Besluttet 12. august, Udvalget for Sundhed, Pleje og Forebyggelse, Frederikshavn
Reviderede rammer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter Serviceloven § 18
Center for Sundhed og Ældre indstiller, at 1. de nuværende maksimumsbeløb til pensionistforeninger fastholdes. 2. de nuværende maksimumsbeløb til øvrige foreninger og organisationer fastholdes. 3. tilskud til husleje fastholdes til Jerup Ældre Ældreklub med fortsat mulighed for at søge …
BoligerÆldre og sundhedDet socialeKultur og fritid
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Sundhed, Pleje og Forebyggelse, Frederikshavn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Punkt 1-4 godkendt. Punkt 5 ikke godkendt, idet udvalget ønsker, at retningslinjerne ændres til: Foreninger/lokalforeninger, der har finansielle aktiver over kr. 150.000, herunder likvide midler, aktier, obligationer og tilsvarende værdier. Punkt 6 ikke godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Der skal træffes beslutning om rammer og principper for ansøgning og tildeling af tilskud
til frivilligt socialt arbejde efter Serviceloven § 18 for 2027.
Rammerne revideres årligt med henblik på at sikre, at midlerne fortsat fordeles efter
principper om rette støtte til rette forening. Rammer for puljen 2026 er evalueret og
godkendt af det tidligere Social- og Sundhedsudvalg.
Ved fordeling af puljens midler lægges der vægt på:
Lokal forankring i Frederikshavn Kommune
Forholdet mellem tilskuddets størrelse og antal involverede
Fastholdelse af rekruttering af frivillige
Sundhed og sundhedsfremme i en bred forståelse med afsæt i kommunens
politik ”Sammen om Fremtidens Fællesskaber”.
Retningslinjerne indeholder en række konkrete rammer:
Beløbsrammer for pensionistforeninger:
5.000 kr. til udflugter, 5.000 kr. til sociale arrangementer og 5.000 kr. til drift.
Beløbsrammer for øvrige foreninger:
4.000 kr. til udflugter og 4.000 kr. til sociale arrangementer.
Tematiske prioriteringer bliver særligt tilgodeset fx særligt fokus på forebyggelse
af isolation og ensomhed hos ældre.
Likviditetsgrænse på 125.000 kr. ved den, der ansøger.
(Likvide midler er ikke præciseret.)
Dokumentationskrav og stikprøvekontrol for anvendelse af tilskuddet.
Formålet er at sikre et samarbejde mellem kommunen og den frivillige sociale indsats,
der udføres i kommunen. Hensigten er, at de økonomiske barrierer mindskes for frivillige
organisationer, så de frivillige sociale organisationer opmuntres til at udbygge
eksisterende sociale aktiviteter og udvikle nye, som supplerer den kommunale indsats.
Der tages hensyn til foreninger/aktiviteter, der er placeret i landdistrikter. Herunder har
Jerup Ældreklub fået ekstra tilskud til husleje på 14.400 kr. foruden mulighed for at søge
om tilskud som pensionistforening. Den Selvejende Institution Virkelyst har fået tilskud til
driftsudgifter på hhv. 70.000 kr. i 2025 og 65.000 kr. i 2026. Det tidligere Social- og
Sundhedsudvalg vedtog, at tilskuddet skal reduceres med 5-10 % gældende for 2026 og
årene frem.
Bevillinger på op til 15.000 kr. behandles på administrativt niveau. Bevilliger over 15.000
kr. og afslag behandles af Udvalget for Sundhed, Pleje og Forebyggelse.
Puljen uddeles en gang årligt med ansøgningsfrist 1. november og udbetaling primo
januar.
I 2026 modtog kommunen 75 ansøgninger om tilskud fra § 18-puljen. Af disse opfyldte 62
ansøgninger betingelserne i de gældende retningslinjer og blev bevilliget tilskud.
Indstilling
Center for Sundhed og Ældre indstiller, at
1. de nuværende maksimumsbeløb til pensionistforeninger fastholdes.
2. de nuværende maksimumsbeløb til øvrige foreninger og organisationer
fastholdes.
3. tilskud til husleje fastholdes til Jerup Ældre Ældreklub med fortsat mulighed for at
søge maksimumsbeløb til udflugter, sociale arrangementer og drift som en
pensionistforening.
4. tilskud til Den Selvejende Institution Virkelyst fortsat reduceres med 5-10%
gældende for 2026 og årene frem fastholdes.
5. den nuværende likviditetsgrænse ved den, der ansøger fastholdes.
6. begrebet ”likvide midler” ikke præciseres.
Beslutning
Punkt 1-4 godkendt.
Punkt 5 ikke godkendt, idet udvalget ønsker, at retningslinjerne ændres til:
Foreninger/lokalforeninger, der har finansielle aktiver over kr. 150.000, herunder likvide
midler, aktier, obligationer og tilsvarende værdier.
Punkt 6 ikke godkendt.
Bilag
- 1. Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter Servicelovens § 18_Gældende fra 2026 (DokumentID:
- 2. Oversigt over ansøgninger, uddelinger og afslag 2026 (DokumentID: 8850019 - EMN-2024-04643)
Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Sundhed, Pleje og Forebyggelse, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.