Plejeboligmasterplan 2026

Indstilling

Ældre- og Sundhedsudvalget
1. indstiller til Magistraten, at den opdaterede plejeboligmasterplan inklusive det supplerende kapitel 13 danner grundlag for den videre planlægning, hvorved der foreligger forslag for såvel uændrede og ændrede visitationskriterier, 
2. indstiller til Magistraten, at orientering om aktivitetscenter tages til efterretning, 
3. indstiller til Magistraten, at det tages til orientering, at der arbejdes videre med en løsning, hvor udgifter til tomgang på seks pladser på Østervang pr. 1. januar 2027

dækkes af puljer ifm. Sundhedsreformen,
4. indstiller til Magistraten, at orientering om videre proces tages til efterretning,
5. oversendte spørgsmålet om eventuel udvidelse af aktivitetscenteraktivitet til drøftelserne om budget 2027 og
6. oversendte spørgsmålet om etablering af produktionskøkkener på Flintholm, Lindehaven, Nimbus og Østervang til drøftelserne om budget 2027.
Anledning
Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede Plejeboligmasterplanen den 8. juni 2026 (sag nr. 52). Udvalget fik på samme møde forelagt udkast til katalog til effektiviseringer og besparelser. Det primære besparelsespotentiale på Ældre- og Sundhedsudvalgets område, hviler på forslaget om en reduktion af dækningsgrader for hjemmepleje og ældreboliger.
Der henvises til Budgetkataloget for effektiviseringer og besparelser for en gennemgang af effektiviseringsforslaget. Effektiviseringsforslaget hviler på ’Analyse for besparelsespotentialer på ældreområdet’, hvor analysen er vedlagt sidst i plejeboligmasterplanen som et appendiks 2.
Ældre- og Sundhedsudvalget tog med behandling af Plejeboligmasterplanen den 8. juni 2026 til orientering, at forvaltningen frem mod genfremlæggelsen af plejeboligmasterplanen den 17. august 2026 arbejder videre med løsningsscenarier for både nuværende og ændret dækningsgrad på plejeboliger (henholdsvis uændret og ændret visitationspraksis) for at sikre et godt beslutningsgrundlag forud for den politiske behandling af effektiviserings- og besparelsesforslaget.
Sagen den 17. august skal også belyse konsekvensen ved at sænke dækningsgraden til niveau for sammenlignelige kommuner, belyse konsekvensen for plejetyngde i hjemmeplejen og på plejehjemmene samt belyse den midlertidige kapacitet, der indgår i scenarie 1.
Effektiviserings- og besparelsesforslaget baserer sig på, at kommunens dækningsgrad på plejeboliger når et niveau på 14,4 %, hvilket svarer til, at modtagerandelen sænkes med 7,5 pct. Dette betyder, at kommunens plejeboligkapacitet skal reduceres med 80 plejeboliger når forslaget er fuldt indfaset svarende til, at ca. 90 borgere skal blive længere i eget hjem.
'Analysen for besparelsespotentialer på ældreområdet' viser konsekvensen af at skalere til en dækningsgrad på 13,2 pct., svarende til gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner. Herved vil Frederiksberg Kommune skulle reducere plejeboligkapaciteten med i alt 161 plejeboliger i 2030.
Forvaltningen har på denne baggrund udvidet plejeboligmasterplanen med et supplerende kapitel 13 til plejeboligmasterplanen, der beskriver løsningsscenarier for såvel en ændret dækningsgrad på 14,4 % og en ændret dækningsgrad på 13,2 %.

