Frederikshavn
Skift kommune
KøbenhavnFrederikshavnAlle kommuner

På dagsordenen 28. oktober, Frederikshavn Byråd, Frederikshavn

Handleplan ifm. Ankestyrelsens Danmarkskort over omgørelsesprocenter 2025

Center for Familie og Center for Handicap og Psykiatri indstiller, at der ikke udarbejdes en handleplan, men fortsat arbejdes med den juridiske kvalitet via kontinuerlig tilpasning af procedurer og retningslinjer. Økonomi og Løn indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 godkendes.

Det socialeBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Frederikshavn Byråd, Frederikshavn Kommune
Hvornår
Onsdag 28. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles onsdag 28. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I 2018 indførte Børne- og Socialministeren et ”Danmarkskort” over Ankestyrelsens
omgørelsesprocenter i klagesager på socialområdet, som skal til årlig behandling i
Byrådet. Kommunalbestyrelsen skal hvert år tage stilling til, om der er behov for en
handleplan med fokus på den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Med afsæt i
omgørelsesprocenterne på Danmarkskortet for 2025 vurderes det ikke relevant at
udarbejde en handleplan.
På voksenhandicapområdet er omgørelsesprocenten 40 %, idet 2 ud af i alt 5 påklagede
afgørelser i 2025, er blevet hjemvist til fornyet behandling.
På børnehandicapområdet, blev der i 2025 truffet 360 afgørelser i alt efter de omfattede
paragraffer. 21 af de afgørelser blev påklaget til Ankestyrelsen og 16 af dem blev
omgjort, hvilket giver en omgørelsesprocent på 76 %.
På det sociale område generelt er der en omgørelsesprocent på 39 %, da 36 ud af i alt
92 påklagede sager er blevet hjemvist til fornyet behandlet. De påklagede sager er fordelt
udover børne- og voksenområdet og vedrører forskellige typer af hjælp, herunder
hjælpemidler, merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og botilbud. Det sociale område
dækker således et bredt og forskelligartet myndighedsområde, og sagerne spænder over
forskellige målgrupper, lovgivningsområder samt typer af afgørelser.
Omgørelsesprocenten vurderes derfor ikke i sig selv at give anledning til yderligere
bemærkninger eller behov.
Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for
den, der har klaget.

Hjemvisning: Ved hjemvisning, skal myndigheden behandle sagen på ny. Det
betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Det
betyder ikke nødvendigvis, at afgørelsen bliver ændret, når sagen hjemvises.

Ændring: Ankestyrelsen er helt eller delvist uenige i afgørelsen og ændrer den.

Et samlet overblik over omgørelsesprocenterne på de 3 områder, lokalt og nationalt,
fremgår af vedhæftet bilag.
Socialmyndighed i Center for Handicap og Psykiatri arbejder, i forlængelse af et
udviklingsforløb med Social- og Boligstyrelsen med fokus på VUM 2.0, fortsat systematisk

med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og de socialfaglige vurderinger gennem
interne udviklingsworkshops.
Center for Familie arbejder målrettet og systematisk med at styrke kvaliteten i
sagsbehandlingen. På børnehandicapområdet blev et toårigt taskforceforløb med Socialog Boligstyrelsen afsluttet i 2025. Der arbejdes aktuelt med at implementere og forankre
de procedurer, retningslinjer og arbejdsgange, der blev udviklet som led i forløbet.
I efteråret 2026 påbegyndes desuden et nyt toårigt taskforceforløb, som omfatter alle
rådgivere på både handicap- og udsatteområdet. Forløbet indeholder blandt andet fælles
kompetenceudvikling med fokus på systematisk sagsbehandling. Samlet vurderes de
igangværende og planlagte initiativer at bidrage til at styrke og fastholde den juridiske
kvalitet i sagsbehandlingen i Center for Familie.
Center for Familie og Center for Handicap og Psykiatri vurderer ikke, at der er brug for at
udarbejde en handleplan. Set i lyset af hvor mange afgørelser der træffes på området, er
det stadig et relativt lavt antal der påklages og endnu færre der omgøres. Den juridiske
kvalitet af afgørelserne er et kontinuerligt fokuspunkt, som indarbejdes løbende i
procedurer og retningslinjer til medarbejderne i begge centre.
Sagen har været til høring i Handicaprådet.

