Besluttet 30. april, Byrådet, Fredericia
Beslutningssag: Opgradering af kommunal ejendom
For at sikre, at Middelfart Sparekasse Arena (Hal 1) kan godkendes til Europa League og Champions League, har Fredericia Håndboldklub henvendt sig med behovet for at få flere siddepladser til rådighed.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Fredericia Kommune
- Hvornår
- Onsdag 30. april 2025
- Status
- Besluttet. 1. -3. Godkendt. Fraværende: Susanne Eilersen (O). Afbud: Susanne Eilersen 1. -4. Godkendt. Fraværende: Susanne Eilersen (O). Afbud: Susanne Eilersen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Fredericia Håndboldklub har henvendt sig med ønske om at udvide kapaciteten med 144 ekstra siddepladser ved at etablere tribunepladser på den ene langside.
Nuværende krav til Champions League er 2.500 pladser. Hal 1 råder i dag over 2.400 pladser, men når der spilles europæiske kampe, kan første række på langsiden ikke benyttes på grund af LED-bander, der skal stå én meter fra banen. Ved at lave 144 pladser yderligere vil de nuværende krav til at spille Champions League og Europa League i Fredericia kunne opfyldes.
Fredericia Håndholdklub anslår, at udgiften til tribunepladser og klargøring i henhold til Champions League og Europa League krav i forbindelse med øgede eksponeringskrav og ombygning af dommerbord samlet vil beløbe sig til 8 mio. kr.
For at der kan spilles Champions League og Europa League i Middelfart Sparekasse Arena kræves en udvidelse af kapaciteten som beskrevet i vedlagte bilag. Dette medfører samlede udgifter på 8 mio. kr. Der forudsættes en kommunal finansiering på 75%, mens de resterende 25% betales af ekstern samarbejdspartner. Fredericia Kommune forpligter sig til maximalt at finansiere 75% af 8 mio. kr.
Klubben vurderer, at kapacitetsudvidelsen tager minimum 4 måneder, og hvis det skal godkendes til Champions League og Europa League, skal det være etableret senest 1. september 2025.
Fredericia Håndboldklub har foretaget et prisoverslag på etableringen af tribunepladser. Dette er vedlagt som bilag.
Krav til tilskuerkapacitet Det nuværende format i Champions League-strukturen, som er gældende til og med sæsonen 2025/26, inkluderer 16 hold. Der arbejdes dog på en ny struktur, der fra 2026 kan udvide antallet af hold til 24. En sådan udvidelse vil sikre Danmark to hold i Champions League hver sæson. Selvom det er usikkert, om der vil komme krav om flere tilskuere i hallerne, vurderer Fredericia Håndboldklub sammen med EHF, at fokus vil være på fyldte haller fremfor større haller. Derfor vurderer Fredericia Håndboldklub, at de nuværende krav på 2.500 tilskuere vil forblive uændrede. Beslutningen om den nye struktur og det øgede antal hold forventes at blive truffet senest primo 2026.
På denne baggrund ønsker Fredericia Håndboldklub, at kapacitetsudvidelsen gennemføres nu for at imødekomme de fremtidige krav og sikre optimal udnyttelse af de nye muligheder i Champions League.
Økonomiske konsekvenser
Den samlede udgift for opgraderingen er opgjort til 8 mio. kr.
Med forudsætning om en kommunal finansiering på 75%, udgør den kommunale andel 6 mio. kr.
Anlægget foreslås finansieret ved, at:
1. 1,400 mio. kr. overføres fra investeringspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalget til projektet.
2. Det resterende beløb på 4,6 mio. kr. finansieres gennem fremrykning af råderum på hhv. 0,7mio. kr. på service og 3,9 mio. kr. på anlæg i forbindelse med budgetlægning 2026-2029.
Ved en godkendelse af indeværende sag samt sag om udvidelse af Monjasa park, resterer 7,850 mio. kr. i investeringspuljen.
Tekst (beløb i mio. kr.)
Kapacitetsudvidelse Middelfart Sparekasse Arena
Overført fra Investeringspuljen
Anlægsbevilling
Frigivelse
I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)
Forvaltningen har foretaget vurdering og beregninger af, hvad det vil kræve at klargøre Monjasa Park til kampafviklinger i Superligaen fra sæson 2025/2026
Monjasa Park - den midlertidige løsning gældende til og med sæsonen 2027/2028:
For at der kan spilles superligafodbold på Monjasa Park kræves en opgradering af stadion som beskrevet i vedlagte bilag under etape 1. Dette medfører samlede udgifter på 11 mio. kr. Der forudsættes en kommunal finansiering på 75% af den samlede anlægssum, mens de resterende 25% betales af ekstern samarbejdspartner. Fredericia Kommune forpligter sig til maximalt at finansiere 75% af 11 mio. kr.
Etape 1: Opsummeret:
10.000 pladser = 3.000 siddende og 7.000 stående
Uændret tribunetag, dvs. Ingen tribunetag på de nye lægter Betonkant nederst ud mod banen som langs de to sidetribuner - hele banen rundt, med plads til LED reklamer Salgsboder og toiletter på de nye øst- og vesttribuner indlejes ad-hoc til hver kamp Port til grønsværen kan etableres uden at kollidere med belysningsmaster og fremtidig tribunetag De 4 belysningsmaster forbliver uændret Sikkerhedsforanstaltninger - øget kameraovervågning og net for indhegning af udebanefans 500 stole
Etape 1: Tidsplan:
Ved opstart af projektering den 7. april vil etape 1 kunne være færdigetableret 12.09.2025.
