Besluttet 21. september, Magistraten 2026-29, Frederiksberg
Orientering om danmarkskortene over kommunernes omgørelsesprocenter for 2025
Hvert år offentliggør Socialministeriet det såkaldte danmarkskort, der viser andelen af borgernes påklagede sager på socialområdet, som omgøres af Ankestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Magistraten 2026-29, Frederiksberg Kommune
- Hvornår
- Mandag 21. september 2026
- Status
- Besluttet. Magistraten og Børneudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at orientering om Social- og Boligministeriets danmarkskort over kommunernes omgørelsesprocenter for 2025 på det samlede socialområde tages til efterretning. Magistraten og Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, at orientering om Social- og Boligministeriets Danmarkskort over kommunernes omgørelsesprocenter for 2025 på det samlede socialområde tages til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børneudvalget indstiller til Magistraten,
at orientering om Social- og Boligministeriets danmarkskort over kommunernes
omgørelsesprocenter for 2025 på det samlede socialområde tages til efterretning.
Socialudvalget
1. indstiller til Magistraten, at orientering om Social- og Boligministeriets danmarkskort over kommunernes omgørelsesprocenter for 2025 på det samlede socialområde tages til efterretning, og
2. bad forvaltningen om at give en status til udvalget, hvis kvaliteten på området forværres.
Ældre- og Sundhedsudvalget
indstiller til Magistraten, at orientering om Social- og Boligministeriets Danmarkskort over kommunernes omgørelsesprocenter for 2025 på det samlede socialområde tages til efterretning.
Anledning
Socialministeriet offentliggør årligt et danmarkskort over omgørelsesprocenter for de sager, som Ankestyrelsen behandler i forbindelse med, at borgere klager over kommunernes afgørelser på det sociale område. Med denne sag beskrives resultaterne for Frederiksberg Kommune set i sammenhæng med tidligere år samt tallene på landsplan. Efter behandling i de tre fagudvalg forelægges sagen for Magistraten og kommunalbestyrelsen, idet lov om retssikkerhed og administration på det sociale område stiller krav om, at kommunalbestyrelsen skal behandle danmarkskortet på et møde.
Danmarkskortet består af tre dele – et overordnet kort med omgørelsesprocenter på hele socialområdet samt to underliggende kort (børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet), der er delmængder af det overordnede kort. Omgørelsesprocenten er et udtryk for den samlede andel af sager, der bliver enten hjemvist til fornyet behandling i kommunen eller ændret af Ankestyrelsen.
På kortet for det samlede socialområde indgår alle bestemmelser i serviceloven og barnets lov, hvor afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Dog indgår afgørelser, der træffes i kommunernes børne- og ungeudvalg og i ungdomskriminalitetsnævnet, ikke.
Af bilag 1 fremgår danmarkskortet for det specialiserede børneområde samt de to delområder børnehandicapområdet og børnesocialområdet. Af bilag 2 fremgår danmarkskortet for voksenhandicapområdet (udvalgte bestemmelser).
Klagebehandling i Ankestyrelsen
Ankestyrelsen har følgende handlemuligheder ved behandling af klager:
Stadfæstelse: Styrelsen er enig i kommunens afgørelse, som dermed opretholdes over for borgeren.
Hjemvisning: Styrelsen sender sagen tilbage til kommunen til fornyet behandling, hvis der mangler oplysninger i sagen, som styrelsen ikke selv kan indhente.
Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenig i kommunens afgørelse og ændrer/ophæver den med direkte virkning for borgeren. I nogle tilfælde er ændringen ikke til gunst for borgeren.
Danmarkskortet over det samlede socialområde for Frederiksberg Kommune
Ankestyrelsen traf i 2025 175 afgørelser på det samlede sociale område (lov om social service og barnets lov) i Frederiksberg Kommune, hvor 90 sager blev omgjort (hjemvist eller ændret), svarende til en omgørelsesprocent på 51,4 pct.
Antallet af behandlede sager er steget fra 2024, hvor Ankestyrelsen behandlede 140 sager fra Frederiksberg Kommune. Samtidig er omgørelsesprocenten på 51,4 pct. i Frederiksberg Kommune en stigning i forhold til året før, hvor 29 pct. af de 140 afgørelser blev omgjort. Opgørelsen viser overordnet, at omgørelsesprocenten i Frederiksberg Kommune er højere end landsgennemsnittet på det samlede socialområde, som i 2025 er på 47 pct.