Dertil omhandler sagen produktionskøkkener og aktivitetscenterkapacitet. Forvaltningen har frem mod behandlingen af plejeboligmasterplanen den 17. august 2026 blandt andet opdateret plejeboligmasterplanens kapitler om aktivitetscenter- og produktionskøkkener (kapitel 5 og kapitel 9). Plejeboligmasterplanen er vedlagt som bilag til denne sag.
Anbefaling
Uændret visitation
Ældre- og Sundhedsudvalget fik forelagt et løsningsscenarie for uændrede visitationskriterier med udvalgets behandling af plejeboligmasterplanenden den 8. juni 2026 (sag nr. 52). Løsningsscenariet baserede sig på, at Nimbus indtræder fuldt ud med egen plejeboligkapacitet medio 2028. Frem mod ibrugtagningen af det kommende plejehjem på Nyelands Plads medio 2032 baserer løsningsscenariet sig på, at kommunen etablerer midlertidig plejeboligkapacitet i Bygning 10 i perioden 2030-medio 2032, hvor kommunen mangler plejeboliger. Herved sikres den enkelte plejekrævende borger den nødvendige pleje i trygge rammer, mens borgeren venter på en plejebolig.
Løsningsscenariet den 8. juni 2026 baserede sig også på, at kommunen anvendte 6 pladser på Østervang, der frigives når den specialiserede rehabilitering flyttes fra Frederiksberg Kommune til Region Østdanmark som led i Sundhedsreformen. Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede perspektiver for fremtidig brug af pladserne på udvalgets møde den 8. juni 2026.
Med genfremlæggelsen af plejeboligmasterplanen frem mod udvalgets behandling den 17. august 2026 forudsættes det, at de 6 pladser på Østervang anvendes i regi af Sundhedsformen, og dermed ikke indgår som plejeboligkapacitet i plejeboligmasterplanen. Løsningsscenariet i plejeboligmasterplanens kapitel 6 er derfor blevet opdateret med denne ændring.
Ændret visitation
a. Forslag til løsningsscenarie ved ændret dækningsgrad på 14,4 %
Løsningsscenariet baserer sig på følgende tiltag således, at kommunens plejeboligkapacitet reduceres med 80 boliger:
Nimbus genindtræder først med egen plejeboligkapacitet ultimo 2030 og ikke som planlagt primo 2028. Det bemærkes, at Nimbus er planlagt at indtræde som lokalplejehjem i 2028. Der henvises til afsnit c nedenfor for en uddybning af perspektiver for anvendelse af Nimbus).
Kapaciteten for det kommende plejehjem på Nyelands Plads reduceres fra 140 boliger til 120 boliger. (Forvaltningen vurderer, med udgangspunkt i en driftsfornuftig enhed, at det vil være fordelagtigt at nedskrive bebyggelsen til 120 boliger og derved give større rummelighed for udearealer og arkitektonisk interaktion med omgivelserne.)

Som udgangspunkt skal ibrugtagningen af plejehjemmet udskydes med ca. 1 år fra medio 2032 til medio 2033. Forvaltningen anbefaler imidlertid at den eksisterende tidsplan for plejehjemmet fastholdes således, at byggeriet kan godkendes efter det forventede bygningsreglement 2027, da det vurderes, at det kommende nye Bygningsreglement i 2029 vil påføre byggeriet en række ekstra udgifter. Det nye Bygningsreglement forventes at medføre en række skærpede klimakrav (fx 0udledning for nybyggeri) og nye grænseværdier for byggeprocessen. De præcise ekstraudgifter kendes ikke, men forventes primært at ligge i øgede materialepriser, certificeringer, nye dokumentationskrav og ikke mindst i alternative byggemetoder. Hvis tidsplanen fastholdes, vil kommunen midlertidigt have flere plejeboliger end efterspørgslen tilsiger, hvilket betyder, at der for en midlertidig periode vil være en kortere ventetid til en plejebolig. Dertil vil en fastholdelse af tidsplanen gøre tidsplanen robust i forhold til mulige forsinkelser i byggeriet (vejrlig, etc.).
Forvaltningen bemærker, at projektet allerede nu er tæt på en kritisk grænse i forhold til at kunne godkendes indenfor det gældende bygningsreglement.
Stigningen i forbindelse med BR29 vurderes på nuværende tidspunkt til at ligge på 5-10 % ud fra samme forudsætninger som stigningen i forbindelse med BR2027. Mérudgiften forventes at være i et spænd på ca. 15.5 mio. kr. til 46 mio. kr. på boligdelen, og 3.5 mio. Kr. til 10.5 mio. kr. på servicedelen. Det store spænd skyldes det forhold, at de regnemodeller der skal anvendes endnu ikke er kendte samt det forhold, at det er uvist i hvilket omfang markedet prismæssigt kan optimere i forhold til at der skal leveres et øget antal bygningsdele med lavt LCA aftryk. En lav værdi vil som minimum kræve, at der allerede ved projektudformningen tages øget hensyn til LCA.
Der vil ikke være behov for ny plejeboligkapacitet i 2035. Forvaltningen følger udvikling i efterspørgsel på sigt.
b. Perspektiver for skalering til ændret dækningsgrad på 13,2 %
Udvalget bad ved behandlingen af plejeboligmasterplanen den 8. juni 2026 forvaltningen om frem mod genfremlæggelsen af plejeboligmasterplanen den 17. august 2026 at belyse konsekvensen ved at sænke dækningsgraden til det gennemsnitlige niveau for sammenlignelige kommuner.
'Analysen for besparelsespotentialer på ældreområdet' viser mulighed for en yderligere skalering til en dækningsgrad på 13,2 %, svarende til, at yderligere 81 borgere, i alt 161 borgere, ikke længere skal visiteres til en plejebolig. I det følgende skitseres konsekvenserne ved at sænke dækningsgraden til 13,2 %.
Forvaltningen vurderer, at kommunens plejeboligkapacitet på langt sigt frem mod 2032 vil kunne tilpasses svarende til en dækningsgrad på 13,2 % således at efterspørgsel og kapacitet er harmoniseret. Med den nuværende tildelingsmodel vil tilpasningen af kapaciteten på kort sigt ikke give en yderligere besparelse på servicerammen i

