Besluttet 2. november, Kultur- og Fritidsudvalget 2026-29, Frederiksberg
Orientering om status på kunst i Finsensvej Vest
Der er som led i Budgetaftalen for 2025 afsat 500.000 kr. i 2026 til medfinansiering af kunst i Områdefornyelsen Finsensvej Vest.
Budget og økonomiKultur og fritid
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Kultur- og Fritidsudvalget tog beslutning i Kunstudvalget for Finsensvej Vest vedrørende skitsekonkurrence til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget samt Klima-, Plan- og Boligudvalget
tager beslutning i Kunstudvalget for Finsensvej Vest vedrørende skitsekonkurrence
til efterretning.
Overskrift
Orientering om status på kunst i Finsensvej Vest
Anledning
Kultur- og Fritidsudvalget vedtog i januar 2025 "Strategi for kunst i det offentlige rum", og
strategien bliver i de kommende år udmøntet på John Winthers Plads og i Områdefornyelsen
Finsensvej Vest, idet Kommunalbestyrelsen har afsat en kunstpulje på 1,0 mio. kr. i perioden
2025-2026 til kunst de to steder. Til det konkrete projekt i området ved Finsensvej Vest er der
endvidere afsat 0,5 mio. kr. i regi af områdefornyelsen under Klima-, Plan- og Boligudvalget.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i forlængelse af dette på mødet 2. februar 2026 at
nedsætte et ad hoc Kunstudvalg for Finsensvej Vest efter samme model som det ad hoc
kunstudvalg, der har været nedsat for John Winthers Plads, det vil sige et udvalg med
kunstfaglig majoritet. Kunstudvalget for Finsensvej Vest har endvidere en beboerrepræsentant
fra området for at sikre lokal forankring.
Kunstudvalget for Finsensvej Vest har følgende medlemmer:
Lotte Kofoed, formand for Kultur- og Fritidsudvalget
Nikolaj Bøgh, næstformand for Kultur- og Fritidsudvalget
Christine Buhl Andersen, direktør for Frederiksbergmuseerne
Torben Ribe, billedkunstner
Mads Gamdrup, billedkunstner
Lea Porsager, billedkunstner
Søren Berg, beboerrepræsentant
Kunstudvalgets opgave har været at træffe beslutning om det sted i lokalområdet, der skal
realiseres kunst og udvælge hvilke kunstnere, der skulle inviteres til en skitsekonkurrence.
Kunstudvalget understøttes af forvaltningen, der også skal stå for at rejse fondsmidler til
værket - dette understøttet af kommunens pulje til fundraising.
Kunstudvalget udpegede i marts tre placeringer på Sønderjyllands Allé som potentielle
muligheder for realisering af kunst og på kunstnerne Signe Guttormsen og Pernille With
Madsen, som begge blev inviteret til at udarbejde en skitse til kunst på Sønderjyllands Allé.
Kunstudvalget holdt andet møde i september, hvor de to inviterede kunstnere præsenterede
deres skitseprojekter. Kunstudvalget drøftede efterfølgende skitser og præsentationer og
valgte enstemmigt at pege på Pernille With Madsen som vinder af skitsekonkurrencen. I
Kunstudvalgets begrundelse blev det bl.a. fremhævet, at
Projektet forholder sig til et afgrænset sted, og det har et stærkt koncept, der forholder sig
specifikt til dette sted - bl.a. relaterer det sig til stadion og idræt, som den valgte plads
ligger op ad
Det realiseres i smukke, klassiske og holdbare materialer
Værkerne peger både frem (cyborghånd) og tilbage (ben og arm mimer klassiske
skulpturer fra henholdsvis Antikken og 1930´ernes sports- og kropsskulpturer)
Værket genbruger og arbejder videre med kuglerne, der allerede er på pladsen som
byinventar, hvilket både er loyalt over for den allerede gennemførte fornyelse af pladsen
og bæredygtigt
Værket viser et andet kropsbillede og -ideal end det klassiske
Værket kan både bruges aktivt til at sidde på og kravle på, og det kan være en del af et
rum, hvor man bare opholder sig, og finder ro en stund
Budgettet til projektet er på 1,5 mio. kr., og ligger en del under den maksimale ramme på
2,5 mio. kr.
Der er minimalt vedligehold ved skulpturerne, som er i bronze og marmor, der er stort set
vedligeholdelsesfrit og patinerer med tiden
Næste skridt i processen er at udarbejde en fondsstrategi og rejse de nødvendige fondsmidler
på ca. 700.000 kr. for at realisere værket. Det er forvaltningen, som står for denne proces
understøttet af kommunens pulje til fundraising.
Af hensyn til den kommende fondsproces holdes skitseprojektet fortroligt.
Økonomi
Det foreslåede værk har et budget på 1,5 mio. kr. Finansiering af kunstværket sker for midler
afsat af Kultur- og Fritidsudvalget til kunst i Områdefornyelsen Finsensvej Vest (500.000 kr.),
midler afsat i Områdefornyelsen (500.000 kr.) under Klima-, Plan- og Boligudvalget. Der er
foreløbigt anvendt ca. 200.000 kr. af de afsatte midler til skitsehonorarer og proces. De
resterende midler ca.700.000 kr., skal rejses via fonde. De bevilgede midler fra Kultur- og
Fritidsudvalget og Klima-, Plan- og Boligudvalget vil først blive anvendt i 2027, forudsat at de
fornødne supplerende fondsmidler rejses.
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at beslutning i Kunstudvalget vedr. skitsekonkurrence og kunstprojekt
i Områdefornyelsen Finsensvej Vest tages til efterretning.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Kultur- og Fritidsudvalget, Klima-, Plan- og Boligudvalget
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget
tog beslutning i Kunstudvalget for Finsensvej Vest vedrørende skitsekonkurrence til
efterretning.
Kilde: Frederiksberg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget 2026-29, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.