Frederiksberg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 15. september, Folkeoplysningsudvalget 2026-29, Frederiksberg

Beslutning om retningslinjer for fordeling af lokaletilskud

Forvaltningen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget drøfter tiltag med henblik på at fastholde en høj tilskudsprocent for lokaletilskud og fremadrettet give større mulighed for nye ansøgninger til lokaletilskud.

Kort fortalt

Hvem
Folkeoplysningsudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Folkeoplysningsudvalget besluttede ikke at yde tilskud til de tre tiltag beskrevet i sagen fra juni. Dog vil der i særlige tilfælde kunne gives dispensation, hvis det ikke medfører reduceret tilskud til øvrige lokaletilskudsmodtagere. Dvs. at følgende ansøgninger kan afvises: Tilskud til opbevaring af foreningsmaterialer. Tilskud til faste hold, hvis aktivitet udøves i faciliteter beliggende udenfor Frederiksberg.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget
drøfter tiltag med henblik på at fastholde en høj tilskudsprocent for lokaletilskud og fremadrettet give større mulighed for nye ansøgninger til lokaletilskud.

Beslutning

Folkeoplysningsudvalget besluttede
ikke at yde tilskud til de tre tiltag beskrevet i sagen fra juni. Dog vil der i særlige tilfælde kunne gives dispensation, hvis det ikke medfører reduceret tilskud til øvrige lokaletilskudsmodtagere. Dvs. at følgende ansøgninger kan afvises:
Tilskud til opbevaring af foreningsmaterialer. Tilskud til faste hold, hvis aktivitet udøves i faciliteter beliggende udenfor Frederiksberg. Tilskud til camps og lejre udenfor kommunen, hvis der kan stilles aktivitetsfaciliteter til rådighed på Frederiksberg. at skabe yderligere økonomisk råderum gennem en moderat justering af § 26-grænsen til 2.500 kr. pr. medlem under 25 år. Dette vil medføre lavere lokaletilskud på 92.000 kr. og påvirker et begrænset antal foreninger sammenlignet med en større reduktion til 2.000 kr. at nedsætte taksten for lejrovernatninger til 60 kr.
Anledning I forbindelse med fordelingen af lokaletilskud for 2026 blev tilskudsprocenten på tværs af foreningerne reduceret og nye ansøgninger blev afvist, jf. §25 i Folkeoplysningsloven. På den baggrund besluttede Folkeoplysningsudvalget at drøfte rammerne for udmøntning af lokaletilskud, hvilket udvalget gjorde på deres møde den 16. juni 2026. Folkeoplysningsudvalget anmodede på dette møde forvaltningen om en udvidet sagsfremstilling til mødet i september 2026.
For at Folkeoplysningsudvalget fremadrettet skal have mulighed for at imødekomme nye ansøgninger til lokaletilskudsbudgettet, har forvaltningen undersøgt tiltag, der kan bidrage til at skabe økonomisk råderum indenfor budgettet. Jf. vedhæftede referat og sagsfremstilling fra mødet den 16. juni var forslagene der:
Afvise tilskud til opbevaring af foreningsmaterialer i eller udenfor kommunen ud over de allerede indgåede fire aftaler Afvise tilskud til faste hold, hvis aktivitet udøves i faciliteter beliggende udenfor Frederiksberg

Afvise tilskud til camps og lejre udenfor kommunen, hvis der kan stilles aktivitetsfaciliteter til rådighed på Frederiksberg
På baggrund af Folkeoplysningsudvalgets drøftelser har forvaltningen undersøgt yderligere to tiltag til at regulere lokaletilskuddet:
Nedsættelse af taksten for § 26
Nedsættelse af taksten for leje af lejrpladser.
§ 26-taksten
Som yderligere tiltag har Folkeoplysningsudvalget mulighed for at anvende Folkeoplysningslovens § 26 med en reduktion af den fastsætte grænse for lokaletilskud pr. medlem under 25 år. §26-grænsen var ved udmøntningen for 2026 på 2.856 kr. Forvaltningen har undersøgt konsekvenserne for en reduktion af at reducere § 26-grænsen til 2.500 kr. hhv. 2.000 kr. Hvis § 26-grænsen reduceres til 2.500 kr. har dette konsekvenser for 5 foreninger og vil reducere de samlede udgifter til lokaletilskud med 92.239 kr. Ved en reduktion af § 26-grænsen til 2.000 kr. vil det have indvirkning på 9 foreninger med en samlet reduktion af udgifterne til lokaletilskuddet på 383.639 kr.