indeværende budgetperiode, men give en besparelse på servicerammen i den kommende budgetperiode, da forvaltningen har lagt til grund, at der ikke skal lukkes plejehjem fra kommunens eksisterende kapacitet indenfor budgetperioden. I stedet for at lukke et af kommunens eksisterende plejehjem, udskydes det kommende plejehjem på Nyelands Plads. Dertil vil der ske en yderligere udskydelse af et kommende plejehjem på Nimbus som først indtræder i 2033.Kommunen vil således forventeligt opnå en yderligere besparelse på servicerammen i år 2031 fsfa. at Nimbus udsættes yderligere til 2033. Anlægsudgifterne for etablering af Nyelands Plads vurderes at blive forskudt med et par år med en forventet ibrugtagning af plejehjemmet i 2036.
Ved at nedbringe efterspørgslen svarende til en dækningsgrad på 13,2 % uden en tilsvarende reduktion i plejehjemskapaciteten vil der teknisk set i en periode ca. fra 2028 til 2031 være overkapacitet. For at sikre, at der ikke opstår en situation, hvor der er tomgang på plejehjemmene, vil visitationsændringen skulle tilpasses således, at der løbende visiteres borgere til, at hele kapaciteten udnyttes. Tilpasningen kan betyde, at den endelige visitationsændring, i mindre grad, forskydes udover den forventede færdiggørelse i 2032.
c. Nimbus
I perioden, hvor Nimbus ikke anvendes som plejehjem, er den velegnet til indkvartering af fordrevne Ukrainere. Hvor længe der er dette behov er usikkert. Mange indkvarteringssteder er tidsbegrænsede, så det kan forventes, at der vil være et behov i længere tid.
Hvis Nimbus ikke anvendes til fordrevne Ukrainere, er der mulighed for at leje boligerne ud som ungdomsboliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udlejningsvanskeligheder i ældreboliger (herunder ældreboliger med serviceareal) i en periode op til 10 år, kan give mulighed for at udleje boligerne som ungdomsboliger. Dette er kun muligt, hvis der ikke er efterspørgsel efter de pågældende ældreboliger. Frederiksberg Kommune har tidligere, uden held, forsøgt at leje boligerne i Nimbus ud til målgruppen. Det er en betingelse, at et salg af boligerne/ ejendommen, som ellers ville være nødvendigt for at undgå tomgang, ville påføre kommunen et tab. Boligerne lejes ud på almindelige vilkår og kan tidsbegrænses ift. lejerne. Huslejen er, som i dag, ca. 10.000 kr. pr. boliger, hvor en stor del af boligarealet er fællesareal. Formentlig vil der skulle ændres i køkkenfaciliteterne. Det vil i det hele kræve nærmere undersøgelser, før der ville kunne forelægges et beslutningsgrundlag.
Effektiviseringen tager udgangspunkt i at Nimbus kan anvendes til andre formål frem mod en ibrugtagelse som plejehjem ultimo 2030, ved en dækningsgradsreduktion til 14,4 %, og medio 2033 ved en dækningsgradsreduktion til 13,2 %. Hvis Nimbus alligevel helt eller delvist i perioden står uden formål, vil der være udgifter forbundet hermed som der ikke vil være dækning for. Det drejer sig om tomgangsudgifter og udgifter til løbende vedligehold og forbrugsudgifter til at sikre opvarmning af bygningen og eventuelt vagtrundering. Der er 55 boliger på Nimbus og med en forventet husleje, og dermed tomgangsudgift, på ca. 10.000 kr. pr. måned pr. bolig, svarer det til ca. 550.000 kr. pr.

