Besluttet 5. oktober, Teknik- og Miljøudvalget, Fredericia
Orienteringssag: Præsentation af politikerportal - Teknik- og Miljøudvalget
Der er etableret og aktiveret en digital portal, som giver udvalgets medlemmer løbende adgang til relevante nøgletal og ledelsesinformation, og forvaltningen vil præsentere løsningen for udvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Fredericia Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. 1. Taget til efterretning. 1. Anbefales. 1. Udsat.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Der er etableret en digital portal, hvor udvalget kan tilgå de nøgletal, der løbende præsenteres på udvalgets møder. Formålet med portalen er at give udvalgets medlemmer nem og løbende adgang til de nøgletal og ledelsesinformation, som i forvejen præsenteres på udvalgsmøderne. I portalen kan udvalget se personaletal vedrørende antal ansatte, sygefravær og personaleomsætning. Derudover indeholder portalen øvrige relevante nøgletal, som allerede i dag indgår i den løbende orientering af udvalget. Portalen er nu aktiveret, og udvalgets medlemmer har adgang til løsningen. Forvaltningen præsenterer portalen for udvalget.
I Kommuneplan 2025-2037 er der en retningslinje "2.1.5 (F) Byudvikling i Fredericia Bymidte", der blandt andet viser,
hvor mange etager ny bebyggelse i Fredericias bymidte maksimalt må være.
Efter Kommuneplan 2025-2037 blev vedtaget den 1. september 2025, har forvaltningen konstateret, at nogle af denne retningslinjes udpegninger af maksimale etageantal er forkerte.
Den 11. maj 2026 har Teknik- og Miljøudvalget besluttet at igangsætte udarbejdelse af et tillæg til Kommuneplan 2025-2037, der tilretter kortet med maksimal etagehøjde til retningslinjen.
Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet dette tillæg, der som igangsat ændrer på udpegningen af maksimale etageantal. Retningslinjen handler også om at bevare sigtelinjerne i bymidten, og Forvaltningen foreslår, at enkelte af disse sigtelinjerne også tilpasses med tillægget, samt at redegørelsen til retningslinjen tilrettes.
Ændringerne i udpegning af maksimale etageantal omfatter både mindre redaktionelle gis-rettelser samt konkrete tilretninger, hvor der sker en ændring af maksimalt etageantal. Der er også ændringer i måden, som maksimal etageantal er vist på (karreudpegning eller fladeudpegning). De nye maksimale etageantal svarer til de etageantal, som pågældende kommuneplanrammer i Kommuneplan 20252037 giver mulighed for. Ændringerne i etageantal i retningslinjen er derfor en præcisering til, hvad der reelt er muligt og ikke nye muligheder.
Ændringerne i sigtelinjerne er en tilpasning af sigtelinjernes rækkevidde, så markeringen stopper der, hvor udsynet stopper.
Alle ændringerne er nærmere beskrevet i bilaget (Forslag til Tillæg nr. 03).
Tillægget ændrer ikke på retningslinjens ordlyd, og der ændres ikke på retningslinjens udpegninger i forhold til gadestruktur.
Offentlig høring af forslaget
Når Forslag til Tillæg nr. 03 er godkendt af Byrådet, skal det sendes i mindst 8 ugers offentlig høring.
Økonomiske konsekvenser
Der vil være økonomiske udgifter forbundet med den offentlige høring. Økonomi til offentliggørelse og afholdelse af borgermøder holdes inden for budgetrammen.
Forvaltningen har på baggrund af en henvendelse fra udvikler ProDevelopment, udarbejdet forslag til Lokalplan 406 - Detailhandel ved Vejlevej, Fredericia Vest. Henvendelsen fra udvikler gik på etablering af udvalgsvarebutikker og butikker til særligt pladskrævende varegrupper.
Udvikler ønsker at kunne opføre butikker, der er større, end den gældende lokalplan giver mulighed for. Butiksstørrelser indgår som en del af formålet i den gældende lokalplan og er dermed en del af planens principper, hvorfor det kræver en ny lokalplanen at muliggøre større butikker.
Teknisk Udvalg igangsatte lokalplanarbejdet d. 31. marts 2025. Der har i den mellemliggende periode været en del afklaring om disponeringen af området, herunder trafikale forhold og arealbehov til beplantning.
Området omfatter matrikel nr. 1cp og 1la, Stoustrup, Fredericia Jorder. Nord for for lokalplanområdet ligger Vejlevej. Lokalplanområdet grænser mod syd op til Fuglsang Allé, som på den anden side omfatter et større boligområde, mens der vest for lokalplanområdet er åbne markarealer. Langs Vejlevej ligger der i østlig retning erhvervsbyggeri, der hovedsagelig består af større udvalgsvarebutikker.
Oversigtkort, der viser lokalplanafgrænsningen.
Lokalplanens indhold
Lokalplanforslaget er udarbejdet for at muliggøre byggeri til detailhandel, herunder udvalgsvarebutikker og butikker til særligt pladskrævende varer med et samlet areal på maksimalt 7.000 m². Lokalplanen opstiller bestemmelser, der fastsætter minimumsbutiksstørrelse på 1.000 m² og maksimumsbutiksstørrelse på 3.200 m². Lokalplanen har desuden til formål at fastlægge bestemmelser for placering af adgangsvej, beplantning og arkitektonisk udtryk.
Lokalplanen opdeler lokalplanområdet i to delområder:
Delområde 1 - der kun må anvendes til detailhandel i form af udvalgsvarebutikker og butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Delområde 2 - der kun må anvendes til grønt område, vandhåndtering og adgangsvej samt skilte/pyloner.
