På dagsordenen 28. oktober, Frederikshavn Byråd, Frederikshavn
Tilpasning af styrelsesvedtægt
Direktionssekretariatet indstiller, at 1. styrelsesvedtægten tilpasses på baggrund af Ankestyrelsens bemærkninger 2.
Kort fortalt
- Hvem
- Frederikshavn Byråd, Frederikshavn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles onsdag 28. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Administrationen har modtaget henvendelse fra Ankestyrelsen, hvori de beder om, at
kommunen ændrer vores styrelsesvedtægt.
Den første tilpasning er vedrørende køb og salg af fast ejendom, hvor det fremgår af
styrelsesvedtægten, at Kommunaldirektøren og direktøren for de tekniske områder
sammen kan godkende og afslutte handler med salg af mindre arealer såfremt at arealet
ikke selvstændigt kan bebygges, at salgsprisen ikke overstiger 100.000 kr. og at køber
afholder alle omkostninger forbundet med handlen.
Ankestyrelsen opfatter ikke, at en sådan administrativ kompetencebemyndigelse er i
overensstemmelse med kommunestyrelsesloven.
Administrationen anbefaler derfor, at afsnittet udgår af styrelsesvedtægten, men at
byrådet fortsat giver Kommunaldirektøren og direktøren for de tekniske områder
bemyndigelsen.
Den anden tilpasning er vedrørende vederlag, hvor det af styrelsesvedtægten fremgår, at
vederlæggelse til formænd ophører, når formanden på grund af forfald i en uafbrudt
periode på 3 måneder ikke har varetaget formandshvervet.
Ankestyrelsen henviser til bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension mv. for
varetagelsen af kommunale hverv, som trådte i kraft den 1. januar 2022. Med
bekendtgørelsen fulgte en ændring, således at vederlag ophører med udgangen af den
kalendermåned, hvor medlemmet i en uafbrudt periode på 1 måned ikke har varetaget
det pågældende hverv, indtil medlemmet på ny varetager hvervet.
Administrationen anbefaler, at styrelsesvedtægten tilpasses, således at den er i
overensstemmelse med vederlagsbekendtgørelsen.
Ændringer i styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger med mindst seks dages
mellemrum. Sagen vil således behandles igen på byrådsmødet den 25. november 2026.
Indstilling
Direktionssekretariatet indstiller, at
1. styrelsesvedtægten tilpasses på baggrund af Ankestyrelsens bemærkninger
2. Kommunaldirektøren og direktøren for de tekniske områder bemyndiges til
sammen at kunne godkende og afslutte handler med salg af mindre arealer,
såfremt at arealet ikke selvstændigt kan bebygges, at salgsprisen ikke overstiger
100.000 kr. og at køber afholder alle omkostninger forbundet med handlen.
Bilag
- 1. Nuværende styrelsesvedtægt 2026 - 2029 (DokumentID: 8958970 - EMN-2026-03101)
- 2. Styrelsesvedtægt 2026 - 2029 - med ændringer (DokumentID: 8958971 - EMN-2026-03101)
Kilde: Frederikshavn Kommune, Frederikshavn Byråd, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.