Frederiksberg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 15. september, Folkeoplysningsudvalget 2026-29, Frederiksberg

Beslutning om sanktioner på baggrund af afregning 2025

Forvaltningen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget 1. tager sanktioner overfor foreninger og aftenskoler i forbindelse med mangler ved afregning for tilskudsåret 2025 til efterretning, og 2. beslutter hvorvidt der skal være yderligere sanktioner for foreninger med gentagne mangler.

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Folkeoplysningsudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Folkeoplysningsudvalget besluttede, 1. at tage sanktioner overfor foreninger og aftenskoler i forbindelse med mangler ved afregning for tilskudsåret 2025 til efterretning, og 2. ikke på det nuværende grundlag at give yderligere sanktioner for foreninger og aftenskoler med gentagende mangler, idet man vil afvente, om forvaltningen finder anledning til at forelægge eventuelle sager påny på det kommende møde.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget
1. tager sanktioner overfor foreninger og aftenskoler i forbindelse med mangler ved afregning for tilskudsåret 2025 til efterretning, og
2. beslutter hvorvidt der skal være yderligere sanktioner for foreninger med gentagne mangler.

Beslutning

Folkeoplysningsudvalget besluttede,
1. at tage sanktioner overfor foreninger og aftenskoler i forbindelse med mangler ved afregning for tilskudsåret 2025 til efterretning, og
2. ikke på det nuværende grundlag at give yderligere sanktioner for foreninger og aftenskoler med gentagende mangler, idet man vil afvente, om forvaltningen finder anledning til at forelægge eventuelle sager påny på det kommende møde.
Anledning
'Frederiksberg-ordningen 2025–2028' og 'Retningslinjer for aftenskolevirksomhed' beskriver kravene og sanktionerne til foreningerne og aftenskolerne i forbindelse med dokumentation og afregning af tilskud. Retningslinjerne skal sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og retfærdig fordeling af de kommunale midler på folkeoplysningsområdet. Foreningerne og aftenskolerne skal bl.a. indsende referater fra generalforsamlinger og regnskabsmateriale rettidigt.
Foreningerne skal afrapportere senest den 30. april hvert år. Der udsendes information inden april samt en påmindelse medio april. Indsendes der ikke materiale, udsendes en mail med ny frist den 31. maj. Foreninger, der indsender mangelfuldt materiale, modtager i maj en mail med frist for genindsendelse den 31. maj. Modtages materialet først efter den 15. juni, sanktioneres foreningen og sagen forelægges for Folkeoplysningsudvalget.
Ved afregningen for tilskudsåret 2025 har otte foreninger og en aftenskole ikke levet op til kravene. Der er i alle tilfælde tale om, at afleveringsfristerne er overskredet, og at der har været flere forskellige mangler. Manglerne er beskrevet nedenfor.
I forhold til de enkelte foreninger og aftenskole er der nedenfor en kort beskrivelse af forløb, mangler og de allerede fastlagte sanktioner. Folkeoplysningsudvalget har mulighed for at

beslutte yderligere sanktioner, som kan bestå i krav om tilbagebetaling af tilskud, frakendelse af deres godkendelse som folkeoplysende forening/aftenskole samt fratagelse af deres tider i kommunale/kommunalt betalte faciliteter. Derudover kan foreninger også sanktioneres med en advarsel.
Alle nævnte foreninger og aftenskoler er blevet vejledt eller tilbudt vejledning fra forvaltningen ift. krav ved afregningen.
FDF F4
FDF F4 er en del af de uniformerede korps og holder til i kommunale lokaler på Nyelandsvej ved siden af Godthaabskirken. Foreningen havde 95 medlemmer pr. 1. oktober 2025, hvoraf 63 var under 25 år.
Foreningen har fortsat ikke indsendt afregnings materiale for 2025. Ultimo april 2026 har forvaltningen haft telefonisk kontakt med foreningen, hvor foreningen oplyste at måtte udskyde generalforsamlingen til den 6. maj 2026, og derfor ikke kunne indsende materialet rettidigt. Foreningen fik herefter forlænget frist til at indsende materialet. På trods af efterfølgende rykkere fra forvaltningen i maj og juni, har foreningen endnu ikke indsendt afregningsmateriale.
I 2023 havde forvaltningen et forløb med foreningen vedr. regnskabsudeståender fra 2018, 2019, 2020 og 2021. Sagen blev forelagt folkeoplysningsudvalget i maj 2023, hvor udvalget besluttede, at tilskud, der kunne have været udbetalt de pågældende år, bortfaldt. Der blev ikke givet yderligere sanktioner.
Sanktion:
Jvf. Frederiksberg-ordningen §11 vil et evt. aktivitetstilskud i 2027 blive reduceret med 15 %. 2. rate af deres aktivitets- og lokaletilskud for 2026 er tilbageholdt (68.912 kr.), og foreningen kan ikke modtage tilskud, før end materialet er indsendt. Da forvaltningen ikke har modtaget afregningsmateriale for lokaletilskuddet i 2025, vil denne regulering udgøre 53.652 kr., svarende til det fulde lokaletilskud for 2025.
RG Friends
RG Friends er en rytmisk gymnastikforening og har to hold i Kedelhallen og et hold på Skolen på La Cours Vej. Foreningen havde 16 medlemmer pr. 1. oktober 2025, hvoraf 10 var under 25 år.
Foreningen har indsendt ufærdigt afrapporteringsmateriale, herunder mangler ved regnskabet, idet der er sket en tilskudsregulering i 2025, som ikke er medtaget i foreningens regnskab. Foreningen har fortsat ikke indsendt korrekt regnskab.
Derudover manglede foreningen at indsende vedtægter og underskrevet referat fra generalforsamlingen, hvilket foreningen efterfølgende har fremsendt men for sent.

