af driftsbudgettet til vejvedligeholdelse på 16.000 kr.
Hvem
Byrådet, Favrskov Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles tirsdag 27. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Vurdering

Region Midtjylland har indgået lejeaftale om lokaler på Plejehjem med virkning fra 1.
januar 2027. Som en del af aftalen skal der etableres et parkeringsareal med 17
parkeringspladser, som Regionen har eksklusiv brugsret til i lejeperioden. I forbindelse
med projekteringen af parkeringspladsen har det været muligt at få plads til 19 pladser.
Se vedlagte skitse.
På Dommerparken 12 er der tidligere gennemført geotekniske undersøgelser og
jordforureningsundersøgelser. Undersøgelserne viser olieforurening i den vestlige del
af arealet. Da arealet er påvirket af forurening og dermed har begrænsede
anvendelsesmuligheder, medmindre jorden udskiftes, vurderer Teknik og Miljø, at
området er velegnet til etablering af parkeringsplads.
Teknik og Miljø vurderer samtidig, at en traditionel etablering af parkeringspladsen med
en opbygning af sand og grus, vil kunne medføre en omfattende og bekostelig
udskiftning af den forurenede jord. For at begrænse indgrebet i den forurenede jord vil
parkeringspladsen i stedet for blive etableret med såkaldte geoceller. Se vedlagte bilag.
Geoceller er en celleopbygget konstruktion, som udlægges på terrænet og fordeler
belastningen fra trafikken, så behovet for udgravning og udskiftning af jord reduceres
væsentligt. Løsningen mindsker dermed behovet for håndtering og bortskaffelse af
forurenet jord og de omkostninger, der er forbundet hermed. Parkeringsarealet afsluttes
med asfalt, som sikrer, at overfladevand fortsat kan opsamles og afledes til lukkede
systemer.
Da den konstaterede forurening er afgrænset til området for den kommende
parkeringsplads, vurderer Teknik og Miljø, at adgangsvejen til parkeringsarealet bør
udføres med en traditionel vejopbygning. Denne løsning vurderes at være den mest
robuste i forhold til den fremtidige udvikling af Dommerparken 12 og Anbækvej 16A,
hvor den fremtidige trafikbelastning endnu ikke kendes. På den baggrund anbefales
traditionel vejopbygning på adgangsvejen, mens parkeringsarealet etableres med
geoceller.

Aktivitet
Myndighedsbehandling
Udbud / licitation
Anlægsarbejde

Periode
September 2026 – Marts 2027
April 2027
April – Juni 2027

Økonomi

Der er på Jordforsyningsbudgettet 2026-29 afsat 3,75 mio. kr. til uspecificeret
byggemodning.
Der søges om en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til etablering af 19 nye
parkeringspladser ved Dommerparken 12 i Hammel, som et led i lejeaftalen for
Dommerparken 15 som er indgået med Region Midtjylland. Bevillingen foreslås
finansieret af rådighedsbeløbet i 2026 til ’Uspecificeret byggemodning’.
I anlægsoverslaget er der afsat 300.000 kr. til uforudsete udgifter i forbindelse med
håndtering af jordforurening, mulighed for opsætning af ekstra belysning, samt afklaring
og etablering af løsningen til overfladevand, da det endnu ikke er bestemt, om
overfladevand skal forsinkes på matriklen eller må tilsluttes direkte til
regnvandssystemet.
Favrskov Kommunes årlige udgifter til drift og vedligeholdelse af adgangsvejen og
parkeringspladsen udgør overslagsmæssigt 16.000 kr. Det foreslås, at udgifterne
indarbejdes i forbindelse med den tekniske budgetlægning for Budget 2028-31.
Kommunens udgifter modsvares af en lejeindtægt fra regionen.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Byrådet:
1. At der gives en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til etablering af 19 nye
parkeringspladser samt vejforbindelse, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb
på Jordforsyningsbudgettet i 2026 til ’Uspecificeret byggemodning’.
2. At godkende en udvidelse af driftsbudgettet til vejvedligeholdelse på 16.000 kr.
årligt fra 2028, der indarbejdes i den tekniske budgetlægning for 2028-31.

Beslutningshistorik
Teknik- og Miljøudvalget, 07.10.2026, Punkt 4
Fraværende: Ingen
Indstilles godkendt.

Økonomiudvalget, 20.10.2026, Punkt 10
Fraværende: Thomas Storm
Indstilles godkendt.

Kilde: Favrskov Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.