Frederiksberg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

På dagsordenen 26. oktober, Ældre- og Sundhedsudvalget 2026-29, Frederiksberg

Orientering om arbejdsspor i forbindelse med budget 2027

Sagen orienterer om de overordnede arbejdsspor der, som konsekvens af vedtagelsen af Budget 2027, nu implementeres i Ældre- og Sundhedsudvalgets og forvaltningens arbejde. Sagen gennemgår opgaverne på Ældre- og Sundhedsudvalgets område, der berøres af Budgetaftalen for 2027.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
Hvornår
Mandag 26. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på frederiksberg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget
tager orienteringen om arbejdsspor i forbindelse med Budget 2027 til efterretning.

Anledning
Denne sag orienterer om de overordnede arbejdsspor, der implementeres i Ældre- og
Sundhedsudvalgets og forvaltningens arbejde som konsekvens af vedtagelsen af Budget 2027.
Se også Bilag 1, som gennemgår arbejdsspor for samtlige beslutninger på Ældre- og
sundhedsområdet i forbindelse med Budget 2027.
En række beslutninger fra Budget 2027 vil blive indarbejdet af forvaltningen uden yderligere
planlagte sagsfremstillinger til udvalget. Det gælder bl.a. nedlæggelse af inkontinensklinikken
(Effektiviseringsforslag ÆSU03) samt reduktion af flere puljer (Effektiviseringsforslag ÆSU04
og ÆSU05).
En række beslutninger fra Budget 2027 vil blive indarbejdet i sagsfremstillinger om
kvalitetsstandarder i de kommende år, herunder bl.a. Ugentlig rengøring til de mest sårbare
ældre (Udvidelsesforslag), udvidet åbningstid på Stedet (Udvidelsesforslag) og Flextrafik til
borgere der lever med demens eller erhvervet hjerneskade (Udvidelsesforslag).
Beslutningen om demensrejsehold til plejehjem (Udvidelsesforslag) vil fulgt op med
sagsfremstilling til udvalget under udvalgets strategiske arbejde med demens.
Under det strategiske arbejde med ældrereform, forebyggelse og sundhedsreform vil udvalget
bl.a. få forelagt sager om:
Bedre mad på plejehjem. Udvalget vil få forelagt en sag som følger op på udvalgets
beslutning om at: ”Partierne har en ambition om, at der på sigt tilberedes mad på alle
plejehjem. Derfor skal kommende plejehjem planlægges med mulighed for etablering af
eget produktionskøkken. Frederiksberg skal samtidig fortsat arbejde for at fremme
madens friskhed, kvalitet og den samlede måltidsoplevelse. Ældre- og Sundhedsudvalget
forelægges i 2027 en sag om muligheder og modeller for at øge valgfriheden og styrke
måltidsoplevelsen på plejehjemmene” (ÆSU, 14/09- 2026, meddelelsespunkt).

Ændret adgang til hjemmepleje og plejehjem (Effektiviseringsforslag ÆSU06).
Styret kvalitet ifm. udløb af kontrakt med Lindehaven (Udvidelsesforslag).
Nyt aktivitetscenter på Ingeborggården (Udvidelsesforslag).
Brandsikkerhed på plejehjem (Udvidelsesforslag).

Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at
Ældre- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om arbejdsspor i forbindelse med
implementeringen af Budget 2027 til efterretning.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning
Nej

Behandling
ÆSU

Kilde: Frederiksberg Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget 2026-29, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.