Besluttet 8. juni, Ældre- og Sundhedsudvalget 2026-29, Frederiksberg
Orientering om status på implementeringen af Socialkompas
Sagen giver en status på implementeringen af Socialkompas i Frederiksberg Kommune, som vurderes at være nået i mål i samarbejde med lokale civilsamfundsaktører. Sagen vender også tilbage på et spørgsmål fra Socialudvalget om Socialkompas og fysiske flyers.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
- Hvornår
- Mandag 8. juni 2026
- Status
- Besluttet. Ældre- og Sundhedsudvalget tog sagen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Børneudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget og
Ældre- og Sundhedsudvalget
tager sagen til efterretning.
Anledning
I budget 2025 blev der afsat midler i en 2-årig periode til etablering og implementering af
platformen Socialkompas, som Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe) står bag. I 2025
blev der afsat 0,2 mio. kr. og i 2026 er der afsat 0,1 mio. kr.
Socialkompas er en digital platform, der samler og synliggør sociale tilbud og hjælp til gavn for
både borgere, pårørende, civilsamfundsaktører og kommuner. De sociale tilbud skal være
uvisiterede, åbne og sociale, hvilket indebærer både tilbud af frivillige organisationer og
kommunerne selv. Platformen er en national platform, der har til hensigt at fungere som den
lokale infrastruktur og tilbudsoversigt i landets kommuner herunder Frederiksberg.
Forudsætningen for, at en kommune bliver en del af Socialkompas, er en
interessetilkendegivelse (en ansøgning) til FriSe, som efter godkendelse kan resultere i en
samarbejdsaftale. Forvaltningen udarbejdede i løbet af 2025 en interessetilkendegivelse i
samarbejde med to arbejdsgrupper; en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne samt en
arbejdsgruppe med civilsamfundsaktørerne Røde Kors Hovedstaden, Ældre Sagen
Frederiksberg og Frederiksberg Idrætsunion (FIU). FriSe godkendte interessetilkendegivelsen i
efteråret 2025, og den 4. december 2025 indgik Frederiksberg Kommune og FriSe et
samarbejde om Socialkompas, og Socialkompas Frederiksberg gik derefter i drift.
I interessetilkendegivelsen blev følgende mål beskrevet, som målsætninger for at
Socialkompas er succesfuldt implementeret lokalt på Frederiksberg:
Målet med Socialkompas er at implementere en meningsfuld platform til gavn for både
borgere, medarbejdere og pårørende, som vil øge synligheden af sociale tilbud på tværs
af foreninger og kommunen.
Etablering af én samlet indgang til civilsamfundsaktører og sociale fællesskaber og tilbud.
Dette mål udspringer Frederiksberg Kommunes Social Frivillighedsstrategi 2025-2027 og
skal være med til at øge understøttelse af samarbejdet og brobygning til kommunens
institutioner.
Socialkompas skal på sigt forankres og ud at leve i det lokale civilsamfund. Samarbejder
med civilsamfundsaktører kan skabe en grobund for et fælles ejerskab for Socialkompas
på Frederiksberg, således at civilsamfundet er med til at drive og udbrede den sociale
infrastruktur i kommunen.
Forvaltningen vurderer, at målsætningerne for det lokale Socialkompas er nået, og der er på
nuværende tidspunkt etableret en meningsfuld platform med lokale tilbud på tværs af
foreninger og kommunen til gavn for både borgere, medarbejdere og pårørende. Dette tager
blandt andet afsæt i en omfattende implementeringsindsats, som kan beskrives i bilag 1. Det
forventes desuden, at endnu flere lokale civilsamfundsaktører vil registrere sig på
Socialkompas, da det fra 2027 gøres til et krav, at modtagere af puljemidler under § 7, § 17 og
§ 18 skal registrere sig på Socialkompas (SU 11/5-26, pkt. 39, ÆSU 11/6-2026, pkt. 45, BU
Statistik på Socialkompas Frederiksberg
Pr. medio maj 2026 er der i alt 255 tilbud tilgængelig på Socialkompas Frederiksberg. Det
indebærer 151 virtuelle tilbud og 104 fysiske tilbud, hvoraf 12 af dem er Frederiksberg
Kommunes egne uvisiterede, sociale tilbud. Frederiksberg Kommunes egne tilbud på
Socialkompas omfatter bl.a. tilbud på Biblioteket, pårørendevejledning og Fællesrådgivningen
for børn og unge.
129 organisationer har tilbud på Socialkompas Frederiksberg, hvoraf 40 organisationer tilbyder
lokale, fysiske tilbud. Fra den 4. december 2025 til den 18. maj 2026 har der været 941 besøg
på Socialkompas Frederiksberg. Det erfares både lokalt på Frederiksberg og ved sparring med
andre kommuner, at antallet af besøgende er markant højere ved kommunikationsindsatser
som plakater i standere og opslag på sociale medier.
Samlet vurdering af status og fortsat arbejde med Socialkompas
Med implementeringsarbejdet i 2025 og 2026 er de oprindelige målsætninger for udbredelse af
Socialkompas nået. En grundlæggende fortsat drift af Socialkompas vurderes at kunne holdes
inden for den eksisterende økonomiske ramme, herunder via de afsatte midler til koordinering
med civilsamfundet efter § 7- og § 18-puljerne.
Der lægges på den baggrund op til, at den uforbrugte del af bevilling kan overføres til 2027,
hvorved der i 2027 - på baggrund af erfaringer og eventuelle input fra Midlertidigt råd for social
frivillighed – kan ske en yderligere udvikling af konceptet og gennemføres en evaluering.
På den baggrund vil forvaltningen arbejde efter, at spørgsmålet om eventuelt at forlænge
bevillingen til Socialkompas på Frederiksberg udskydes til 2027 mhp. eventuel forlængelse fra
Socialkompas og fysiske flyers
Socialudvalget har på møderne i marts og april 2026 (SU 20/4-2026, pkt. 22) spurgt
forvaltningen, om det kunne være meningsfuldt at producere fysiske flyers med Socialkompas
Frederiksbergs tilbud til en hjemløseorganisation jf. meddelelsespunkt 1 på møde den 20. april
2026. Forvaltningen har rakt ud til organisationen, der har indsatser på tværs af Frederiksberg
og Københavns Kommune, hvorfor de ikke er interesseret i en flyer kun med tilbud på
Frederiksberg. Foreningen var dog meget interesseret i at modtage standardiseret flyers af
Socialkompas Frederiksberg evt. i samarbejde med Socialkompas København, som de kunne
dele ud i forbindelse med deres indsatser. Dette vil forvaltningen følge op på.
Anbefaling
På baggrund af ovenstående anbefaler forvaltningen, at Børneudvalget, Kultur- og
Fritidsudvalget, Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget tager orientering om status for
Socialkompas til efterretning.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Børneudvalget
Kultur- og Fritidsudvalget
Socialudvalget
Ældre- og Sundhedsudvalget
Beslutning
Ældre- og Sundhedsudvalget
tog sagen til efterretning.
Kilde: Frederiksberg Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget 2026-29, referat fra mødet mandag 8. juni 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.