Lokalplanens kortbilag 4, der bl.a. viser delområder, grønne arealer og adgangsveje.
Forhold til gældende lokalplan
Projektområdet er i dag omfattet af lokalplan 248 (delområde 1 og delområde 4), som udlægger området til butiksformål og grønt område med mulighed for vejanlæg.
Med den endelige vedtagelse af lokalplan 406 aflyses lokalplan 248 for det område, som den nye lokalplan omfatter.
Forhold til Kommuneplan 2025 - 2037
Lokalplanforslaget ligger i rammeområde V.C. 1 - Aflastningsområde Fredericia Vest og er i overensstemmelse med Kommuneplan 2025 - 2037 for Fredericia Kommune.
Da lokalplanarbejdet blev igangsat af det forhenværende Teknisk Udvalg var planen ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2021-2033. I forbindelse med revisionen af kommuneplanen blev der bl.a. ændret på minimums- og maksimumsstørrelser for udvalgsvarebutikker, så lokalplanen nu er i overensstemmelse med Kommuneplan 2025-2037.
Kommuneplanramme V.C.1 fastlægger anvendelsen til centerområde, herunder aflastningscenter, og omfatter et samlet rammeområde på ca. 68 ha.
Formålet med et aflastningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten – eksempelvis store udvalgsvarebutikker. Størrelsen på den enkelte butik må ikke overstige 3.500 m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 15.000 m² bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker og butikker til særlig pladskrævende varegrupper. Størrelsen på den enkelte butik må ikke være mindre end 1.000 m² bruttoareal gældende for både dagligvare- og udvalgsvarebutikker.
Detailhandel i aflastningsområdet
Aflastningsområde Fredericia Vest har en samlet arealramme på 79.950 m², og i forbindelse med igangsættelsen blev der, ud fra den daværende restrummelighed, tildelt 7.000 m² til lokalplanen, hvilket medfører, at der er 4.500 m² tilbage ved realisering af lokalplanen.
Miljøvurdering
Det er ved en screening af planen vurderet, at planens påvirkning af miljøet ikke har en karakter og et omfang, der kræver, at der gennemføres en miljøvurdering. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljørapport har været sendt i høring hos berørte myndigheder og offentliggøres sammen med planforslaget.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at: 1. Orienteringen tages til efterretning.
Beslutningssag: Forslag til tillæg nr 03 til Kommuneplan 2025-2037 om etageantal i Fredericia bymidte
Forvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet, at:
1. Forslag til Tillæg nr. 03 til Kommuneplan 2025-2037 om retningslinje 2.1.5 (F)
Byudvikling i Fredericia Bymidte godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring.
Beslutningssag: Forslag til Lokalplan 406 - Detailhandel ved Vejlevej, Fredericia Vest
Forvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet, at:
1. Sagen udsættes, indtil der foreligger en bindende aftale med udvikler om tilslutningen til Vejlevej.
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at der er behov for at ændre Kommuneplan 2025-2037 med dette tillæg, da der nuværende udpegninger af maksimale etageantal i retningslinjen ikke viser det samme som det bestemmelserne i kommuneplanrammerne giver mulighed for at bygge.
Der vil derfor være risiko for, at der kan ske en forkert administration af maksimale etageantal i bymidten.
Forvaltningen vurderer, at det er nødvendigt for den videre sagsbehandling, herunder behandling af byggesager, at retningslinjekortet tilrettes.
Afgørelse efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Tillægget er omfattet af lovens § 8, stk. 2 nr. 1, da det alene angiver mindre ændringer i eksisterende planer.
Forvaltningen har screenet udkastet til tillægget efter lovens § 10 og dertilhørende screeningskriterier på bilag 3, og har vurderet, at de miljømæssige konsekvenser som følge af tillæggets gennemførelse jf. lovens § 8 stk. 2, er af en sådan karakter at udarbejdelse af en miljøvurdering ikke er nødvendig.
Forvaltningen har truffet afgørelse om, at tillægget ikke skal miljøvurderes.
Miljøscreeningen er vedhæftet som bilag.
Forvaltningen vurderer, at der med lokalplan 406 - Detailhandel ved Vejlevej, Fredericia Vest skabes det nødvendige plangrundlag, som sikrer områdets fremtidige anvendelse som detailhandel til udvalgsvarebutikker og butikker til særligt pladskrævende varegrupper.
Forvaltningen vurderer, at der ved realiseringen af LP406 – Detailhandel ved Vejlevej, sker en væsentlig trafikmæssig påvirkning af Vejlevej, så det er en forudsætning for en god trafikafvikling, at der skal etableres en lysregulering i forbindelse med overkørslen til lokalplanområdet. Forvaltningen vil i forbindelse med byggetilladelsen og overkørselstilladelsen stille krav om, at lodsejer/udvikler på egen regning etablerer lysreguleringen.
Forvaltningen vurderer ligeledes, at lokalplan 406 ikke ændrer væsentligt i anvendelsen af området i forhold til gældende planlægning, hvorfor en frist på 4 uger til offentlig høring er passende og tillader rimelig tid til at informere offentligheden og til, at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i processen.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en bindende aftale med udvikleren omkring tilslutningen til Vejlevej. Det foreslås derfor, at sagen udsættes, indtil aftalen er indgået.
Beslutning
1. Taget til efterretning.
1. Anbefales.
1. Udsat.
Kilde: Fredericia Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.