Foreningen har modtaget fem mails fra forvaltningen vedr. manglerne og evt. sanktioner i perioden den 20. marts frem til den 22. juni 2026.
RG Friends har ikke overhold frister vedr. afregning for 2023, 2024 og 2025. De år de har modtaget aktivitetstilskud, er de derfor blevet reduceret med 10-15 %.
Sanktion:
Jvf. Frederiksberg-ordningens §11 vil foreningens 2. rate af aktivitetstilskuddet for 2026 ikke blevet udbetalt og foreningens aktivitetstilskud i 2027 vil blive reduceret med 15 %.
Frederiksberg Parkour
Frederiksberg Parkour er en parkour forening der holder til omkring og i KU.BE. Foreningen har 196 medlemmer, alle under 25 år pr. 1. oktober 2025.
Foreningen har indsendt afregningsmateriale den 16. juni 2026, men deres regnskab stemmer ikke overens med forvaltningens oplysninger. På den baggrund er 2. rate af foreningens aktivitetstilskud for 2026 tilbageholdt.
Foreningen modtog ikke aktivitetstilskud i 2025, da foreningen indmeldte medlemstal for sent. Foreningen ansøgte og modtog i stedet et tilskud på 40.000 kr. fra folkeoplysningsudvalgets udviklingspulje. I regnskabet har foreningen anført et tilskud på 66.653 kr. fra Frederiksberg Kommune. Forvaltningen har i juni skrevet til foreningen for at få en afklaring på forskellen mellem de to beløb, men foreningen er ikke vendt tilbage.
Sanktion:
Jvf. Frederiksberg-ordningens §11 vil foreningens 2. rate af aktivitetstilskud ikke blevet udbetalt, før der er afklaring på regnskabet for 2025, og foreningens aktivitetstilskud i 2027 vil blive reduceret med 15 %.
Cirkus Vista
Cirkus Vista er en mindre forening der mødes om søndagen i KU.BE til cirkusaktiviteter. Foreningen modtager ikke aktivitetstilskud i 2026, da de indmeldte 0 betalende medlemmer under 25 år pr. 1. oktober 2025.
Foreningen har siden et bestyrelsesskifte i 2024 kæmpet med at genopbygge sit medlemsgrundlag og styrke foreningens drift.
Foreningen har modtaget fem mails fra forvaltningen om indsendelse af afrapportering for 2025 i perioden den 20. marts til 11. august 2026, hvor foreningen først har reageret på den sidste mail og indsendt afregningsmateriale den 18. august 2026.
Det indsendte materiale giver dog anledning til en dialog mellem foreningen og forvaltningen