Der skal tages stilling til den samlede budgetopfølgning pr. 31. august 2026 for
kommunen. Budgetopfølgningen er udarbejdet for at give et samlet overblik over
kommunens økonomiske situation og sikre overholdelse af bevillingsrammerne.
Den samlede budgetopfølgning viser, at der forventes et mindreforbrug på
serviceudgifterne eksklusive puljer på 57,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, en
afvigelse svarende til 1,7 %.
Budgetopfølgningen viser følgende hovedresultater:

På serviceudgifterne forventes et mindreforbrug på 57,6 mio. kr. i forhold til det
korrigerede budget, når Pulje til reservation af servicerammen og Pulje til
tværgående formål holdes uden for opgørelsen.
Mindreforbruget på serviceudgifterne kan primært henføres til vakante stillinger
og refusioner, ikke-disponerede fælles puljer, højere indtægter end budgetteret
samt mindreforbrug på hjælpemiddelområdet, økonomiske fripladser samt fritidsog folkeoplysningsområdet. Der forventes et merforbrug på vintertjenesten.

Uden for serviceudgifterne forventes et mindreforbrug på 73,0 mio. kr.,
hovedsageligt som følge af lavere overførselsudgifter end budgetteret, grundet
højere beskæftigelse.

På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 176,6 mio. kr. En væsentlig del
af mindreforbruget skyldes, at anlægsprojekter, herunder projekter på
Frederikshavn Havn, er udskudt til næste år.

Der forventes ikke optaget lån i 2026. Den oprindeligt budgetterede
låneoptagelse på 150,0 mio. kr. vedrørende projekter på Frederikshavn Havn er i
den gældende budgetlægning placeret i 2028.

Der forventes en kasseopsparing på 201,3 mio. kr. i 2026, som primært kan
henføres til forventede mindreforbrug på drifts- og anlægsområdet. En væsentlig
del af mindreforbruget på anlæg vedrører projekter, der er udskudt.
Kasseopsparingen er derfor ikke udtryk for en tilsvarende varig forbedring af
kommunens økonomiske råderum.

Den gennemsnitlige likviditet udgør 665,8 mio. kr. pr. 31. august 2026. Heraf er
616,0 mio. kr. reservationer til allerede besluttede eller forventede formål.

Indstilling

Center for Familie og Center for Handicap og Psykiatri indstiller, at der ikke udarbejdes
en handleplan, men fortsat arbejdes med den juridiske kvalitet via kontinuerlig tilpasning
af procedurer og retningslinjer.

Økonomi og Løn indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 godkendes.

Behandling i Udvalget for Børn, Unge og Familier 28. september 2026

Anbefales.

Behandling i Udvalget for Ældre, Social og Handicap 1. oktober 2026

Godkendt.
Afbud fra Brian Kjær (A). I stedet deltog Anders Brandt (A).
Afbud fra Bodil Krogh (V). I stedet deltog Mogens Brag (V).
Afbud fra Jane Bengtsen (F). I stedet deltog Søren Frederiksen (F).

Behandling i Udvalget for Økonomi og Strategi 21. oktober 2026

Anbefales.
Afbud fra Peter E. Nielsen (A). I stedet deltog Liv Lundholm Pedersen (A).

Bilag

  • 1. Danmarkskortet 2025 - Frederikshavn Kommune ift. landsgennemsnittet (DokumentID: 8913649 - EMN2026-02465)
  • 2. Høringssvar fra Handicaprådet (DokumentID: 8927062 - EMN-2026-02465)
  • 5 (Åben) Beslutning om budgetopfølgning pr. 31. august 2026 Frederikshavn Kommune
  • Sags ID: EMN-2026-00608
  • Ansvarligt center: Økonomi og Løn
  • Beslutningskompetence
  • ØS/BR
  • 1. Budgetopfølgning pr. 31. august 2026 - Frederikshavn Kommune (DokumentID: 8930259 - EMN-202600608)

Kilde: Frederikshavn Kommune, Frederikshavn Byråd, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.