grænsen (pr. medlem under 25

Konsekvenser for antal idrætsforeninger

år)

Konsekvenser

for antal

Konsekvenser

uniformerede for antal øvrige foreningstyper

korps

Samlet beregnet lokaletilskud for alle tilskudsmodtagere

Takst for lejrovernatninger
Ved fordelingen af lokaletilskud for 2026 besluttede Folkeoplysningsudvalget at indføre en takst på 80 kr. pr. deltager pr. overnatning på lejrpladser, som grundlag for beregning af ansøgte tilskud til lejerpladser.
Forvaltningen har undersøgt konsekvenserne af at ændre taksten, hvor en nedsættelse af taksten fra 80 kr. til 60 kr. kun ville have haft indflydelse på én forening, der vil blive reduceret 2.500 kr. i lokaletilskud. Den umiddelbare effekt af tiltaget vil dermed være begrænset, men kan medvirke til at lokaletilskud til lejrplader fastholdes på et stabilt niveau.
For de uniformerede korps ligger de faktiske lokaleudgifter ofte væsentligt under det beløb, der beregnes ud fra taksten gange aktivitetstimer/overnatninger. Det er derfor typisk de faktiske udgifter, der bliver det afgørende beregningsgrundlag. En ændring af taksten for lejrpladsovernatninger vil derfor have en begrænset betydning for det samlede lokaletilskud.
Det er forvaltningens vurdering, at en implementering af de fem tiltag vil give mulighed for, at Folkeoplysningsudvalget fremadrettet i højere grad kan fastholde en høj tilskudsprocent og imødekomme nye ansøgninger indenfor lokaletilskudsbudgettet.
Tilskudspuljer

På mødet den 16. juni anmodede Folkeoplysningsudvalget endvidere om en kort gennemgang af Folkeoplysningsudvalgets eksisterende puljer, som foreninger kan søge. De folkeoplysende foreninger på Frederiksberg kan søge nedenstående tre tilskudspuljer.
Aktivitetstilskud: Tilskud der ydes til foreningsmedlemmer under 25 år. Tilskuddet udbetales til foreninger uden dokumentation for afholdte udgifter på baggrund af antal medlemmer under 25 år. Aktivitetstilskuddet skal dække udgifter til materialer, kurser og evt. forplejning. Aktivitetstilskuddet kan ikke overstige kalenderårets samlede kontingentindtægter fra foreningens medlemmer i alderen 0 - 25 år. Størrelsen på tilskuddet afhænger af de midler der er afsat i kommunens budget og antal af indberettede medlemmer i forbindelse med ansøgning.
Udviklingspuljen: Denne kan søges af alle godkendte folkeoplysende foreninger og aftenskoler med henblik på forsøgs- og udviklingsprojekter, midlertidig støtte til lukningstruede foreninger, ekstraordinære anskaffelser og kurser til foreninger med få medlemmer samt start- og udviklingshjælp til nye foreninger.
Lokaletilskud: Kan søges af foreninger, hvor kommunen ikke har mulighed for at stille egnede lokaler til rådighed. I bilag 3 er kriterierne for lokaletilskuddet opridset.
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at Folkeoplysningsudvalget drøfter følgende tiltag med henblik på, at fastholde en høj tilskudsprocent og fremadrettet give større mulighed for at imødekomme nye ansøgninger til lokaletilskud:
Ikke at yde tilskud til de tre tiltag beskrevet i sagen fra juni. Dog vil der i særlige tilfælde kunne gives dispensation, hvis det ikke medfører reduceret tilskud til øvrige lokaletilskudsmodtagere. Dvs. at følgende ansøgninger kan afvises:
Tilskud til opbevaring af foreningsmaterialer.
Tilskud til faste hold, hvis aktivitet udøves i faciliteter beliggende udenfor Frederiksberg.
Tilskud til camps og lejre udenfor kommunen, hvis der kan stilles aktivitetsfaciliteter til rådighed på Frederiksberg.
Skaber yderligere økonomisk råderum gennem en moderat justering af § 26-grænsen til 2.500 kr. pr. medlem under 25 år. Dette vil medføre lavere lokaletilskud på 92.000 kr. og påvirker et begrænset antal foreninger sammenlignet med en større reduktion til 2.000 kr.
Nedsætter taksten for lejrovernatninger til 60 kr.

Kilde: Frederiksberg Kommune, Folkeoplysningsudvalget 2026-29, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.