måned eller samlet ca. 6,6 mio. kr. pr. år. Dertil skal lægges ca. 1 mio. kr. til øvrige udgifter.
Aktivitetscenter
Ventelisten til et aktivitetscenter er på ca. 41 borgere per april 2026. Det bemærkes, at ventelisten i perioder har været højere. Borgerne venter ca. 2.5 til 3 måneder fra de visiteres, til de får en plads på et af kommunens aktivitetscentre. Borgere, der er visiteret til en plads på et aktivitetscenter, kan komme 2 dage om ugen på aktivitetscentret.
Forvaltningen vurderer på denne baggrund – og sammenholdt med udviklingen i antallet af ældre borgere i kommunen - at der indenfor de kommende år vil være behov for at udvide kommunens aktivitetscenterkapacitet med ca. 20-25 pladser for at bibeholde det nuværende serviceniveau. Det bemærkes, at aktivitetscentre bidrager til at udsætte behovet for en plejebolig, ligesom tilbuddet også bidrager til at aflaste de pårørende. Forvaltningen har også afdækket mulighederne for at udvide indenfor den eksisterende aktivitetscenterkapacitet. Det vurderes muligt delvist at udvide kapaciteten indenfor den eksisterende aktivitetscenterkapacitet, men det vil give et pres på henholdsvis Østervangs og Dronning Anne-Marie Centrets rammer. Østervang har i dag 35 pladser, hvilket svarer til ca. 90 borgere. Plejehjemmet har dog kalkuleret med en overbelægning af pladserne for at maksimere fremmøde-procenten og for at imødekomme behovet for plejeboliger og har derfor tilknyttet ca. 120 borgere i deres aktivitetscenter. 10 ekstra borgere vurderes at ville trække ekstra på de fælles aktiviteter i huset.
Dronning Anne-Marie Centret har i dag 40 pladser. Aktivitetscentret er målrettet svært demente borgere, samt borgere med anden psykisk diagnose. De store, åbne rum kan være udfordrende for borgere med kognitive udfordringer/demens, som gerne har brug for mere afskærmede rum for ikke at blive overstimulerede.
Opsamling aktivitetscenter Forvaltningen vurderer, at kommunens aktivitetscenterkapacitet vil skulle udvides med ca. 2025 pladser for at håndtere såvel ventelisten som den forventede udvikling i efterspørgslen efter aktivitetscenterpladser. Forvaltningen anbefaler, at såfremt kommunens aktivitetscenterkapacitet på sigt skal udvides, så skal det ske et tredje sted. Et nyt aktivitetscenter med 25 pladser forventes at have behov for et årligt budget til drift på ca. 5,7 mio. Kr. Forvaltningen vurderer, at der vil være gode muligheder for at etablere et aktivitetscenter på Ingeborggården og, at et aktivitetscenter vil bidrage til at aktivere stueetagen.
I fald der etableres et aktivitetscenter på Ingeborggården, skal der forventeligt afsættes anlægsmidler på ca. 6,2 mio. kr. til konvertering af fællesboligareal til serviceareal samt 1.5 mio. kr. til køb af inventar. Derudover skal der afsættes driftsmidler på 5,7 mio. kr. ved etablering af 25 pladser.
Fordelingsnøglen mellem bolig- og servicearealerne vil blive påvirket. Forvaltningen skønner, at der skal afsættes årlige midler til drift og vedligehold mv. af arealerne på ca. 0.1 mio. kr. årligt. Ligeledes skal der afsættes midler til en landmåler samt DAB, da der forventeligt skal ske ændringer i lejekontrakter og opkrævninger på baggrund af ændrede fordelingsnøgler

