Frederiksberg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 17. august, Magistraten 2026-29, Frederiksberg

Orientering om borgernes og virksomhedernes gæld til Frederiksberg Kommune

Den samlede gæld til Frederiksberg Kommune udgør 128,5 mio. kr. pr. 31. december 2025. Det svarer til en stigning på 12,8 % i forhold til året før. Stigningen skyldes primært, at der i 2025 er opkrævet væsentlig flere regninger på det mellemkommunale område (mellemkommunal refusion).

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Magistraten 2026-29, Frederiksberg Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. Magistraten tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller
At Magistraten tager orienteringen til efterretning.
Anledning Magistraten har anmodet forvaltningen om at fremlægge en årlig beretning om udviklingen i borgeres og virksomheders gæld til kommunen. Forvaltningen fremlægger med denne sag udviklingen i 2025.
Udviklingen i gælden fra 2024 til 2025
Den samlede gæld til kommunen udgør 128,5 mio. kr. pr. 31. december 2025. Det svarer til en stigning på 12,8 % i forhold til året før, jf. bilag 1.
Stigningen skyldes primært, at der i 2025 er opkrævet væsentlig flere regninger på det mellemkommunale område (mellemkommunal refusion). En meget stor del af de mellemkommunale regninger fra 2025 er allerede betalt i de to første kvartaler af 2026.
Opkrævningen har med andre ord håndteret flere sager i 2025 end i 2024. Selve stigningen er således ikke udtryk for en varig og negativ påvirkning af regnskabet, men snarere for en naturlig forsinkelse mellem, at en regning sendes ud, og at den bliver betalt.

Ser man isoleret på gæld sendt til inddrivelse, er niveauet samlet set stabilt fra 2024 til 2025.
Samtidig skal det bemærkes, at en stor del af de ældre tilgodehavender fortsat befinder sig i det tidligere statslige inddrivelsessystem (EFI), hvor der er usikkerhed om datakvaliteten. Disse forhold påvirker opgørelsen af den samlede gæld. Samme forhold gør sig gældende for landets øvrige kommuner.
Hovedforklaringer på udviklingen Mellemkommunale refusioner står for den største stigning. Der er tale om krav mellem kommuner, som i væsentligt omfang er midlertidige og løbende afregnes. Kontanthjælpsområdet viser en mindre stigning, bl.a. som følge af nye krav, mens ældre gæld samtidig nedbringes. Øvrige udsving skyldes i flere tilfælde enkeltstående forhold, herunder større fakturaer, som efterfølgende er betalt.
Omvendt er gælden faldet på en række områder: Ejendomsbidrag er reduceret som følge af højere betalingsgrad. Parkeringsområdet er faldet efter oprydning i gamle, uerholdelige krav hos primært udenlandske turister. Gebyrer og mindre krav er reduceret efter gennemgang og korrektion af ældre poster.
Gældsstyrelsens inddrivelsesevne – pæn stigning i indbetalinger Der har i 2025 været en pæn stigning i indbetalinger fra Gældsstyrelsen svarende til ca. 46 % i forhold til 2024, svarende til en samlet indbetaling på ca. 14,5 mio. kr., se evt. bilag 1. Dette indikerer, at det nye statslige inddrivelsessystem fungerer bedre end tidligere. Effekten forudsætter dog, at kommunen løbende sikrer korrekt registrering og datakvalitet i de krav, der sendes til inddrivelse. Som nævnt nedenfor er denne opgave kompleks og arbejdstidskrævende. Afskrivninger (tab) Kommunens samlede tab på gæld udgør 8,4 mio. kr. i 2025. Niveauet er stort set uændret i forhold til året før, jf. bilag 1. Tabene vedrører primært:
kontanthjælp (lovbestemt bortfald) forældede krav konkurs og dødsboer. Derudover er der i 2025 foretaget ekstraordinære afskrivninger på parkeringsområdet i forbindelse med oprydning i gamle krav. Det må forventes, at der fortsat vil være et vist niveau af afskrivninger de kommende år som følge af oprydning i ældre gæld. De økonomiske konsekvenser ved afskrivningerne indgår i årsregnskabet for 2025.
Udfordringer og opmærksomhedspunkter
Opkrævnings- og inddrivelsesområdet er fortsat præget af betydelige strukturelle udfordringer:

Ældre gæld i det tidligere EFI-system udgør fortsat en stor del af restancerne og afventer national afklaring.
Nye statslige systemer (PSRM) stiller øgede krav til datakvalitet og sagsbehandling og medfører øget ressourceforbrug til komplekse arbejdsgange og nye snitflader.
Opgavesnit mellem stat og kommune har ændret sig og medfører nye driftsopgaver og risici.
Opkrævningen arbejder derfor med at styrke samarbejde, datakvalitet og arbejdsgange på tværs af forvaltningerne.
Som led i budget 2027 kan der tages stilling til forlængelse af to midlertidige årsværk i Opkrævningen, som har været finansieret siden 2017.
Baggrunden er, at opkrævnings- og inddrivelsesopgaven over de senere år er blevet væsentlig mere kompleks. Opgaverne har ændret karakter fra primært administrativ håndtering til i højere grad at omfatte datavalidering, juridisk korrekthed og koordinering på tværs af systemer og myndigheder.
Samtidig medfører både nye statslige systemer og den fortsatte håndtering af ældre gæld et vedvarende behov for specialistkompetencer og ekstra kapacitet for at sikre korrekt opkrævning, effektiv inddrivelse og begrænsning af afskrivninger (tab).
Samlet vurdering
Den samlede stigning i gælden i 2025 skal primært ses som en følge af øget aktivitetsniveau på enkelte områder og tidsforskydninger i betalinger – ikke som en generel forværring af betalingsviljen.
Området er fortsat påvirket af både historiske udfordringer og nye krav til systemer og arbejdsgange. Det kræver fortsat fokus på datakvalitet, samarbejde og organisatorisk kapacitet for at sikre effektiv opkrævning og begrænse fremtidige tab.
Anbefaling Forvaltningen indstiller at Magistraten tager orienteringen til efterretning.
Bevillingsmæssige konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af de samlede afskrivninger indgår i årsregnskabet for 2025, som forelægges for Magistraten den 17. august og kommunalbestyrelsen den 24. august 2026
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling Magistraten d. 17. august

Beslutning

Magistraten
tog orienteringen til efterretning.

Kilde: Frederiksberg Kommune, Magistraten 2026-29, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.