Det bemærkes, at antallet af realitetsbehandlede sager i Ankestyrelsen skal ses i lyset af, at borgere bosat i Frederiksberg Kommune ifølge Danmarks Statistik årligt modtager ca. 8.000 ydelser efter de bestemmelser, der er omfattet af opgørelsen på det samlede socialområde.
Danmarkskortet over det specialiserede børneområde for Frederiksberg Kommune
Ankestyrelsen traf i 2025 63 afgørelser på det specialiserede børneområde i Frederiksberg Kommune (14 på børnesocialområdet og 49 på børnehandicapområdet) med en samlet omgørelsesprocent på 59 pct., svarende til i alt 37 afgørelser. Af disse er 31 hjemvist til ny behandling mens 6 er ændret.
På landsplan er omgørelsesprocenten tilsvarende steget fra 44 pct. i 2024 til 55 pct. i 2025.
Der er særligt sket en stigning i antallet af hjemvisninger af afgørelser om handicapkompenserende ydelser. Forvaltningen vurderer, at stigningen blandt andet skal ses i lyset af implementeringen af Barnets Lov, som har medført omfattende ændringer på området herunder i forhold til kravene til inddragelse af børn og unge. Frederiksberg Kommune træffer årligt ca. 2.500 afgørelser efter Barnets Lov og Serviceloven i spørgsmål om hjælp, støtte og service til børn, unge og familier. Børneudvalget orienteres en gang årligt om status og udviklingstiltag i arbejdet med kvaliteten i myndighedssagsbehandlingen på det specialiserede børneområde.
Nedenstående tabel viser Ankestyrelsens afgørelser af de påklagede sager på det specialiserede børneområde for Frederiksberg Kommune i 2025
Sager behandlet i Ankestyrelsen 2025
Realitetsbehandlede sager i alt
Stadfæstet
Hjemvist
Ændret/ophævet
Det specialiserede børneområde - samlet
Det børnesociale område
Børnehandicapområdet
Der henvises til bilag 1 for en yderligere beskrivelse af omgørelsesprocenterne på det specialiserede børneområde.
Danmarkskortet over voksenhandicapområdet for Frederiksberg Kommune
Ankestyrelsen traf i 2025 40 afgørelser på de fire udvalgte bestemmelser på voksenhandicapområdet i Frederiksberg Kommune, hvor 23 sager blev omgjort (hjemvist eller ændret) svarende til en omgørelsesprocent på 58 pct. Der var i alle tilfælde tale om hjemviste sager. Ankestyrelsen har således ikke ændret eller ophævet nogen af kommunens afgørelser.
Antallet af realitetsbehandlede sager og omgørelsesprocenten er steget i forhold til 2024, hvor omgørelsesprocenten var 16 pct. af 25 behandlede sager. Stigningen ses særligt i antallet af klagesager vedrørende servicelovens § 100, som omhandler merudgifter (nu kompensationsberettigede udgifter), hvor der har været 30 påklagede sager i 2025, mod 13 sager i 2024, mens der i 2025 var 16 hjemviste sager mod to i 2024. Forvaltningen vurderer, at stigningen i antallet af hjemviste sager skal ses i sammenhæng med, at kommunen har ønsket større klarhed fra Ankestyrelsen vedrørende fortolkningen af servicelovens § 100.
Derudover ses en stigning i antallet af hjemviste sager vedrørende servicelovens § 96, som omhandler borgerstyret personlig assistance (BPA). Her har der i 2025 været ni påklagede sager med seks hjemviste sager, mod ti sager med to hjemviste sager i 2024. En forklaring på denne stigning kan være, at der er gennemført en række revurderinger og ændrede afgørelser i flere ældre sager.
Tabellen herunder viser en oversigt over de sager på voksenhandicapområdet, som Ankestyrelsen har behandlet i 2025 (antal sager for 2024 i parantes)
Sager behandlet i Ankestyrelsen Antal sager 2025
Stadfæstet
Hjemvist
Kontante tilskud (SEL § 95)
Brugerstyret Personlig Assistance (BPA) (SEL § 96)
Ledsageordning (SEL § 97)
Ændret/ophævet
Merudgifter (SEL § 100)
Antal i alt 2025
Der henvises til bilag 2 for en yderligere beskrivelse af afgørelserne på voksenhandicapområdet.
Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget blev på udvalgsmøderne den 11. maj 2026 orienteret om klager 2025 på det samlede voksenområde.
Udviklingen på det samlede socialområde for Frederiksberg Kommune
Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, er antallet af klager på både børne- og voksenområdet i Frederiksberg Kommune samlet set relativt lavt, mens omgørelsesprocenten i 2025 er højere end landsgennemsnittet på alle områder på nær det børnesociale område.