mellem bolig og service. Forvaltningen skønner, at denne udgift vil udgøre ca. 0,4 mio. kr.
Såfremt mulighederne for at udvide kommunens aktivitetscenterkapacitet skal belyses yderligere, skal der afsættes i alt 0,5 mio. kr. ved Budget 2027 til afdækning af mulighederne for at etablere et aktivitetscenter. Midlerne skal dække rådgivning og projektlederressourcer fra BPE.
Produktionskøkken Forvaltningen har afdækket mulighederne for at etablere produktionskøkkener på de af kommunens plejehjem, der ikke har produktionskøkken i dag. Der henvises til plejeboligmasterplanens appendiks 1 for en uddybning af økonomi og øvrige forhold ved at etablere produktionskøkkener på kommunens plejehjem. Nedenfor opsummeres hovedpointer og forvaltningens anbefaling.
Indledningsvist skal et produktionskøkken overholde en række myndighedskrav. Der skal etableres ventilation, fedtudskiller, grovkøkken, opvask, depot- og kølerum, personalefaciliteter mv.
Det anbefales ikke at etablere et produktionskøkken på Lindehaven, da det ville kræve, at plejehjemmets multisal blev inddraget. Multisalen anvendes til fælles aktiviteter for beboerne samt træning. Det ville skulle afdækkes i hvilket omfang, der ville kunne afholdes fælles aktiviteter i stueplan fremover.
På Østervang og Nimbus er der ikke plads til at udvide køkkenet, og det vil alene være muligt at etablere køkkenfaciliteter, der vil skabe mulighed for at kunne håndtere de kolde måltider. De varme måltider skal fortsat leveres udefra. Ombygningen per plejehjem vil koste henholdsvis 8,4 og 9,3 mio. kr. Dertil skal der indkøbes inventar.
På Flintholm er det muligt at etablere et produktionskøkken, der kan levere den varme mad, hvor de kolde måltider fortsat tilberedes på afdelingerne. Ombygningsudgiften vurderes indledningsvis at udgøre ca. 10 mio. kr. plus inventar. Forvaltningen vurderer umiddelbart, at dette er en høj udgift set i lyset af plejehjemmets begrænsede antal boliger. Dertil skal afsættes driftsmidler for at drive produktionskøkkenet. Forvaltningen har ikke afdækket konsekvensen heraf.
Angående stordrift og specialkompetencer Kommunen har i dag et produktionskøkken på Kastanjahaven, der udover plejehjemmets egne borgere forsyner en række af kommunens andre plejehjem og FKD. Der er betydelige stordriftsfordele ved at producere til flere plejehjem i samme produktionskøkken. Derfor vil etablering af flere produktionskøkkener med samme kvalitetsniveau som i dag betyde merudgifter på området, da reduktionen af udgifter til personale på Kastanjehaven vil være mindre end omkostningerne til ansættelse af køkkenpersonale på de øvrige plejehjem. Særligt produktion af særlige kosttyper, herunder dysfagikost, er forbundet med betydelige stordriftsfordele.
Oprettelsen af nye produktionskøkkener vil således forventeligt øge omkostningerne, idet gennemsnitsomkostningerne pr borger øges, både på Kastanjehavens nuværende produktionskøkken, men også på nye produktionskøkkener på kommunens andre plejehjem.

Det bemærkes, at Kastanjehaven har fået tilført øremærkede midler til drift af køkken for at sikre køkkendriften.
Dertil bemærkes det, at Kastanjehaven i dag har mulighed for at samle og fastholde nogle specialkompetencer som det vil være svært at opretholde i de mindre køkkener – eksempelvis i forhold til specialkost - så maden både er ernæringskorrekt og appetitlig for svækkede ældre. Dertil vil rekrutteringen til små køkkener være meget vanskelig idet de faglige miljøer ikke vil være til stede - og herved vil kommunen blive udfordret på den kvalitet, som vi skal kunne garantere, også i kosten.
Anbefaling – produktionskøkken Forvaltningen anbefaler, at der ikke etableres produktionskøkken på de af kommunens plejehjem, der ikke har et produktionskøkken i dag.

Videre proces

17. august 2026 - Ældre- og Sundhedsudvalget behandler plejeboligmasterplan. Beslutning om aktivitetscenter og produktionskøkken.
17. august 2026 – Magistraten behandler katalog af effektiviseringer og besparelser
24. august 2026 – Plejeboligforligskreds kl. 13-14 efterfulgt af Magistratens behandling af plejeboligmasterplanen.
4-5 september 2026 - Budgetkonference
5. oktober 2026 – Kommunalbestyrelsen 2. behandler Budget 27 Beslutning om besparelses- og effektiviseringsforslag. Beslutning om den finansierede anlægsplan
9. november 2026 - Kommunalbestyrelsen behandler plejeboligmasterplanen (opdateret med beslutning fra Budget 27). Beslutning om løsningsscenarie i plejeboligmasterplan.
Bevillingsmæssige konsekvenser
I det følgende beskrives de økonomiske konsekvenser for henholdsvis uændrede og ændrede visitationskriterier.
Uændrede visitationskriterier
Afledt drift – uændrede visitationskriterier
Midlertidig fleksibel plejeboligkapacitet – afledt drift Budgettet til plejeboligkapacitet bliver reserveret og justeret løbende igennem

