Fredensborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 8. september, Plan, Trafik og Klimaudvalget, Fredensborg

89. Orientering om Nordsjællands Park og Vej (NSPV)

1. At orienteringen om NSPV tages til efterretning.

Klima og grønt

Kort fortalt

Forslaget
  • Orienteringen om NSPV tages til efterretning.
Hvem
Plan, Trafik og Klimaudvalget, Fredensborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. Under punktet deltog direktør Vibeke Vedel og teknisk chef Carsten Leth. Orienteringen tages til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

NSPV varetager en væsentlig del af driften af kommunens veje, grønne områder,
naturområder, idrætsanlæg og kommunale ejendomme.
Ved kommunalvalget i november 2025 blev der valgt et nyt Byråd og nye udvalg. Herunder
også bestyrelse i Nordsjællands Park og Vej (NSPV).
Formålet med denne orientering er at give udvalget en introduktion til NSPV og til de rammer,
som selskabet arbejder indenfor.
Historik
NSPV blev etableret i 2013 som et fælleskommunalt §60-fællesskab mellem Fredensborg
Kommune og Helsingør Kommune med henblik på at skabe en mere effektiv drift gennem
fælles organisering af driftsopgaver.
I 2024 besluttede Byrådene i de to ejerkommuner at gennemføre revitaliseringsprojektet
"NSPV 2.0". Formålet var at skabe et tydeligere ejerskab, bedre dialog og en klarere rolle- og
ansvarsfordeling mellem ejerkommunerne og NSPV.
Arbejdet blev afsluttet i 2025 med vedtagelse af et samlet samarbejds- og styringsgrundlag,
som fortsat danner fundamentet for samarbejdet mellem ejerkommunerne og NSPV.
Hvad er NSPV
NSPV er et selvstændigt fælleskommunalt selskab etableret efter kommunestyrelseslovens
§60 og ejet af Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune. Selskabet har egen bestyrelse
og direktion og løser de opgaver, som ejerkommunerne har overdraget gennem
samarbejdsaftalen og de tilhørende bilag.
NSPV har selvstændigt ansvaret for planlægning, prioritering og udførelse af de overdragne
opgaver inden for de økonomiske og faglige rammer, som ejerkommunerne har fastlagt
gennem samarbejdsaftalen, driftsaftalerne og budgetterne.
Når en opgave er overdraget til NSPV, er det NSPV, der har ansvaret for:
planlægning og prioritering af driftsindsatsen
udførelse af opgaverne
disponering af medarbejdere og materiel

håndtering af borgerhenvendelser vedrørende de overdragne opgaver
den daglige ledelse af driften

Hvad er NSPV ikke
NSPV er således hverken leverandør, en kommunal afdeling eller part i en traditionel bestiller/udførermodel. Når en opgave er overdraget til NSPV, er det NSPV, der har ansvaret for
opgavevaretagelsen. Ønsker ejerkommunerne at ændre serviceniveauer, økonomiske rammer
eller hvilke opgaver, der er overdraget til NSPV, skal dette ske gennem de aftalte styrings- og
budgetprocesser.
Kommunens administration kan ikke løbende instruere NSPV om at udføre nye opgaver eller
ændre prioriteringer i driften. Administrationen har dog løbende faglig og koordinerende dialog
med NSPV.
NSPV kan inden for de overdragne opgaver udføre ekstraopgaver for kommunerne.
Ekstraopgaverne finansieres særskilt.
Styring af NSPV
I 2024-2025 gennemførte Fredensborg Kommune, Helsingør Kommune og NSPV
revitaliseringsprojektet NSPV 2.0 med henblik på at styrke ejerskabet, tydeliggøre
rollefordelingen og skabe større klarhed om ansvar og forventninger mellem parterne.
Efter revitaliseringen består styringsgrundlaget af:

Ejerstrategien
Samarbejdsaftalen
Bilag om overførte opgaver
Styringsmodellen mellem NSPV og ejerkommunerne
Samarbejdsbeskrivelsen
De årlige driftsaftaler og ydelsesbeskrivelser

Dokumenterne er vedlagt sagen som bilag. Driftsaftalerne og ydelsesbeskrivelserne fungerer
som det centrale værktøj i den løbende dialog mellem administrationen og NSPV.
Rollefordelingen mellem Byråd, bestyrelsen og administration
Byrådet i Fredensborg er sammen med Byrådet i Helsingør Kommune ejer af NSPV. Byrådene
fastlægger de overordnede mål, serviceniveauer og økonomiske rammer for selskabets virke
gennem ejerstrategien, samarbejdsaftalen og de årlige budgetter.
NSPV's bestyrelse har ansvaret for den overordnede ledelse af selskabet og for at sikre, at de
overdragne opgaver løses inden for de rammer, som ejerkommunerne har fastlagt.

NSPVs direktion har ansvaret for den daglige ledelse og drift af selskabet.
Kommunernes administrationer deltager i faglig sparring med NSPV og bidrager til den
løbende dialog mellem ejerkommunerne og selskabet. Driftsaftalerne og ydelsesbeskrivelserne
fungerer som det centrale værktøj i den løbende dialog mellem administrationen og NSPV.
Bestyrelsens sammensætning
NSPVs bestyrelse har i denne periode følgende sammensætning:
Malthe Jacobsen (Ø), Helsingør kommune, Formand
Carsten Nielsen (A), Fredensborg kommune, Næstformand
Gert Dyekjær (C), Helsingør kommune
Jesper Tvilde (C), Fredensborg kommune
Rene Spange, Helsingør kommune
Jesper Hammer, Fredensborg kommune
Christian Als, medarbejderrepræsentant NSPV
Ole Berg, medarbejderrepræsentant NSPV
Vibeke Vedel, Direktør NSPV

Bilag 1 - Oversigt - orientering
Bilag 2 - Ejerstrategi - godkendt juni 2024
Bilag 3 - Samarbejdsaftale, godkendt juni 2024
Bilag 4 - Bilag 1 til samarbejdsaftalen, overførte opgaver
Bilag 5 - Underbilag 1.1 til Bilag 1, Anlægsmodel
Bilag 6 - Bilag 2 til samarbejdsaftale, styringsnotat
Bilag 7 - Bilag 3 til samarbejdsaftale, Samarbejdsbeskrivelse
Bilag 8 - Driftsaftale_FK_2025_KommunaleEjendomme
Bilag 9 - Driftsaftale_HK_2025_KommunaleEjendomme
Bilag 10 - Driftsaftale idræt serviceydelser april 2025
Bilag 11 - Driftsaftale 2025_sort_grøn

Bevilling
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Retsgrundlag
Lov om kommunernes styrelse §60.

Klimakonsekvens
Ingen direkte klimakonsekvenser.

Kompetence
Plan-, Trafik- og Klimaudvalget.

Indstilling

1. At orienteringen om NSPV tages til efterretning.

Beslutning

Under punktet deltog direktør Vibeke Vedel og teknisk chef Carsten Leth.
Orienteringen tages til efterretning.

Kilde: Fredensborg Kommune, Plan, Trafik og Klimaudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.