Frederiksberg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 10. august, Miljø- og Trafikudvalget 2026-29, Frederiksberg

Orientering om ansøgninger til facade- og gavlpulje 2026

Der er i budget 2026 afsat 0,5 mio. kr. til Pulje til grønne facadebede under Den Grønne Pakke. I budget 2025 er der afsat 0,5 mio. kr. til en gavlpulje i 2026.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Miljø- og Trafikudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Miljø- og Trafikudvalget tog orientering om ansøgninger til facade- og gavlpulje 2026 til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Miljø- og Trafikudvalget,
tager orientering om ansøgninger til facade- og gavlpulje 2026 til efterretning.
Overskrift Orientering om ansøgninger til facade- og gavlpulje 2026 Anledning Der er i Budget 2026 afsat 0,5 mio. kr. til Pulje til grønne facadebede under Den Grønne Pakke. Herudover er der i Budget 2025 afsat 0,5 mio. til en gavlpulje i 2026. Forvaltningen har annonceret de to puljer på kommunens sociale medier og i FrederiksbergLIV i foråret 2026. De to puljer er annonceret samtidig, da det giver god synergi og en samlet oplevelse for borgerne. Der er indkommet fjorten ansøgninger. Oversigt over ansøgningerne fremgår af bilag 1 og i detaljer af bilag 2. Forvaltningen giver tilskud til nedenstående ni ansøgninger, og indgår i videre dialog med ansøger herom
1. Pile Allé 5

Ønsker begrønning af facaden. Lokalplanen sætter begrænsninger, så forvaltningen bistår med idéer til beplantning. Anslået pris: 15.000 kr.
2. Nordre Fasanvej 142-144 og Nitivej 2-4 Forvaltningen afklarer, om der kan opsættes wire system på facaden, som ansøgningen går på. Herunder skal forvaltningen vurdere, hvad det mest hensigtsmæssige plantevalg er. Der er ansøgt om 100.000 kr.
3. Marielystvej 2-4ABC Ansøger ønsker etablering af insektvenlige stauder på forhaveareal. Forvaltningen anbefaler, at den eksisterende beplantning forbliver, og at plantningen af stauderne sker i respekt for eksisterende beplantning. Anslået pris: 80.000 kr.
4. Grundtvigsvej 18 Ønske om grønne bede langs facaden. Forvaltningen afklarer, hvordan deres ønske kan imødekommes. Anslået pris: 50.000 kr.
5. Frederiksberg Gymnasium har ansøgt om midler til opsætning af klatreplanter på facaden, der vender mod Frederiksberg Centeret samt ønske om bede langs facaden mod Solbjerg Plads. Der er ansøgt om 35.000 kr.
6. Mynstersvej 9-13 Ønske om blomstrende, insektvenlige stauder til forhaveareal langs vejen. Forvaltningen arbejder videre med dette forslag i samarbejde med ejerforeningen. Der er ansøgt om 62.500 kr. til projektet.
7. Åboulevard 35 Der er ansøgt om etablering af klatreplanter til facaden. Forvaltningen afklarer forholdende om hensigtsmæssigt plantevalg til facaden. Anslået pris på projektet er 30.000 kr.
8. Frederiksberg Friskole Skolen har ansøgt om etablering af 3 højbede, der skal laves i forbindelse med sløjdundervisning, hvorefter der plantes spiselige planter. Der er ansøgt om 19.500 kr.
9. Dronning Olgas Vej 49-51 Der er ansøgt om omlægning af cykelparkering og bede med stauder. Forvaltningen er i dialog med ejendommen om detaljerne for projektet. Det bemærkes, at cykelparkering ikke kan dækkes af denne pulje. Der er ansøgt om 431.600 kr. men det forventes, at der ville kunne gives et tilskud på ca. 80.000 kr.
Ansøgninger, der gives afslag til, da de udelukkende vedrører private arealer, og hvor offentligheden ikke kan se projekterne
1. Nordre Fasanvej 182-184 Ønske om sedumtag på cykelskur placeret i baggård, som ikke er synligt for offentligheden.
2. OK Fonden Prinsesse Benedicte (demenscenter) Ønske om klatreplanter til baggård, som kun vil være synlige for de, der opholder sig i gården.

3. Søndre Fasanvej 87 A-E Ønske om etablering af bede og klatreplanter på fællesarealer, som ikke er synlige for offentligheden.
4. Åboulevarden 49-51 Ønske om sedumtag på cykelskur, som står i baggård og ikke er synligt for offentligheden.
5. Hostrupsvej 4B Ønske om staudebede inde i baggården, som offentligheden ikke har adgang til eller er synlige fra vejen.
Der er ca. 158.000 kr. tilbage i facadepuljen og ca. 700.000 kr. tilbage i gavlpuljen efter imødekommelse af de 9 nævnte ansøgninger. Forvaltningen har genannonceret puljerne på kommunens SoMe-kanaler og i lokalavisen.
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at orientering om ansøgninger til facade- og gavlpulje 2026 tages til efterretning.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet midlerne allerede er bevilget.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Miljø- og Trafikudvalget

Beslutning

Miljø- og Trafikudvalget
tog orientering om ansøgninger til facade- og gavlpulje 2026 til efterretning.

Kilde: Frederiksberg Kommune, Miljø- og Trafikudvalget 2026-29, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.