plejeboligdemografiopdateringer årligt. Her afsættes budget til det projekterede kapacitetsbehov, som opdeles i eksisterende kapacitet, planlagt kapacitet og reserveret kapacitet.
Når behovet er større end kapaciteten i et givent år, vil (nogle af) de reserverede midler blive overført til FKD og hjemmehjælp, hvor der må formodes at være et øget behov som følge af lavere kapacitet end behovet i plejeboligerne.
Den reserverede kapacitet kan også bruges til at planlægge med midlertidig plejeboligkapacitet i de perioder, hvor kommunen har en kapacitetsudfordring. Det forudsættes dermed, at plejedriften af den midlertidig plejeboligkapacitet i Bygning 10 finansieres på denne måde i perioden 2030-medio 2032.
Hvis der oprettes pladser udover det i plejeboligdemografien beregnede behov, vil det kræve tilførsel af yderligere budget igennem plejeboligmasterplanen. Dertil skal afsættes ca. 1 mio. kr. årligt til at dække driftsomkostningerne (bygningsdrift) for pladserne i den periode, hvor pladserne indgår i plejeboligmasterplanen (dvs. 2030- medio 2032). Det bemærkes, at udgiften til driftsomkostningerne overgår fra Regionen til Frederiksberg Kommune den 1. januar 2027 med overdragelsen af psykiatripladserne.
6 pladser på Østervang Med sundhedsreformen flyttes den specialiserede rehabilitering fra Frederiksberg Kommune til Region Østdanmark. Opgaveflytningen frigiver 6 plejeboliger på Østervang fra den 1. januar 2027. Udgiften til husleje for boligerne vurderes at udgøre ca. 50-60 t. kr. om måneden. Pladserne forventes anvendt i regi af Sundhedsformen, og dermed ikke som plejeboligkapacitet i plejeboligmasterplanen. Der arbejdes videre med en løsning, hvor tomgang og afledte driftsudgifter til de 6 pladser dækkes af midler afsat i forbindelse med Sundhedsreformen.
Anlæg – uændrede visitationskriterier
Midlertidig plejeboligkapacitet i Bygning 10 Løsningsforslaget indebærer, at de 32 psykiatripladser i bygning 10 anvendes som midlertidig plejeboligkapacitet i perioden 2030-medio 2032. Der skal derfor afsættes anlægsmidler til klargøring af pladserne forinden. Der planlægges dertil efter, at der skal indkøbes inventar til pladserne (senge, hjælpemidler og arbejdsmiljøredskaber, IT, kontormøbler, møbler til fællesarealer, nødkald mv.). Inventarudgiften estimeres ca. til 5 mio. kr. De afledte anlægsomkostninger til inventar og ovennævnte arbejder forventes samlet at udgøre ca. 15 mio. kr.
Ændrede visitationskriterier
Drift (afledte konsekvenser ved ændrede visitationskriterier)
a. Ændret dækningsgrad til 14,4 % Effektiviseringsforslaget reducerer kommunens eksisterende og planlagte plejeboligkapacitet med 80 pladser i 2030, hvor der er taget udgangspunkt i en udskudt ibrugtagning af Nimbus.