for at få afdækket omfanget af mangler i materialet. Der er aftalt et møde med foreningen medio september 2026.
Sanktion:
Jvf. Frederiksberg-ordningens §11 vil et evt. aktivitetstilskud til foreningen i 2027 blive reduceret med 15 %. Såfremt dialogen med foreningen giver anledning til yderligere sanktioner, vil dette blive forelagt folkeoplysningsudvalget.
FCX Frederiksberg
Er en mindre forening der spiller Futsal og Futsalito. I oktober 2025 indrapporterede foreningen 17 medlemmer, herunder 16 under 25 år. Foreningen har hold i KU.BE, Skolen på Grundtvigsvej og Skolen ved Nordens Plads.
Foreningen indsendte den 30. april 2026 mangelfuldt afrapporterings materiale, og der var frem til den 29. juni dialog med foreningen. Forvaltningen gjorde den 1. juli 2026 foreningen opmærksom på, at der fortsat er mangler i afregningsmaterialet. Forvaltningen har ikke hørt tilbage fra foreningen.
Foreningens aktivitetstilskud i 2025 og 2026 er blevet reduceret med 10-15 % som følge af manglende overholdelse af frister for indsendelse af ansøgnings- og afrapporteringsmateriale.
Sanktion:
Jvf. Frederiksberg-ordningens §11 er foreningens anden rate af aktivitetstilskuddet i 2026 tilbageholdt og et evt. aktivitetstilskud til foreningen i 2027 vil blive reduceret med 5 %.
Frederiksberg Aikido Klub
Er en lokaleforening der afholder kampsportsaktiviteter i Bülowsvejhallen. I foreningens medlemsindberetning fra 1. oktober 2025 er der registreret 40 medlemmer.
Foreningen indsendte materiale den 16. marts 2026. Ved gennemgangen blev der konstateret væsentlige mangler.
Foreningen blev herefter anmodet om at fremsende supplerende dokumentation. I forbindelse med den videre sagsbehandling gennemgik forvaltningen desuden foreningens afrapporteringer for tidligere år. Gennemgangen viste yderligere forhold, som foreningen blev anmodet om at bringe i orden.
Forvaltningen modtog denne dokumentation den 25. august 2026.
Sanktion: På baggrund af sagens samlede forløb, herunder den igangværende dialog med foreningen og arbejdet med at afhjælpe de konstaterede mangler, anbefales det ikke, at den ordinære

sanktion om fratagelse af lokaler fra 1. august og frem til årsskiftet bringes i anvendelse. Såfremt dialogen med foreningen giver anledning til yderligere sanktioner, vil dette blive forelagt folkeoplysningsudvalget.
Ældresagens Aftenskole
Ældresagens Aftenskole har i 2026 haft en række udfordringer omkring udarbejdelsen af deres regnskab for 2025, som har gjort, at forvaltningen først den 25. august har modtaget et underskrevet regnskab med revisionspåtegning og en underskrevet bestyrelsesliste. Enkelte andre bilag var modtaget ultimo juli. Fristen for indsendelse var den 30. april.
Frem til den 25. august har forvaltningen udsendt fem mails vedr. det manglende materiale, som i flere tilfælde er blevet beklaget/besvaret med IT problemer og udfordringer med at udskille aftenskolens regnskab fra Ældresagens regnskab samt revisorens ferieafvikling.
En gennemgang af det netop indsendte regnskab har desværre vist, at det ikke kan godkendes. Flere af kommunens tilskud er enten forkert anført eller helt udeladt.
Det bemærkes, at aftenskolen de seneste to år er blevet reduceret med 5 % af følgende års tilskud som følge af tilsvarende forsinkelser.
Sanktion:
Forvaltningen har meddelt Ældresagens Aftenskole, at der jvf. § 15 i Retningslinjerne for Aftenskolevirksomhed vil blive foretaget en reduktion på 15 % i tilskuddet for 2027, ligesom man har nævnt, at Folkeoplysningsudvalget vil blive orienteret om sagen. Udvalget har mulighed for at indføre yderligere sanktioner.
Endvidere har man meddelt, at udbetalingen af yderligere a conto rater på årets tilskud vil blive sat i bero, indtil der foreligger et korrekt og godkendt årsregnskab.
Nye foreninger, der enten er godkendt i slut 2025 eller start 2026
CBS Basketball Collective - Aktivitets tilskuddet reduceres med 15 % i 2027, da foreningen indsendte det sidste afrapporteringsmateriale den 8. juni 2026.
Frederiksberg Brydeklub - Aktivitets tilskuddet reduceres med 10 % i 2027, da foreningen indsendte det sidste afrapporteringsmateriale den 18. maj 2026.
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at Folkeoplysningsudvalget tager de givet sanktioner over for foreningerne og aftenskolen til efterretning, jf. Frederiksberg-ordningen og Retningslinjer for aftenskolevirksomhed i forbindelse med afrapportering for tilskudsåret 2025.
Forvaltningen anbefaler, at Folkeoplysningsudvalget beslutter, om der skal gives yderligere

sanktioner til de to foreninger med gentagende forseelser herunder, FDF F4 og RG Friends.

Kilde: Frederiksberg Kommune, Folkeoplysningsudvalget 2026-29, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.