Se bilag for den uddybede tidsplan for etape 1.
Forvaltningen vil deltage aktivt i projekteringsprocessen ved at kvalificere og vurdere alle forslag og planer, der er udarbejdet af rådgivende ingeniører og andre involverede parter, og sikre, at de nødvendige krav og standarder opfyldes. Dette bidrag vil hjælpe med at sikre, at projektet bliver gennemført på en effektiv måde, og at alle lovkrav overholdes.
Da den samlede anlægssum for projektet ikke overstiger EU's tærskelværdi, der ligger på ca. 41 mio. kroner, vil der ikke være udfordringer i forhold til EU-udbudsreglerne.
Projektplan for udvidelse af kapaciteten på Monjasa Park, herunder beskrivelse af etaperne, tidsplan samt økonomi, er vedlagt som bilag.
Den nuværende lejeaftale imellem Fredericia Kommune og FC Fredericia er gældende, så længe FC Fredericia spiller i 1. division. I tilfælde af oprykning skal denne genforhandles.
Tilsagn fra Fredericia Kommune om udvidelse af Monjasa Park gives alene i tilfælde af, at FC Fredericia rykker op i Superligaen med udgangen af indeværende sæson.
Økonomiske konsekvenser
Den samlede udgift for opgraderingen inkl. projektering (etape 1) er opgjort til 11 mio. kr.
Med forudsætning om en kommunal finansiering på 75%, udgør den kommunale andel 8,250 mio. kr.
Anlægget foreslås finansieret ved, at:
1. 0,950 mio. kr. overføres fra investeringspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalget til projektet.
2. Det resterende beløb på 7,3 mio. kr. finansieres gennem fremrykning af råderum på hhv.
1,3 mio. kr. på service og 6,0 mio. kr. på anlæg i forbindelse med budgetlægning 2026-2029.
Ved en godkendelse af indeværende sag samt sag om udvidelse af håndboldhal, resterer 7,850 mio. kr. i investeringspuljen.
Tekst (beløb i mio. kr.)
Opgradering Monjasa Park
Overført fra Investeringspuljen
Anlægsbevilling
Frigivelse
I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)
Vurdering
Forslaget om kapacitetsudvidelse samt de tilhørende beregninger og prisoverslag er udarbejdet af Fredericia Håndboldklub. Fredericia Kommune har sammen med den eksterne bygherrerådgiver været på en kort besigtigelse, og har således ikke arbejdet detaljeret med projektet. Forvaltningens umiddelbare vurdering er dog, at projektet og den afsatte økonomi er i tilstrækkelig overensstemmelse til en politisk behandling.
Forvaltningen vurderer, at opgradering af Monjasa Park er nødvendig, såfremt der skal spilles superligafodbold på Monjasa Park.
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet, at:
1. Der tildeles en anlægsbevilling på 6 mio. kr. til kapacitetsudvidelse af Middelfart Sparekasse Arena samt frigivelse heraf.
2. Bevillingen finansieres og tilrettes som beskrevet under økonomiske konsekvenser. 3. Fredericia Kommune forpligter sig til maximalt at finansiere 75% af 8 mio. kr.
Sagens forløb 04/04/2025 Kultur- og Idrætsudvalget
1. Anbefales. 2. Anbefales. 3. Anbefales.
For indstillingerne stemte et flertal bestående af Venstre og Borgernes Liste. Socialdemokratiet undlod at stemme.
22/04/2025 Økonomi- og Erhvervsudvalget 1. -3. Anbefales.
Fraværende: Vibe Dyhrberg Nielsen (A)
Afbud: Vibe Dyhrberg Nielsen
Beslutningssag: Opgradering af kommunal ejendom
Forvaltningen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet, at:
1. der tildeles en anlægsbevilling på 8,250 mio. kr. til kapacitetsudvidelse af Monjasa Park, og at bevillingen frigives i forbindelse med godkendelse af sagen.
2. Opgraderingen igangsættes under forudsætning af, at FC Fredericia rykker op i Superligaen med udgangen af indeværende sæson.
3. Bevillingen finansieres og tilrettes som anvist under økonomiske konsekvenser. 4. Fredericia Kommune forpligter sig til maximalt at finansiere 75% af 11 mio. kr.
Sagens forløb 04/04/2025 Kultur- og Idrætsudvalget
1. Anbefales. 2. Anbefales.
3. Anbefales. 4. Anbefales.
For indstillingerne stemte et flertal bestående af Venstre og Borgernes Liste. Socialdemokratiet undlod at stemme.
22/04/2025 Økonomi- og Erhvervsudvalget 1. -4. Anbefales.
Fraværende: Vibe Dyhrberg Nielsen (A) Afbud: Vibe Dyhrberg Nielsen
Punkt 10: Lukket: Beslutningssag: Salg af kommunal ejendom 25-6177 Udgået. Afbud: Susanne Eilersen
Beslutning
1. -3. Godkendt.
Fraværende: Susanne Eilersen (O).
Afbud: Susanne Eilersen
1. -4. Godkendt.
Fraværende: Susanne Eilersen (O).
Afbud: Susanne Eilersen
Kilde: Fredericia Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 30. april 2025, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.