Der henvises til effektiviseringsforslag vedrørende ’Dækningsgrader for hjemmepleje og plejeboliger’ i Katalog til effektivisering og besparelser effektiviseringsforslaget for en beskrivelse af økonomien og bevillingsmæssige konsekvenser af forslaget.
b. Ændret dækningsgrad til 13,2 % ’Analyse af besparelsespotentialer på ældreområdet’ viser mulighed for at skalere til en dækningsgrad på 13,2 pct. For at opnå denne dækningsgrad vil der være behov for at reducere med yderligere 81 pladser og dermed 161 pladser i alt.
I plejeboligmasterplanen lægges til grund, at der ikke lukkes et af kommunens eksisterende plejehjem men, at det kommende plejehjem på Nyelands Plads udskydes samt, at igangsætning af plejehjem på Nimbus udskydes til 2033. Det er endnu ikke muligt at afgøre, hvor længe et kommende plejehjem på Nyelands Plads skal udskydes, men kommunen begynder at få en kapacitetsudfordring fra 2035/36 og frem, hvorfor det forudsættes, at det kommende plejehjem på Nyelands Plads indtræder hér.
Anlæg (afledte konsekvenser ved ændrede visitationskriterier) Budget for det kommende plejehjem på Nyelands Plads revideres og justeres frem mod Budget 28.
Der vil ikke være behov for at etablere midlertidig plejeboligkapacitet i Bygning 10 med en forventet anlægsudgift på ca. 15 mio. kr., hvis visitationskriterierne ændres. Ved en dækningsgrad på 14,4 pct. er det en forudsætning, at den nuværende tidsplan for det kommende plejehjem på Nyelands Plads fastholdes.
Borgmesterpåtegning
Intet at bemærke.
Behandling
Ældre- og Sundhedsudvalget den 17. august 2026
Magistraten den 24. august 2026
Kommunalbestyrelsen den 9. november 2026.
Historik
Indstilling, den 17. august 2026, punkt 64:
Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget
1. indstiller til Magistraten, at den opdaterede plejeboligmasterplan inklusive det supplerende kapitel 13 danner grundlag for den videre planlægning, hvorved der foreligger forslag for såvel uændrede og ændrede visitationskriterier,
2. indstiller til Magistraten, at orientering om aktivitetscenter tages til efterretning,

3. indstiller til Magistraten, at det tages til orientering, at der arbejdes videre med en løsning, hvor udgifter til tomgang på 6 pladser på Østervang pr. 1. januar 2027 dækkes af midler afsat ifm. Sundhedsreformen,
4. indstiller til Magistraten, at orientering om videre proces tages til efterretning, og 5. godkender, at der ikke arbejdes videre med etablering af produktionskøkkener på
Flintholm, Lindehaven, Nimbus og Østervang, og at denne beslutning indgår i plejeboligmasterplanen.
Beslutning fra Ældre- og Sundhedsudvalget 2026-29, den 17. august 2026, punkt 64:
Ældre- og Sundhedsudvalget
1. indstiller til Magistraten, at den opdaterede plejeboligmasterplan inklusive det supplerende kapitel 13 danner grundlag for den videre planlægning, hvorved der foreligger forslag for såvel uændrede og ændrede visitationskriterier, 
2. indstiller til Magistraten, at orientering om aktivitetscenter tages til efterretning, 
3. indstiller til Magistraten, at det tages til orientering, at der arbejdes videre med en løsning, hvor udgifter til tomgang på seks pladser på Østervang pr. 1. januar 2027 dækkes af puljer ifm. Sundhedsreformen,
4. indstiller til Magistraten, at orientering om videre proces tages til efterretning,
5. oversendte spørgsmålet om eventuel udvidelse af aktivitetscenteraktivitet til drøftelserne om budget 2027 og
6. oversendte spørgsmålet om etablering af produktionskøkkener på Flintholm, Lindehaven, Nimbus og Østervang til drøftelserne om budget 2027.

Beslutning

Magistraten og Ældre- og Sundhedsudvalget
1. indstiller til kommunalbestyrelsen, at den opdaterede plejeboligmasterplan inklusive det supplerende kapitel 13 danner grundlag for den videre planlægning, hvorved der foreligger forslag for såvel uændrede og ændrede visitationskriterier, 
2. indstiller til kommunalbestyrelsen, at orientering om aktivitetscenter tages til efterretning, 
3. indstiller til kommunalbestyrelsen, at det tages til orientering, at der arbejdes videre med en løsning, hvor udgifter til tomgang på seks pladser på Østervang pr. 1. januar 2027 dækkes af puljer ifm. Sundhedsreformen,
4. indstiller til kommunalbestyrelsen, at orientering om videre proces tages til efterretning,
5. oversendte spørgsmålet om eventuel udvidelse af aktivitetscenteraktivitet til drøftelserne om budget 2027 og
6. oversendte spørgsmålet om etablering af produktionskøkkener på Flintholm, Lindehaven, Nimbus og Østervang til drøftelserne om budget 2027.