Forvaltningen arbejder aktivt og målrettet med kvaliteten i afgørelserne, herunder de konkrete og individuelle begrundelser samt med at få minimeret hjemvisningsafgørelserne fra Ankestyrelsen. Både børne- og voksenområdet vil også fremadrettet arbejde målrettet med kvaliteten i afgørelserne, herunder vil der på børneområdet blive arbejdet i overensstemmelse med de udviklingstiltag, der tidligere er forelagt for fagudvalgene. På voksenområdet følges udviklingen i antallet af klager og hjemvisninger tæt med henblik på at sikre, at sagsbehandlingen følger Ankestyrelsens praksis, herunder den linje Ankestyrelsen nu har lagt vedrørende § 100.
Det skal bemærkes, at kommunens revision har foretaget revision af de sociale udgifter for 2025, herunder de to bestemmelser på børnehandicapområdet, hvor der i 2025 er flest sager, der er omgjort af Ankestyrelsen. Revisionen bemærker, at revisionen af de sociale udgifter alene har vist enkeltstående fejl og mangler og således ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger. (jf. møde i Magistraten den 17. august 2026, punkt 167).
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at
orienteringen om danmarkskortene for kommunernes omgørelsesprocenter 2025 tages til efterretning.
Efter behandling i fagudvalg, Magistraten og kommunalbestyrelsen sendes sagen til orientering til Handicaprådet, Seniorrådet og Udsatterådet.
Det bemærkes afslutningsvis, at nærværende sag om danmarkskortet indgår i politisk tilsyn på Socialudvalgets og Ældre- og Sundhedsudvalgets områder, jf. bilag 3 og 4.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser
Borgmesterpåtegning
Nej Behandling Børneudvalget, Socialudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget Magistraten Kommunalbestyrelsen Historik
Indstilling, den 14. september 2026, punkt 75:
Forvaltningen indstiller, at Børneudvalget, Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Magistraten, at orientering om Social- og Boligministeriets danmarkskort over kommunernes omgørelsesprocenter for 2025 på det samlede socialområde tages til efterretning.
Indstilling, den 14. september 2026, punkt 69:
Forvaltningen indstiller, at Børneudvalget, Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Magistraten, at orientering om Social- og Boligministeriets danmarkskort over kommunernes omgørelsesprocenter for 2025 på det samlede socialområde tages til efterretning.
Beslutning fra Børneudvalget 2026-29, den 14. september 2026, punkt 75:
Børneudvalget indstiller til Magistraten, at orientering om Social- og Boligministeriets danmarkskort over kommunernes omgørelsesprocenter for 2025 på det samlede socialområde tages til efterretning.
Indstilling, den 14. september 2026, punkt 78:
Forvaltningen indstiller, at Børneudvalget, Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Magistraten, at orientering om Social- og Boligministeriets danmarkskort over kommunernes omgørelsesprocenter for 2025 på det samlede socialområde tages til efterretning.
Beslutning fra Socialudvalget 2026-29, den 14. september 2026, punkt 69:
Socialudvalget 1. indstiller til Magistraten, at orientering om Social- og Boligministeriets danmarkskort over kommunernes omgørelsesprocenter for 2025 på det samlede socialområde tages til
efterretning, og 2. bad forvaltningen om at give en status til udvalget, hvis kvaliteten på området forværres.
Beslutning fra Ældre- og Sundhedsudvalget 2026-29, den 14. september 2026, punkt 78:
Ældre- og Sundhedsudvalget
indstiller til Magistraten, at orientering om Social- og Boligministeriets Danmarkskort over kommunernes omgørelsesprocenter for 2025 på det samlede socialområde tages til efterretning.
Beslutning
Magistraten og Børneudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen,
at orientering om Social- og Boligministeriets danmarkskort over kommunernes omgørelsesprocenter for 2025 på det samlede socialområde tages til efterretning.
Magistraten og Ældre- og Sundhedsudvalget
indstiller til kommunalbestyrelsen, at orientering om Social- og Boligministeriets Danmarkskort over kommunernes omgørelsesprocenter for 2025 på det samlede socialområde tages til efterretning.
Magistraten og Socialudvalget 1. indstiller til kommunalbestyrelsen, at orientering om Social- og Boligministeriets danmarkskort over kommunernes omgørelsesprocenter for 2025 på det samlede socialområde tages til efterretning, og
Socialudvalget 2. bad forvaltningen om at give en status til udvalget, hvis kvaliteten på området forværres.
Kilde: Frederiksberg Kommune, Magistraten 2026-29, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.