Fredericia
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 22. juni, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Fredericia

Reguleret og ureguleret kommune

Sagen er en opfølgning på den orientering, Økonomi- og Erhvervsudvalget fik den 23. februar vedr. administration af private beboelseslejemål i Fredericia Kommune samt perspektiver ift. at overgå til at være en ureguleret kommune ift. huslejeregulering.

Boliger

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Fredericia Kommune
Hvornår
Mandag 22. juni 2026
Status
Besluttet. 1. Drøftet. 2. Godkendt af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod med følgende begrundelse: "SF og Enhedslisten stemmer imod, da partierne ikke ønsker at svække lejernes rettigheder. Der er ingen garanti for, at gevinsterne ved en uregulering vil komme Fredericias borgere til gode i form af flere eller bedre boliger – eller for at disse gevinster opvejer risikoen for lejerne".
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I 1967 blev boligreguleringsloven indført. Den blev justeret væsentligt i senere år. Hovedparten af by- og
mellemstore kommuner valgte at følge loven og blive en reguleret kommune. Den 1. juli 2002 blev
boligreguleringsloven ophævet som selvstændig lov, og dens regler blev sammenskrevet og indarbejdet i
lejeloven. Fredericia Kommune er i dag en reguleret kommune og omfattet af huslejereguleringen efter
lejeloven.

Lejelovens §4 stk. 2 siger, at "Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne ikke skal gælde i
kommunen". Fredericia Kommunes kommunalbestyrelse (byrådet) kan således træffe beslutning

om, at regler om huslejeregulering ikke skal gælde i kommunen.
Forud for en mulig beslutningssag er det nødvendigt at belyse sagen fra forskellige
perspektiver, hvilket gøres med denne drøftelsessag.
Forvaltningen har ikke kunnet finde et fortilfælde for, at en kommune i nyere tid er gået fra
reguleret tilbage til ureguleret kommune. Men kommunalbestyrelsen i Skive Kommune har den
23. marts 2026 truffet beslutning om at blive en ureguleret kommune pr. 1. januar 2027. Sagen
læses under punkt 30 på dagsordenen.
Det er dog ikke muligt at belyse konsekvenserne for en sådan beslutning, da Skive Kommune
først bliver en ureguleret kommune i 2027. Forvaltningen har spurgt om input ift. udfordringer
ved at være ureguleret fra to ureguleret kommuner: Billund og Herning.
Billund Kommune har svaret "Vi har ikke haft større udfordringer med privat langtidsleje, som
har givet anledning til overvejelser om, hvorvidt det har fordele og ulemper for os at være
ureguleret eller reguleret."
Herning Kommune har svaret: "Opfattelsen er, at der ikke ses problemer, herunder med antal
lejligheder. Efter det oplyste er der tilstrækkeligt med boliger til at opfylde behovet. Men
generelt er det jo en politisk vurdering, hvad der ønskes og hvad der er mest
hensigtsmæssigt."
Forvaltningen har anmodet om input fra de almene boligorganisationer i kommunen, Danske
Lejere, LLO og Huslejenævnet i Fredericia Kommune ift. deres perspektiver på
konsekvenserne ved at beslutte at blive en ureguleret kommune. Følgende er en opsummering
af parternes perspektiver, mens deres fulde udtalelser er vedlagt som bilag A, B, C og D.
Danske Lejere og LLO er klart imod, at Fredericia bliver en ureguleret kommune. De mener, at
det vil føre til mindre tryghed, større risiko for huslejestigninger, og svækkelse af lejernes
rettigheder. De peger på:
svækket lejerbeskyttelse
risiko for store og uforudsigelige huslejestigninger
tab af vedligeholdelseskrav
social skævvridning
lavere tryghed og lavere tiltrækningskraft
Boligkontoret Fredericia & Boli.nu er kommet med en fælles udtalelse, og de er positive over
for en ændring, hvis det giver private udlejere mulighed for at renovere og kvalitetsløfte ældre
ejendomme, så Fredericia får bedre boliger. De vurderer:
at private udlejere får bedre økonomi til renovering
at boligstandarden kan hæves
at kommunen kan styrke sin boligmasse, især centralt

Huslejenævnet har i deres udtalelse givet en kort beskrivelse af forskellene mellem en
reguleret og ureguleret kommune ift. huslejefastsættelse, vedligeholdelse for udlejere og lejere,
forbedringsforhøjelser og gennemgribende forbedringer og øvrige rettigheder. Huslejenævnet
har ikke udtrykt en holdning for eller imod, men har beskrevet nogle konsekvenserne ved at
blive en ureguleret kommune. Huslejenævnet vurdere, at:
udlejers mulighed for forhøjelse af lejen uden forbedringer i lejemålet bliver væsentligt
forbedret.
der kan aftales uens lejevilkår for ens lejemål.
lejer kan overtage en væsentlig større vedligeholdelsesbyrde i de store ejendomme/huse
(mere end 6 beboelseslejemål).
muligheden for at sikre vedligeholdelsesstanden af ejendommene forringes.
grundejernes Investeringsfond ikke kan udføre vedligeholdelsesarbejder ved
misligholdelse af Huslejenævns påbud om vedligeholdelse.
I bilag E er beskrevet forskellen mellem huslejefastsættelse i en reguleret og ureguleret
kommune. Her fremgår det, at i en reguleret kommune kan huslejen hæves, såfremt der
udarbejdes forbedringer af boligen eller der gennemføres en gennemgribende modernisering
af boligen. I notatet er ligeledes beskrevet forskelle i indbetaling til Grundejernes
Investeringsfond ift. vedligeholdelse og renovering af ejendomme samt udfordringer ved at få
udbetalt midlerne hos Grundejernes Investeringsfond når udlejer vil gennemføre
vedligeholdelse og renovering af deres ejendomme. Såfremt Fredericia Kommune overgår til
en ureguleret kommune udbetales midlerne hos Grundejernes Investeringsfond til ejeren.
Ejeren er ikke forpligtet til at anvende midlerne til bestemte formål. I bilag F er vedlagt en
skrivelse fra Fredericia Grundejerforening, hvor der fremgår, at man ikke kan forpligte ejerne til
at anvende midlerne vil få udbetalt fra Grundejernes Investeringsfond, hvis man bliver
ureguleret, på deres ejendomme, men at det er en række incitamenter, som støtter, at midler
vil blive anvende på deres ejendomme.
I bilag G er vedlagt Grundejerforeningen af 1884s udkast til en samarbejdsaftale om ureguleret
udlejning og ansvarlig udvikling af udlejningssektoren. Samarbejdsaftalen lægger op at
parterne skal arbejde for fremme kvalitet, investeringer og et vedfungerende lejemarked i
kommunen, herunder energioptimering og modernisering af boligmassen. I bilag G er vedlagt
støtteerklæringer fra 10 parter om opbakning til samarbejdsaftalen mellem Fredericia
Kommune og Grundejerforeningen af 1884.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at:

Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at:
1. drøfte fordele og ulemper ved at overgå til en ureguleret kommune
2. beslutte, om forvaltningen skal arbejde videre med en proces for at overgå til en
ureguleret kommune

Beslutning

1. Drøftet.
2. Godkendt af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod med følgende begrundelse:
"SF og Enhedslisten stemmer imod, da partierne ikke ønsker at svække lejernes
rettigheder. Der er ingen garanti for, at gevinsterne ved en uregulering vil komme
Fredericias borgere til gode i form af flere eller bedre boliger – eller for at disse
gevinster opvejer risikoen for lejerne".

Kilde: Fredericia Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.