Besluttet 20. august, Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, Fredericia
Beslutningssag: Ansøgning til Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder 2026 fra Fredericia Shopping til skøjtebane
Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder har til formål at understøtte events, tiltag og arrangementer, der markerer Fredericia som en attraktiv og levende by, og som tiltrækker gæster og nye borgere til kommunen.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, Fredericia Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. 1. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder har til formål at understøtte events, tiltag og arrangementer, der markerer Fredericia som en attraktiv og levende by, og som tiltrækker gæster og nye borgere til kommunen.
Fra den 1. januar 2026 har det været muligt at ansøge om de frie midler i Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder 2026. Det sker via en formular på kommunens hjemmeside. Puljen består af 444.000 kr. i 2026, hvoraf 203.250 kr. er uddelt tidligere i år. Midlerne fordeles efter politisk prioritering, og det vægtes, at så mange forskellige events som muligt får støtte for at ramme et alsidigt udbud af events.
For at komme i betragtning til midler fra puljen, lægges der vægt på følgende kriterier:
·Økonomi: Arrangementet skal være økonomisk bæredygtigt og have mindst 25% medfinansiering fra andre end Fredericia Kommune.
Faciliteter: Arrangementet skal kunne afholdes i eksisterende faciliteter eller udendørsarealer i Fredericia. Der skal være en plan for tilladelser og logistik.
Tidsmæssig planlægning. Arrangementet må ikke overlappe med større eksisterende arrangementer og skal
registreres i den kommunale eventkalender
Arrangementet skal afholdes i det år, hvor der søges. Det vil sige, at hvis der søges midler januar 2026, så skal arrangementet afholdes i 2026.
Generel vurdering:
Støtte kan gives til kulturelle aktiviteter, der er åbne for alle og hvor adgangen er gratis. Eksempler på aktiviteter, der kan modtage støtte, inkluderer musik, teater, kunst, udstillinger, sportsevents, festivaler samt historiske og kulturarvsrelaterede arrangementer.
Puljen prioriterer nye, innovative idéer frem for tidligere støttede arrangementer.
Kun etablerede foreninger med en medlems- og/eller frivilligbase, hvor medlemskabet er åbent for alle. Det betyder også, at foreningen skal have kontinuerlige aktiviteter, og have et stærkt fundament som f.eks. at være minimum to år gammel.
Fredericia Kommunes logo skal indgå i markedsføringen af arrangementet, samt arrangementet skal oprettes på Facebook, hvor Fredericia Kommune skal sættes på som medarrangør.
Evaluering med data, effektmåling samt regnskaber skal indsendes efter arrangementet. Såfremt det fulde støttebeløb ikke er brugt efter afholdelse, skal mindreforbruget betales tilbage.
Arrangementet skal overholde gældende lovgivning og sikkerhedskrav.
Partnerskaber:
Ansøgerens samarbejde med foreninger, kulturinstitutioner og erhvervslivet vægtes højt ved vurdering af ansøgninger.
Arrangementet skal involvere lokale aktører som frivillige foreninger, erhvervslivet eller kulturinstitutioner.
Der kan ikke ansøges om midler fra puljen til:
Arrangementer eller begivenheder, som allerede er afholdt.
Arrangementer eller begivenheder, som afholdes af offentlige institutioner.
Drift af foreninger eller anlægsudgifter i forbindelse med arrangementer eller begivenheder.
I denne sag behandles ansøgning fra Fredericia Shopping på 100.000 kr. til etableringen af en midlertidig skøjtebane på Rådhuspladsen i Fredericia specifikt i januar måned 2027, hvor skøjtebanen vil være gratis at benytte. I november og december måned, vil der være brugerbetaling på skøjtebanen. Den resterende finansiering til skøjtebanen søges bl.a. via fonde og samarbejdspartnere.
Formålet med skøjtebanen er at skabe et levende samlingspunkt i en periode, hvor Fredericia midtby ellers kan føles stille og tom. Skøjtebanen skal give borgere og gæster en grund til at
tage ind til midtbyen og det forventes, at skøjtebanen kan tiltrække gæster til Fredericia fra hele Trekantområdet, da der ikke er nogen anden skøjtebane i nærheden. Rundt om skøjtebanen etableres et mindre vintermiljø med lys, ophold og aktiviteter, som skal gøre Rådhuspladsen til et sted, hvor man får lyst til at mødes og opholde sig, også selvom man ikke selv står på skøjter.
Projektet om skøjtebanen på Rådhuspladsen i Fredericia er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.
Ansøgningen fra Fredericia Shopping vurderes at leve op til puljens kriterier og kan derfor støttes. Hvis ansøgningen støttes, vil der være 140.750 kr. tilbage i puljen til resten af 2026.
Økonomiske konsekvenser
Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder udgør 444.000 kr. i 2026. Der er tidligere på året bevilget 203.250 kr., hvilket efterlader 240.750 kr. til disposition.
På dette møde behandler Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget to ansøgninger fra henholdsvis Fredericia Shopping og Landsforeningen Praktisk Økologi. Såfremt begge ansøgninger imødekommes med henholdsvis 100.000 kr. og 44.362 kr., vil der samlet blive bevilget 144.362 kr.
Puljens økonomi kan herefter opgøres således:
Oprindelig pulje: 444.000 kr.
Tidligere bevilget: 203.250 kr.
Restmidler før behandling af sagerne: 240.750 kr.
Ansøgte bevillinger: 144.362 kr.
Restmidler efter bevillinger: 96.388 kr.
Ved godkendelse af begge ansøgninger vil der således være 96.388 kr. tilbage i Pulje til Arrangementer og Begivenheder i resten af 2026.
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at ansøgningen fra Fredericia Shopping til Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder lever op til puljens kriterier og, at denne ansøgning kan støttes.
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, at:
1. Ansøgningen fra Fredericia Shopping på 100.000 kr. imødekommes og finansieres af Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder 2026.
Beslutning
1. Godkendt.
Kilde: Fredericia Kommune, Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.