Frederiksberg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 21. september, Kultur- og Fritidsudvalget 2026-29, Frederiksberg

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Nikolaj Bøgh, Claus Wagenblast-Franck og 2. viceborgmester Alexandra Dessoy om at undersøge mulighederne for at genoplive Frederiksbergs revytradition

Kommunalbestyrelsen oversendte den 18. maj 2026 forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Nikolaj Bøgh, Claus Wagenblast-Franck og 2. viceborgmester Alexandra Dessoy om at undersøge mulighederne for at genoplive Frederiksbergs revytradition.

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Kultur- og Fritidsudvalget udsatte sagen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget
indstiller til Magistraten, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, da der ikke kan findes finansiering inden for det eksisterende budget.
Overskrift Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Nikolaj Bøgh, Claus WagenblastFranck og 2. viceborgmester Alexandra Dessoy om at undersøge mulighederne for at genoplive Frederiksbergs revytradition Anledning Kommunalbestyrelsen oversendte den 18. maj 2026 følgende forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Nikolaj Bøgh, Claus Wagenblast-Franck og 2. viceborgmester Alexandra Dessoy om at undersøge mulighederne for at genoplive Frederiksbergs revytradition. "Det Konservative Folkeparti foreslår at undersøge mulighederne for, at Frederiksberg kan genoplive sin revytradition, eksempelvis gennem en frederiksbergsk revy eller gennem afholdelse af en årlig revyfestival.

Begrundelse Frederiksberg har en århundredlang revy- og morskabstradition og havde i forlængelse heraf tidligere Revymuseet, der nu indgår i STORM. Men den levende revytradition har ikke været så synlig i byen gennem de seneste mange år. Det foreslås derfor at undersøge mulighederne for at genoplive revytraditionen på Frederiksberg, eksempelvis gennem en egentlig revy eller ved at afholde en årlig revyfestival. Begge dele bør ske i tæt samarbejde med en række af branchens aktører og foreninger, og de frederiksbergske teatre, og aktiviteterne bør gerne være helt eller delvist finansieret af fondsbidrag."
Bemærkninger til forslaget
Det er forvaltningens vurdering - jf. også beslutningsforslaget - at en genoplivning af Frederiksbergs revytradition bør forankres hos eksisterende teatre eller realiseres som et gerne lokalt - privat initiativ. Det bemærkes dog, at Frederiksberg Kommune - under hensyntagen til armslængdeprincippet - ikke i udgangspunktet kan pålægge Riddersalen eller Aveny-T, som modtager kommunalt tilskud, at genoptage eller genoplive revytraditionen på Frederiksberg.
Forvaltningen har været i dialog med Riddersalen og Aveny-T.
Riddersalen oplyser, at de jævnligt får henvendelser fra skuespillere og kunstnere, der spørger, om teatret er interesseret i at starte en tradition med revy på Riddersalen, f.eks. som fast tilbagevendende sommerrevy. Det vil dog passe dårligt ind i teatrets produktionscyklus. Riddersalen er et lille teaterhus og har bare én scene, som er optaget af andre aktiviteter det meste af tiden, og det vil derfor være svært at finde plads til en sommerrevy, som vil kræve både bygge-, prøve- og spilletid - realistisk fra maj til august. Det har teatret ikke mulighed for.
Umiddelbart er det heller ikke Riddersalens opfattelse, at der mangler et revyformat på Frederiksberg. Der findes gode revyer i hovedstadsområdet, og det virker til at dække behovet for revy ganske godt. Riddersalen har dog intet imod, hvis andre ville tage initiativ til en revy på Frederiksberg.
Aveny-T har i udgangspunktet været mere positive i forhold til forslaget. Forvaltningen har derfor bedt Aveny-T om at undersøge muligheden for at genoplive Frederiksbergs revytradition. Som led heri har teatret udarbejdet en projektbeskrivelse for etableringen af en ny revy på Frederiksberg med arbejdstitlen ”Revenyen”, som er vedlagt som bilag 1.
Projektbeskrivelsen indeholder forslag om at etablere en ny revy på Frederiksberg med en pilotproduktion i første år. Revyen vil skulle indeholde aktuelle tekster og musikalske numre, satire og politisk revy samt lokale Frederiksberg-referencer. Revyen vil skulle kombinere nye komiske talenter med etablerede revykunstnere og vil desuden inddrage nye formater, digitale elementer og aktiviteter knyttet til forestillingen.
Aveny-T foreslår et kunstnerisk setup, hvor teatrets ledelse arbejder sammen med relevante kunstneriske medskabere og revyeksperter. Det er ikke hensigten at genskabe en historisk revy, men at udvikle en revy, der afspejler sin samtid. Det er samtidig teatrets ambition, at revyen bliver en årligt tilbagevendende forestilling. Forestillingen kan enten finde sted på Aveny-T eller i et lejet telt på Frederiksberg Runddel med plads til op til 600 publikummer.

Aveny-T estimerer, at der er et samlet budgetbehov på ca. 5,5 mio. kr. for en pilotproduktion på Aveny-T i fx 2028. Det omfatter bl.a. løn, produktion, leje af prøvelokaler, marketing og royalty. Budgettet forudsætter en finansiering på 2,0 mio. kr. fra Frederiksberg Kommune, 250.000 kr. fra private fonde, 500.000 kr. i egenfinansiering fra Aveny-T samt ca. 2,7 mio. kr. i entréindtægter. Den mulige teltversion har et samlet budgetbehov på 7,9 mio. kr., da der vil være væsentlige merudgifter til telt, stole, scene, toiletvogne mv. Teltversionen forudsætter en finansiering på 4,5 mio. kr. fra Frederiksberg Kommune.
Forvaltningen vurderer, at projektet er et kvalificeret bud på, hvordan Frederiksbergs revytradition kan genoplives i en nutidig og moderne form. Budgetbehovet på 2,0 mio. kr. fra Frederiksberg Kommune vurderes dog at være relativt højt og kan ikke finansieres inden for kommunens eksisterende budget. Der kan derfor være potentiale for en større grad af fondsfinansiering eller at justere projektets ambitionsniveau - og dermed reducere det kommunale finansieringsbehov. Det kan dog samtidig overvejes at understøtte revytraditionen på andre måder, eksempelvis gennem støtte til en revyfestival, der kan samle forskellige revyaktører og -formater på Frederiksberg, og som må forventes at være mindre omkostningstung end etableringen af en egentlig revyproduktion.
Forvaltningen er desuden bekendt med, at den private kulturaktør Frederiksberg Varieté, som arbejder med udvikling og finansiering af kulturelle projekter, har tilkendegivet interesse for på længere sigt at engagere sig i revyaktiviteter på Frederiksberg.
Anbefaling
Det anbefales, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, da der ikke kan findes finansiering inden for det eksisterende budget.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Kultur- og Fritidsudvalget, Magistraten, Kommunalbestyrelsen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget
udsatte sagen.

Kilde: Frederiksberg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget 2026-29, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.