Frederiksberg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

På dagsordenen 26. oktober, Socialudvalget 2026-29, Frederiksberg

Udmøntning af pulje fra budgetaftale 2026 til borgere i hjemløshed

Med budgetaftalen 2026 blev der bevilget en pulje på 0,2 mio. kr. til at styrke arbejdet med rettighedserklæringen for personer i hjemløshed. Sagen beskriver et forslag til udmøntning af bevillingen, der vil understøtte en forbedring af hjemløses vilkår på Frederiksberg.

Det socialeBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Socialudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
Hvornår
Mandag 26. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på frederiksberg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Socialudvalget
godkender udmøntning af puljen i budgetaftale 2026 til styrkelse af arbejdet med at
understøtte rettighedserklæringen for personer i hjemløshed.

Anledning
I budgetaftalen 2026 fremgår følgende på Socialudvalgets område: Pulje til
hjemløserettigheder: Der oprettes en pulje på 0,2 mio. kr. i anlægsmidler i 2026 til initiativer,
der kan styrke arbejdet med rettighedserklæringen for personer i hjemløshed.
Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 2. september 2024 et beslutningsforslag fremsat af
Enhedslisten (Ø) vedrørende Frederiksberg Kommunes tilslutning til Rettighedserklæring for
personer i hjemløshed (sag nr. 224).
Rettighedserklæringen omfatter 11 grundlæggende menneskerettigheder, der har særlig
betydning for personer, der lever i hjemløshed. Puljen i 2026 budgetaftalen skal dermed
understøtte rettighedserklæringen og samtidig understøtte en konkret forbedring af hjemløses
vilkår på Frederiksberg.
Socialfaglige kompetencer internt i forvaltningen og eksternt peger på, at etableringen af et
aflåseligt ladeskab til opladning af mobiltelefoner praktisk vil forbedre forholdene for personer i
hjemløshed. Investeringen vurderes desuden relativt begrænset set i forhold til effekterne.
Kontakt og kommunikation: En opladt mobiltelefon understøtter mulighederne for, at hjemløse
selv kan kontakte eller fastholde kontakten til det offentlige system som sundhedsvæsenet,
behandlingstilbud, politi, ambulance, kommunens sagsbehandlere, familie og netværk.
Ligeledes kan det offentlige system bedre kontakte borgere med en opladt telefon.
Tryghedsskabende og konfliktreducerende: Et aflåseligt ladeskab betyder, at hjemløse ikke
behøver at vogte over deres mobiltelefon under opladningen. I stedet kan tiden bruges til at
hvile, tage bad eller slappe af. Dette forventes at medføre øget tryghed for den enkelte
hjemløse, ligesom det potentielt kan reducere konflikter.

Mobiltelefoner kan have begrænsninger i forhold til det offentliges digitale
selvbetjeningsløsninger, hvorfor en del af puljen også indstilles anvendt til opstillingen af et par
computere til fri afbenyttelse for målgruppen.
Konkret vil ladeskabe og computere blive mest anvendt og dermed give største effekter ved en
opstilling i natvarmestuen på herberget Lærkehøj. Dermed vil ladeskabene og computerne
indgå i den vifte af tilbud, som natvarmestuen tilbyder hjemløse i nattetimerne på
Frederiksberg.

Anbefaling
Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender puljens anvendelse til indkøb og opstilling af
aflåselige ladeskabe og computere. Puljens anvendelse omsætter dermed
rettidighedserklæringens principper til handling ved at sikre borgernes adgang til
kommunikation, deltagelse i samfundet og i bredeste forstand muligheden for at gøre brug af
egne rettigheder.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Borgmesterpåtegning
Nej

Behandling
SU

Kilde: Frederiksberg Kommune, Socialudvalget 2026-29, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.