Frederiksberg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 21. september, Miljø- og Trafikudvalget 2026-29, Frederiksberg

Beslutning om nedsættelse af hastighedsgrænse på Sønderjyllands Allé til 40 km/t

Miljø- og Trafikudvalget besluttede på møde den 11. maj 2026 at anlægge bump på Sønderjyllands Allé jf. dagsordenspunkt nr. 86. Forvaltningen anbefaler, at hastighedsgrænsen nedsættes til 40 km/t. i forbindelse med anlæggelsen heraf for at understøtte trafiksikkerhed og tryghed på vejen.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Miljø- og Trafikudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Miljø og Trafikudvalget godkendte, at hastighedsgrænsen på Sønderjyllands Allé nedsættes til 40 km/t, idet der er tale om en skolevej.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Miljø og Trafikudvalget
godkender at hastighedsgrænsen på Sønderjyllands Allé nedsættes til 40 km/t.
Overskrift
Beslutning om nedsættelse af hastighedsgrænse på Sønderjyllands Allé til 40 km/t
Anledning
I forbindelse med udmøntningen af Trafiksikkerhedspuljen 2026 på møde den 11. maj 2026 besluttede Miljø- og Trafikudvalget at etablere fem vejbump på Sønderjyllands Allé med henblik på at reducere hastigheden på strækningen. Hastighedsmålinger på strækningen viser et 85 %-fraktil-niveau på 47 km/t, hvilket betyder, at 15 % af bilisterne kører hurtigere end 47 km/t på Sønderjyllands Allé.
En reduktion i hastigheden fra 50 til 40 km/t mindsker risikoen for uheld og alvorligheden af eventuelle skader, idet bremselængde reduceres med 20 procent, og bevægelsesenergi med 35 % De seneste 5 år er der af politiet registreret 7 uheld på Sønderjyllands Alle. Ingen med personskade. Uheldene er primært højresvingsulykker samt påkørsel bagfra,
På vejen ligger flere daginstitutioner, skoler, gymnasier og idrætsfaciliteter. Der færdes derfor mange børn og unge på vejen, hvorfor forvaltningen vurderer, at det er særdeles relevant at kombinere de kommende bump med en nedsættelse af hastighedsgrænsen på vejen. Da vejbump dimensioneres efter den skiltede hastighed, vil bumpene med en hastighedsgrænse på 40 km/t kunne udformes mere hastighedsdæmpende, hvilket forventes at give en større

trafiksikkerhedsmæssig effekt, end der vil være tale om ved den nuværende hastighedsgrænse på 50 km/t.
Bumpene er pudebump og er laves sådan, at busser ikke påvirkes af bumpet på samme både som biler.
Forvaltningen vurderer, at en nedskiltning kun i begrænset omfang vil påvirke biltrafikkens fremkommelighed. På strækningen er det primært svingende trafik og signalregulerede kryds, der bestemmer trafikafviklingen og hastigheden. Dette understøttes af en undersøgelse fra det norske TØI (Transport Økonomisk Institut), som indeholder en gennemgang af effekt af hastighedsnedsættelser i en række europæiske byer.
Politiet har meddelt samtykke til nedsættelse af hastigheden på Sønderjyllands Allé.
Udgifter til justeret skiltning er ca. 40.000 kr., og vil kunne dækkes inden for eksisterende budget.
Projektet forventes udført i indeværende år.
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at hastighedsgrænsen på Sønderjyllands Allé nedsættes fra 50 km/t til 40 km/t, idet hastighedsnedsættelsen forventes at forbedre trafiksikkerheden og øge trygheden på vejen og dermed mindske risikoen for ulykker og alvorlige personskader. Hastighedsnedsættelsen vil samtidig understøttes ved anlæg af de vedtagne fem bump på strækningen.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Miljø- og Trafikudvalget
Historik

Beslutning

Miljø og Trafikudvalget
godkendte, at hastighedsgrænsen på Sønderjyllands Allé nedsættes til 40 km/t, idet der er tale om en skolevej.

Kilde: Frederiksberg Kommune, Miljø- og Trafikudvalget 2026-29, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.